Elbiler er stadigvæk ikke grønne

Af Bjørn Lomborg 37

Elbiler bliver ofte fremhævet som et grønt transportalternativ, men de er stadigvæk ikke en grøn løsning. Et nyt studie viser, at elbiler i gennemsnit gør mere skade på miljøet og klimaet end benzindrevne biler i USA. I nogle områder af landet gør elbiler mindre skade end benzindrevne biler, men det store billede er klart: elbiler er stadigvæk ikke en grøn løsning.

Elbiler markedsføres som emissionsfrie biler, men i virkeligheden flytter man bare emissionerne fra bilerne til elektricitetsproduktionen, der stadigvæk hovedsageligt kommer fra fossile brændsler. Og analysen har endda ikke medtaget omkostningerne ved emissionerne fra den energitunge produktion af elbilens batterier.

Studiet kan findes her: http://www.nber.org/papers/w21291

Og min seneste kronik om elbiler her: http://www.usatoday.com/story/opinion/2015/02/18/electric-car-benefits-air-myths-pollution-health-column/23641729/

37 kommentarer RSS

  1. Af Hans Helved

    -

    Det er lidt sent at være ude med det budskab, men fint nok, det bliver det jo ikke mindre sandt af.

    Læg hertil:

    El bilerne vejer langt mere end almindelige biler grundet batteriet.

    El biler er langt dyrere end almindelige biler, hvorfor de er afgift fritaget. Men den holder jo ikke i længden.

    Bortskaffelse af udtjente batterier forurener også.

    Hvordan vil det overhovedet være muligt at skabe lade stationer, hvis alle havde en EL bil? Det ville, grundet lade tiden, betyde ugelange ventetider på “tankstationen”

    Teknologien er for praktiske formål ikke nået længere end da Danmark i 80’erne introducerede Ellerten.

    Der er pt. kun et reelt alternativ til benzin/diesel drevne biler – og det er Brint.

    Svar
  2. Af Jan Petersen

    -

    Elbiler er et politisk korrekt projekt, og så er det ellers ligegyldigt, om projektet er jord i hovedet.

    Ellers sagt på nudansk – elbiler er en religion og religioner er fredet!

    Svar
  3. Af Frank Andersen

    -

    Hvilken kraft er det der driver Hr. Lomborg til gang på gang at udtale sig mod bedre vidende?

    Denne gang er det ikke bare et andet udgangspunkt om hvad der er ønskeligt, men direkte mod elbilen som teknologi.
    Selvfølgelig er elbilen afhængig af strøm – og strøm kan være produceret på forskellig vis. Men det ændrer aldeles ikke på at elbilen I SIG SELV er grøn. Man skal virkelig være fanatisk modstander for ikke at ville indrømme DET.

    Igen Hr. Lomborg – fokus er forkert! Fokus bør være på bæredygtig energi produktion, frem for at høste billige point på elbils-bashing. Kom nu ind i den VIRKELIGE kamp…

    Svar
  4. Af Peter Naumann

    -

    Lomborg, du er ude af trit.
    Min nabo har solceller på tager og kører kun i sin elbil med strøm fra dette, da han hovedsageligt kører om aftenen. Hvor meget tror han skader på miljøet???????
    Det er noget eklatant sludder at elbilen skader miljøet, det gør den ikke, det er fremstillingen af el der gør det.
    Eyes front soldier, få fokus på de rigtige problemer.

    Svar
  5. Af Daniel Thybøl

    -

    @Frank Andersen

    Det der motivere Lomborg er formentlig at han tror på sine argumenter. Argumenter der er baseret på undersøgelser og talmateriale, fremfor politisk korrekt symbolpolitik. Undersøgelser og talmateriale, der i øvrigt er baseret på nogle af verdens mest anerkendte forskere, heriblandt FNs Klimapanel. Så hvorvidt Lomborg taler mod bedre vidende, det er i min verden en forfejlet anskuelse.

    Og Frank, så kan jeg i øvrigt ikke se hvorfor du har så stort et problem med Lomborgs argumentation mod elbilen. For hvis du læser rapporten, så er det jo svært at benægte, at elbilen ikke er miljøvenlig. Jovist, el er ikke i sig selv skadeligt for klimaet, men det er måden hvorpå du producerer el derimod. Og hvis du i den forbindelse vil forsøge at forsvare dit argument, ved at pointere at man godt kan producere el via grøn elproduktionen, så er det jo desværre en utopi at tro på, at man i fremtiden vil se en tilstrækkelig grøn elproduktion, så det vil kunne dække over hele verdens samlede elbiler. Det skal ses i lyset af, at verden blot får 0,4 % af sin energi fra sol- og vindelektricitet, i følge det Internationale Energiagentur. I følge det optimistiske, grønne scenarie fra selv samme energiagentur, vil det tal i 2040 være steget til 2,2 %. Selv Al Gores klimarådgiver, Jim Hansen, siger at det er utopi at tro på den teknologi vi har i dag. Der er med andre ord ikke udsigt til, at elproduktionen til elbiler bliver klimavenlig i nærmeste fremtid. Ergo er elbiler heller ikke klimavenlige.

    Og hvorvidt fokus burde være på grøn omstilling. Jovist, hvis det kunne betale sig. Men i følge det Internationale Energiagentur, så kom 13,1 % af verdens energi fra vedvarende energikilder i 1971. I 2012 var andelen steget til 13,2 %. Dertil er store dele af denne energi baseret på biomasse, der ganske vist er vedvarende, men på ingen måde bæredygtig. Så kunne man i stedet spørge sig selv, om ikke innovation var vejen frem, fremfor grønomstilling, med den teknologi vi har i dag. I min verden er Lomborgs fokus ikke til at diskutere. Det er præcis hvor det skal være.

    Svar
  6. Af Frank Andersen

    -

    @Hans Helved:

    El bilerne vejer langt mere end almindelige biler grundet batteriet.
    – korrekt

    El biler er langt dyrere end almindelige biler, hvorfor de er afgift fritaget. Men den holder jo ikke i længden.
    – korrekt. Alle CO2 venlige løsninger bør have samme fritagelse. Fokus bør være en 100% omlægning af bilafgifter.

    Bortskaffelse af udtjente batterier forurener også.
    – forkert. De genanvendes næsten 100% – især pga. Lithium delen

    Hvordan vil det overhovedet være muligt at skabe lade stationer, hvis alle havde en EL bil? Det ville, grundet lade tiden, betyde ugelange ventetider på “tankstationen”
    – forkert. Næsten alle elbiler lades hver nat hjemme, så behov for ‘optankning’ begrænses stort set til lang-ture. Desuden findes decentrale ladere på mange p-pladser. og dette vil blive endnu mere udbredt med flere el-biler

    Teknologien er for praktiske formål ikke nået længere end da Danmark i 80′erne introducerede Ellerten.
    – forkert. Både på motor fronten, batteri teknologi og kapacitet, samt opladningteknologi er der sket enorme fremskridt – Tesla det samme som ellert – NOT!

    Svar
  7. Af Sø-ren sørensen

    -

    “In who killed the electrical car”
    Ser men et mere nuanceret billede en Lomborgs bestilte arbejde her!

    Danmark er verdens ledende i vedvarende energi og der er hundred tusinder af job i det for landet i fremtiden hvis støtteordninger mod Danmarks udløbende resourcer af olie satses her! Helst via størst mulige beløb!

    http://mobile.nytimes.com/2014/11/11/science/earth/denmark-aims-for-100-percent-renewable-energy.html?referrer=&_r=0

    Lomborg indlæg i dit filter?

    Svar
  8. Af Michael Schultz

    -

    Elbilerne er GRØNNERE… kan vi blive enige om det?
    Suk… jeg bli’ så træt. 🙁

    Svar
  9. Af David Hjerting

    -

    Jeg har svært ved at se motivet for den dagsorden Lomborg tilsyneladende har.. Er målet at bekæmpe elbiler for miljøets skyld? Er pointen at overgangen til elbiler sker for tidligt, og at vi skal vente med at udfase fosil transport? Er målet fra Lomborg at forhindre politikerne i at favorisere elbilerne? Er målet måske at forhindre folk i at købe el-biler, så bilfabrikanterne kan fokusere på benzin, og diesel biler? Jeg skal bare forstå hvad positivt der kan komme ud af ovenstående blog-post, for hvad er alternativet til elbilen? Er ideen at hvis vi venter 10 år på at batterierne er blevet bedre, så kan vi til den tid hurtigt skifte til el? Hvordan skal elbilen og batteriteknologien udvikle sig hvis ikke bilfabrikanterne kan få solgt deres biler? Jeg opfatter Lomborgs blog-post som en aktiv bekæmpelse af elbilen. Mener lomborg virkelig at vi ville være bedre stillet uden elbilen? Jeg kan ikke se der er noget dårligt ved at give elbilen noget positiv medvind så vi kan få nedsat vores forbrug af fosile brændstoffer. Hele debatten om hvorvidt elbilen sviner mere en benzin og diesel opfatter jeg som nærmest komisk.. Prøv at medregne den enorme mængde energi der bruges på at udvinde, raffinere, og transportere olie, inden det bliver forbrændt i bilen.. Lad være med at tage udgangspunkt i at alle elbiler bliver ladt op af kuldrevne kraftværker, det er ikke sådan virkeligheden ser ud…

    Svar
  10. Af Søren Ellemann

    -

    Uden at være forsker rød eller blå. Samt ønske om at komme på finansloven kan man hurtigt finde nogle sandheder. DVS jeg googlede Killeangivelsen neden for.
    Danmerk har 2330000 Biler til persontransport.
    De kører gennemsnitlig 12000 km / år med et forbrug a 13 km/l
    De udleder 23800 mio kg co2

    Hvis man regner lidt med tallene med en kugleramme. SÅ bliver det sjovt.
    Hr og fru jensen kører 32,87km i deres bil pr dag
    ERGO Teknikken i elbilerne selv de billige virker (de politiker, forsker og bilejere der sidder fast i tiden med ellerten bør prøve at google ordet elbil),
    Elbilerne kan kører det vi gennemsnitlig har behov for og de kan lades overalt uden lynlader på 1 time om natten. Altså med overskuds GRØN strøm.
    De der skal længere kan købe en dyre elbil Der kan køre til verdens ende på gratis brandstof med en rakets fart.

    HVIS vi nu havde Nosser på Christiansborg så forbød man salg af nye benzin og dieselbiler i Danmark, fra IDAG og tankstationerne udfases over 2-3 år.
    Det ville betyde at vi sparede verden for 23800 mio kg co2 / år og potientelt mere…..Faktisk vil det betyde en 1/2 af vores totale co2 udledning på kort tid…. Og man ville igen se på danmark som et forgangsland og ikke en flok hippier og tvind folk der tog en smedemestermølle til kommercielt salg engang i 70erne som alle andre har kopiret…. Der skal noget nyt til.
    Med nuværende co2 kvote betyder det en økonomisk besparelse på 572,01 kr/(bil) eller 1332,8 mio. kr om året.
    DVS. at man kan finansere en fritagelse for afgift på elbiler samt retfærdiggøre et forbud mod brandstofbiler. hvis ikke yderligere brandbeskatning vil kunne gører udfaldet…..
    Den kvikke har endvidre bemærket at gennemssnitsbilen på en gennemsnits km udleder ca 850 g co2 / km. DET ER KORREKT…. ( tallene for brønd til tank har været skjult i mange år. Men ser man på hvad vi beteler for samt hvormeget vi køre gir det faktisk 850g/km)
    Sammenlignet med at en elbil udleder indirekte 0-10g co2 km alt efter hvordan energien laves i danmark. Hvis 1 kw udleder 70g co2 og bilen køre 10 km/kw = 7g…… SÅ HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE…..

    Benzin samt diesel fremstilles nemlig ikke af magiker……
    Derudover er der udenlandske undersøgelser der viser hvor meget partikel svineriet koster.
    I Frankrig mener man 10000kr / borger / år. I Danmark vil der derfor være tale om adskillige milliarder sparet. Udover man har halveret co2 udslippet nationalt. Og den 1.3 Mia det spare her.

    Men kan se Bjørns kugleramme er indstilt på finanslovs mode. SÅ held og lykke til os.
    Må demokratiet sejre !

    http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/biler
    http://ing.dk/…/danske-biler-fradser-i-benzin-i-forhold-til…
    http://www.klimadebat.dk/transport-r541.php
    http://www.danskenergi.dk/…/Arkiv/2015/Januar/15_01_19A.aspx

    Svar
  11. Af P Christensen

    -

    Det mest absurde i DK er at selv om vi har een af verdens
    grønneste elproduktioner, har vi også verdens højeste el-afgifter.
    Med afgift på vind og sol må der også komme brugerbetaling på vejrtrækning.
    4 indåndinger, jatak 125 kr + moms.

    Svar
  12. Af Morten Vejlgaard

    -

    Bjørn du udtaler dig ofte om ting du ikke har forstand på. Dine får bræger med men det gør det ikke mere rigtigt. Produktion af benzin er meget el intensiv. Tror du det er råolie du pumper i din bil? Du kan køre næsten samme afstand i en elbil på den el det tager at producere den benzin en normal bil bruger til samme afstand.
    Der flyder så utrolig meget misinformation ud af din mund Bjørn.

    Svar
  13. Af S øren sør ensen

    -

    Børsen skrev igår at Danske pensionsselskaber snarest forventer at hver fjerde pensions kr. Snarest vil være investeret i vedvarende energi. Ca 500 milliarder kr!

    Det er vi en del der vidste ville ske år tilbage! Dem der ikke ser fremtiden burde holde sig fra at tale om den!

    Har du ellers drukket af fossilpotten igen Lomborg?

    Dette er altså rent ævl, forstået udfra hvor kommer de enkelte landes elektricitet fra den fossile industri eller vedvarende energi?!Og i hvor mange %!
    Dit indlæg påpeger netop nødvendigheden af en omstilling i dem med mindre vedvarende energi end Danmark!

    Her et par links hvorfor dit indlæg er irrelevant og et rent stk. bestillingsarbejde!

    http://shrinkthatfootprint.com/electric-cars-green

    http://shrinkthatfootprint.com/electric-car-emissions

    Svar
  14. Af Henrik Jørgensen

    -

    Lomborg : Er det korrekt, at den udledte CO2/kWh strøm i USA er den dobbelte af den danske? Kan man stadig uden forbehold overføre studiets konklusioner til Danmark?

    Svar
  15. Af Søren sørensen

    -

    Børsen skrev igår at Danske pensionsselskaber snarest forventer at hver fjerde pensions kr. Snarest vil være investeret i vedvarende energi. Ca 500 milliarder kr!

    Det er vi en del der vidste ville ske år tilbage! Dem der ikke ser fremtiden burde holde sig fra at tale om den!

    Har du ellers drukket af fossilpotten igen Lomborg?

    Dette er altså rent ævl, forstået udfra hvor kommer de enkelte landes elektricitet fra den fossile industri eller vedvarende energi?!Og i hvor mange %!
    Dit indlæg påpeger netop nødvendigheden af en omstilling i de lande med mindre vedvarende energi end Danmark!

    Her et par links hvorfor dit indlæg er irrelevant og et rent stk. bestillingsarbejde!!!!!

    http://shrinkthatfootprint.com/electric-cars-green

    http://shrinkthatfootprint.com/electric-car-emissions

    Svar
  16. Af Thorkild Jensen

    -

    Lad nu være med at tørre den beskidte el-produktion af på el-bilerne. Jeg er en ganske almindelig borger, sammen med en masse andre almindelige borgere, der producerer en masse grøn strøm fra vindmøller og solceller. Vi kan ofte ikke hælde vores strøm direkte ind i vores el-biler, men må i stedet hælde det ind i det “beskidte” net, hvor der findes en masse strøm fra beskidte kilder. Det forhold betyder nu, at vores el-biler skal beskyldes for at sende mængder af CO2 ud i atmosfæren på linje med benzinbilerne. Vi kan mere end rigeligt producere til de el-biler, der eksisterer på de danske veje. Lomborg tror måske vi producerer vores grønne energi til hans vaskemaskine og hans hårdtørrer?

    Svar
  17. Af Jesper østergaard

    -

    Kan vi ikke bare lade Lomborg være Lomborg. Han har sin helt egen agenda som skal trække overskrifter og støttekroner..
    En stor del af elproduktionen i Danmark foregår allerede med vedvarende energiformer. Det er en omstilling som er nødvendig og kun kan gå for langsomt. Selv USA har erkendt dette og indser arving ikke bare kan fortsætte med at fyre fossile brændstoffer af op i atmosfæren og se til at havene stiger.
    Der er flere elementer i vurderinger af hvad der forurener mest. Bla. Er det jo ikke ligegyldigt om røgen kommer ud af en kold dieselmotor i centrum af København eller den kommer fra et højeffektivt kraftværk med diverse svovlfiltre langt fra beboelse.
    Endelig er der et element der hedder støjforurening. Tusindvis af boliger langs vejnettet er tæt på ubeboelige pga.støjgenener fra biler med forbrændingsmotor.
    Regnestykket der indeholder disse og evt. Flere parametre er vanskelige at opstille – men logikken taler sit tydelige sprog. Verden skal videre fra afbrænding af fossile brændstoffer – og det starter med DIG!

    Svar
  18. Af Frank Andersen

    -

    @Daniel Thybøl
    Uanset hvad, så er elbilen i sig selv potentielt grøn når den kører på grønt produceret el. Det er noget and fossil bil aldrig kan opnå. Så bilen ER grøn.

    Om det er utopi at vi kan blive forsynet 100% af bæredygtig energi er jo en påstand som hæger nøje sammen med dit udsagn om ‘det kan betale sig’. Svaret er at det hænger udelukkende sammmen med om man VIL! Der er intet til hinder for at skifte vedvarende energi, men det vil som tingene er nu bare være meget dyrt.

    …men vi er enige om at innovation er løsningen. Innovationen vil næsten helt sikkert betyde bedre / bæredygtig STRØM produktion – og der er vi jo så heldige at den grønne elbil er klar til at bruge den.

    Svar
  19. Af poul boie pedersen

    -

    Det er dog genialt. Lomborg bekæmper løbende udbredelse af grøn energi, som han mener er urealistisk og ikke markedsegnet. Og når man så i stedet futter al den gas af, man kan klemme op af undergrunden, jamen så er el-produktionen jo CO2-udledende, og dermed er elbiler langt værre end at futte benzin og diesel af i de traditionelle bilmotorer.
    Således konstruerer Lomborg et næsten komplet tilsyneladende paradoks. Grønne tiltage er tilsyneladende sorte.
    Og hvem er det, er har glæde af den øvelse. Jamen det er da kulbrinteindustrien, for så kører benzinosen jo videre og fylder fortsat enorme profitter ned i olieselskabernes bugnende pengetanke.
    For paradokset er jo ikke reelt. Skete opladningen af bilens batterier nemlig på basis af vedvarende energi som vindmøller eller solceller, ville vi virkelig kunne iagttage en miljøgevinst.
    Og det er jo netop Tesla’s langsigtede strategi.I ingeniøren den 27-05-2014 kan man læse, at “Tesla bygger sine egne ladestationer med superladere i Danmark”. Og: “Kør gratis fra København til Skagen i din Tesla S. Det er budskabet fra Teslas danske organisation.”
    Dertil kunne man sammen sted den 13-02-2015 læse:
    “Stifter Elon Musk er nemlig på vej med et effektivt batteri, der sammen med solpaneler skal gøre det muligt at blive langt mindre afhængig af det traditionelle el-net.”
    Effektiv oplagring af sol og vindenergi, vil øge effektiviteten ganske enormt af el-produktion på disse måder og netop, hvis de anvendes på ladestationerne give en formidabel grøn forbedring ved overgang til El-biler.
    Lomborgs tese om, at alternativ energi er fint i år 2450, når professor Tournesol har forsket sig til knælangt hår i baghovedet, er simpelt hen egnet til at stalle den videre udbredelse af løsninger, der vil fjerne grundlaget for kulbrinteindustriens fortsatte forretningsmodel, fordi denne model i en lidt bredere samfundsmæssig forstand allerede nu er en håbløst skadelig.

    Svar
  20. Af Henning Svendsen

    -

    Føreløbelig er ELbilen ren Storm P- og der er heldigvis andre veje !udjævn grundpriserne således at alle har råd til at bo nær på arbejdspladsen-dernæst skal en nybygget villa ikke længere være Storm P agtig der skal kun være få modeller at vælge imellem der så til gengæld opfylder alle de krav. Man kan have således at folk nemmere kan bytte hus. Og når folk i Valby skal på arbejde i København så kan vi begynde at tale ELbiler og solceller på taget men mon ikke syklen vil tage førsteprisen et transportmiddel som jo er tæt på at være en evighedsmaskine med ægte grøn energi

    Svar
  21. Af Thomas Term

    -

    Elbiler bliver først grønne den dag brændstoffet bliver grøn.
    Den eneste rigtige miljøvenlige energikilde er Thorium. https://en.wikipedia.org/wiki/Thorium-based_nuclear_power
    Tænk hvis DR turde vise dokumentaren Pandoras Promise fortalt af Hardcore miljøaktivister og forskere fra hele verden. Olie og kul producenterne (indirekte den Danske statskasse) støtter selvfølgelig sol og vind, for de ved at der skal være en backup.

    Svar
  22. Af jens juul

    -

    Ja ja da – Bjørn i USA. Men der er også en verden uden for USA – fx. Nordeuropa. Det er som om at BL smelter alt sammen i en global klima-kedel ala at når nu det ser ud som det gør i USA – ja så er elbiler noget lort – også i Nordeuropa. Og det er jo noget rendyrket fis.
    Jeg er hverken ingeniør, statistiker, lobbyist eller andet eksotisk – men bare helt almindelig borger. Men jeg synes at meget af BL’s argumentation alene bygger på, at hvis ikke alle gør noget, skal ingen gøre noget, hvis man ikke gør det 100% rigtige så skal mani kke gøre noget. Eller nævner nogle faktorer som vi ingen jordisk chance har for at skrue på. Fx. at støtten til fossil brændstof skal væk (I primært fattige lande) eller at løsningen er at alle investere massivt i forskning i fremtidig ren energi. Man kan jo dårligt være uenig – men det kommer jo ikke til at ske. De sidste 20 år har jo bevidst at man ikke kan blive enige om særligt meget globalt og skulle man have fulgt BL’s tankegang igennem de 20 år – ja så var der jo ikke sket en skid i perioden. Ingen ny vindmølle teknologi, ingen solceller, ingen nye batterier (til dette og hint og biler) osv. Så havde der kun været ren-olie-for-pengene.

    Nu er det godt nok en artikel der kan blive beskyldt for at komme fra cafe-latte segmentet – men alligevel http://politiken.dk/oekonomi/2050/energi/ECE2842978/danske-forbrugere-tjener-styrtende-paa-vindstroem/

    Svar
  23. Af Jørn Lundme

    -

    Kære Bjørn Lomborg
    Jeg er den glade ejer af en elbil. Både bilen, mit hjem og min virksomhed, som samlet bruger omkring 250.000 kWh om året, får strømmen fra vindmøller (eller anden vedvarende energi, hvis vinden undtagelsesvis ikke blæser).
    Når jeg om sandsynligvis 6 år skal have et nyt batteri, så vil det gamle med sin reducerede kapacitet på 70 kW, blive brugt stationært til at lagre energi fra egne solceller eller overskudsstrøm fra vindmøller.
    Denne løsning har alle danskere mulighed for at vælge.
    Kan du i det mindste ikke medgive, at min måde at have en elbil på er mere klimavenlig end den almindelige bensin/diesel drevne bil?
    Venlig hilsen Jørn Lundme

    Svar
  24. Af Heine Glubstrup

    -

    Jørn Lundme har fuldstændig ret. Og man skal jo ikke være noget geni for at regne ud hvilken formidabel god forretning det ville være for Danmark, hvis blot alle Danskere købte en afgifts fri Tesla, og dermed sparede ca. 2 millioner kroner per styk.

    Husk på, at hvad der er sparet er tjent. Så de to sparede afgifts millioner kan straks omsættes til øget privatforbrug til gavn den Dansk vækst og økonomi – ren win win.

    Svar
  25. Af Søren sørensen

    -

    Dør nu over 3.3 millioner årligt fra fossile brændstoffer via luftforurening! Godt nok er vi for mange men fortsætter vi ender tallet på 3 milliarder!

    http://www.theguardian.com/environment/2015/sep/16/more-people-die-from-air-pollution-than-malaria-and-hivaids-new-study-shows

    Afgiftsfrie elbiler er naturligvis af det onde og skal straks stoppes! Noget initiativ kan dog gives i start up tiden indtil vi får forbudt alle fossil kørende køretøjer! Danmark kunne også være foregangsland her som vil give yderligere et skub til de 500 milliarder pensions kr! Undertegnet har selv satset 50% af min portefølje i vedvarende energi firmaer!

    Svar
  26. Af Anton Lauridsen

    -

    Don’t feed the troll.

    At deltage i Hr. Lomborgs debatter er som at svare igen på en internet trods skriverier. Det eneste der kommer ud af det er at give trolden mod på endnu flere tåbeligheder.

    Derfor kan jeg kun opfordre til at lade ham lide den skæbne han fortjener. At blive tiet ihjel.

    Svar
  27. Af Peter Bjørn Perlsø

    -

    Nej, Bjørn Lomborg skal ikke ties ihjel. Hans røgslørstaktikker ved at danse udenom problemernes kerne og relevansen af disse skal nøgternt afdækkes for alle at se.

    Svar
  28. Af Jens Hvass

    -

    El produceret på kulkraft medfører 800-1.100 g CO2 pr. kWh alt efter forbrændingsteknologi. De danske kraftværker ligger nok i den pæne ende, og state of the art kulforbrænding siges at kunne nå ned på 700 g. Men kulkraft fylder stadig mindre i den danske energiforsyning.

    I skrivende strøm er udledningen pr. kWh for den danske strøm 66 g. Det svinger igennem døgnet, men i første halvår var vi i Danmark opp på 43% strøm fra vindkraften, og en del af den strøm vi importerer er fra vandkraft og A-kraft, så typisk ligger dansk strøm mellem 50-100 g pr. kWh.

    Man kan til enhver tid se den øjeblikkelige situation her: http://www.energinet.dk/Flash/Forside/index.html

    Så Bjørn er langt ude med sine amerikanske tal – det ved han, men han gør det med største fornøjelse. Hans mål er forvirring om vejen frem, og det har der desværre indtil nu været mange, som så deres interesse i at betale for.

    Svar
  29. Af Niels Dreyer

    -

    Lombog ignorer at partikelforurening fra dieselbiler dræber: research by King’s College London estimates for the first time the number of premature deaths caused. The study also shows an additional 3,500 deaths are caused by PM2.5, bringing the total number of people who die early because of air pollution annually in London to 9,400. Kilde: http://www.enn.com/top_stories/article/48804
    en af fordele med elbiler er bedre luft i byerne. Så kan der sættes filter på skorstene på værker der laver el.

    Svar
  30. Af Pelle Pot

    -

    Jeg har engang hørt, at det er så farligt at leve, at op til flere er døde af det.

    Shit – Hvad gør vi? En Ellert alene er vel ikke engang nok.

    Svar
  31. Af Peter Bjørn Perlsø

    -

    “Jeg har engang hørt, at det er så farligt at leve, at op til flere er døde af det.”

    At livet er farligt er ikke ensbetydende med at man bare skal køre på motorcykel med 150 i timen uden sikkerhedsudstyr. (el. lign.)

    Svar
  32. Af Janus Viller

    -

    Perlsø skal man ikke have en Tesla sportsvogn med 450 Hk for overhovedet at køre så stærkt?

    Min bette Polo kan i hvert fald ikke. Jeg er jo nødt til at tænke på energiforbruget.

    Svar
  33. Af poul boie pedersen

    -

    Jørn Lundme, – 16. september 2015 16:44
    Jeg har aldrig set Lomborg svare på noget indlæg i de blogs han sætter i søen.
    Derfor vil han nok ikke medgive dig noget som helst, selv om du så sandelig fortjener et svar på dit glimrende spørgsmål.
    Jeg tror, der er to grunde.
    1. Lomborg læser simpelt hen ikke indlæggene.
    2. Lomborgs ærinde er lobbyvirksomhed, der finansierer hans tænketank. Af denne
    grund er der ingen større interesse for argumenter eller debat.
    Når man derfor skriver indlæg under hans blog, skal man forvente og indstille sig på, at indlægget kun er til ære for andre læsere og indlægsholdere, for at afbalancere de til tider noget reklameagtige udsagn en smule.
    Trist at Berlingeren finder en sådan praksis attraktiv.

    Svar
  34. Af Afgift på elbiler | Tesla Elbiler

    -

    […] Samtidig er det en langt mere miljørigtig teknologi, selvom enkelte fortsat desperat forsøger at bevise det modsatte. […]

    Svar
  35. Af Tesla – ringeste måde at skære CO₂ på | Verdens sande tilstand

    -

    […] er elbilen ikke stadig utroligt miljøvenlig? Nej – som jeg viste i denne kronik og i en nylig blog gør elbiler i USA i gennemsnit mere skade på miljøet og klimaet end benzindrevne […]

    Svar
  36. Af Jørn Lundme

    -

    Fra en gruppe videnskabsfolk i non-profit foreningen “Union of Concerned Scientists” har vi fået følgende lille video om elbil contra fossilbil:
    https://www.youtube.com/watch?v=K9m9WDxmSN8

    Svar
  37. Af laurids jørgensen

    -

    fucke Uuuu tesla best car evær u is the dumbst persen in ze world fckin nubbb fuckaaa uuu

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info