Sol- og vindenergi og fremtiden

Af Bjørn Lomborg 23

Når jeg som i sidste uge skriver, at solceller ikke er en udviklingsløsning for lande som Indien, bliver jeg ofte mødt med den kritik, at solceller er en boomende teknologi og at de meget snart vil være et brugbart våben i kampen mod global opvarmning. Jeg forstår godt, at man kan få den idé, når man lytter til den grønne front af NGO’er og politikere, men fakta maler et andet billede.

Solceller er over de næste årtier blot en meget begrænset del af klimaløsningen. International Energy Agency opgør i deres spritnye rapport World Energy Outlook 2015 at solceller i dag giver 0.09% of verdens energi. Selv hvis vi alle lande indfrier deres grønne løfter, inklusive alle dem vi er i gang med at lave i Paris, vil vi i 2040 kun få 0.7% af al energi fra solceller.

Klimatopmødet i Paris, COP 21, nærmer sig og dermed vil CO2-nedskæringer vanen tro komme øverst i bunken af udfordringer som verdens politiske ledere vil forsøge at overkomme; det kan man se fra listen af landenes løfter som er præsenteret forud for mødet.

I endnu højere grad end solceller er vindmøller i den forbindelse det store håb, men kigger man på samme tal som før for både sol- og vindenergi er resultatet kun marginalt mere opløftende: Hvis alle landes regeringer implementerer alle deres grønne løfter vil sol og vind i 2040 stå for blot 2,4% af global energiproduktion. Og den positive virkning på klimaet er forsvindende lille.

Forestil dig to verdener: I den første fører alle regeringer deres grønne løfter ud i livet og øger produktionen af sol- og vindenergi mere end seks gange til 2040. I den anden bliver der ikke købt et eneste nyt solpanel eller en eneste ny vindmølle over de næste 25 år.

Forskellen i omkostninger forbundet med subsidier mellem de to verdener er over $3000 milliarder kr. [link 2]. Det er omkring 11 gange Danmarks BNP. Alligevel er forskellen i temperaturstigningen ved århundredets afslutning (beregnet ud fra FNs egen klimamodel) blot 0,02°C.

”21” i COP 21 henviser som bekendt til, at det er over tyvende gang at verdens statsledere mødes for at diskutere hvilke løsninger, vi skal vælge på klimaområdet. Men selvom alle vil omtale vindmøller og solceller i varme vendinger, og selvom vi vil blive bedt om at betale $3.000 milliarder i subsidier, vil de altså næsten intet gøre. Måske skulle vi prøve nogle smartere løsninger, som grøn forskning og udvikling?


PS. Vi skal tage global opvarmning alvorligt, men det kræver langsigtede teknologiske landvindinger. I stedet for at subsidiere fossile brændstoffer og de vindmøller og solceller vi kan producere i dag, skal vi investere massivt i forskning i alternativ, grøn energi. Derved kan vi takle global opvarmning på lang sigt og samtidig frigøre en masse penge, som vi i stedet kan bruge på at hjælpe verdens fattige i dag.

23 kommentarer RSS

  1. Af Jeroen de Jong

    -

    Budskabet i dette indlæg er lidt mere rundt end meget af det som du, Lomborg, tit kommer med. Så nu prøver jeg at deltage en smule.
    Dit eksempel for nyligt med den indiske landsby var interessant. Men, konklusionerne var jeg ikke fuldt ud enig i.
    Det er som om du skriver med et udgangspunkt, der er lige lovligt sort og hvidt.
    Jeg er for så vidt enig i budskabet om at der skal investeres massivt i R og D for vedvarende energi. Derfor er det rigtigt ærgerligt at regeringen lige har skåret i diverse midler med netop dette formål. Bl.a. EUDP midler.
    Jeg ser ingen modsætning i at støtte nuværende teknologi. Den støtte vil jo netop føre til øget interesse og konkurrence om at komme til at levere de bedste løsninger, som forbrugere og forsyningsselskaber vil vælge. Dette vil føre til øget fokus på ny udvikling af udstyr med højere virkningsgrader, lavere priser osv.
    Kig på kurven for effektivitet på solceller. Den er stødt de sidste 30 år. Kig på kurven for prisudvikling af de samme celler de sidste 30 år. Prisen er reduceret meget markant.
    Sidste år havde vi 39 % vedvarende strøm i de danske stikkontakter.
    Nu om dage er det slet ikke ualmindeligt at større solcelleanlæg har en tilbagebetalingstid på mindre end 10 år.
    Dansk Energi har for nyligt udtalt og skrevet en vigtig pointe. Fokus i Danmark må nu være på nyttiggørelse af al den vindenergi som sælges billigt når der er for meget.
    Vi skal lave brint og methan af noget, lave varme i kæmpe varmepumper af noget og investere i store centrale batterier og lignende lagre. Således kan vi få andelen af anvendt vedvarende energi et godt stykke højere op relativt hurtigt i Danmark. Meget af dette er allerede kendt teknologi. Energiafgifterne skal laves om så de ikke står i vejen for varmepumper. Det er ikke smart at importere affald fra udlandet. Ligesom det ikke er smart at det ikke afgiftsmæssigt kan betale sig at lave biobrændsler i Danmark.
    Folk på landet skal ikke have træpillefyr, men varmepumper når de udskifter det gamle oliefyr, fordi dette kan hjælpe til at nyttiggøre strømmen. Men, nu vælges træpillefyr på grund af afgiftsstrukturen.

    Danmark er i forvejen et udstillingsvindue i mange henseender når det gælder energiteknologi. Hvis vi får sat ovenstående udvikling igang vil eksemplet blive endnu tydeligere for udlandet.
    Danmark har et kæmpe potentiale i forhold til at øge eksporten til udlandet af grønne løsninger.
    Hvis vi samtidig får styr overordnet på en korrekt brug af den store biomasseressource sp er vi langt. Jeg tror at meget skal forgasses. For herved kan man lave både strøm og varme i ret fleksible værker, der kan hjælpe med at balancere nettet når vinden ikke blæser.
    Der er allerede et antal afsluttede, igangværende og planlagte projekter omkring eksport af dansk energi know how i større skala omkring bl.a. byudvikling i Kina.
    Kineserne kan godt se at dette i stigende grad er vejen frem. De har massive miljøproblemer og der er en hastit stigende bevidsthed blandt kinesere om, at deres børn skal kunne trække vejret i byerne uden at blive syge.

    Lad os nu rotte os sammen om at sælge denne udvikling til kineserne.
    Så kommer tallene for vedvarende energi i 2040 til at se noget mere lyse ud.
    Mvh. Jeroen

  2. Af Jeroen De Jong

    -

    Undskyld, det gik lidt for hurtigt ved tasterne.
    Der skulle have stået:
    Effektiviteten for solceller har de sidste 30 år været stødt ‘STIGENDE’.

  3. Af Sophie Germain

    -

    Udvikling af ny teknologi vil naturligvis være en del af løsningen på vores miljøproblemer. Der bliver dog ofte talt om udvikling af ny teknologi som en løsning der er super bekvem for os og som ikke kræver at vi ændrer adfærd . Kunne det tænkes at vi så lidt på, hvad der kan gøres både nu og senere. Landbruget er på en eller anden mystisk måde ofte fritaget fra disse debatindlæg. Hvordan kan dette mon være?

  4. Af Andreas Pedersen

    -

    Hej Bjørn

    Tjek lige “Growth of photovolataics” på Wikipedia ud. Jeg tror du har overset at væksten af solceller har fulgt en meget præcis eksponentiel kurve i flere årtier.

    Det betyder at hver gang der er gået 2,4 år er der dobbelt så mange solceller installeret i verden. Eller med andre ord: Alene fra 2013-15 blev der installeret flere solceller end der eksisterede i hele verden indtil da.

    Omregnet vil det tage ca. 8 år at tidoble mængden!

    Hertil kommer at prisen per installerede Watt er faldet med 20% hver gang mængden fordobles. I efteråret 2014 blev det for første gang nogensinde billigere at skabe strøm med solceller end med kul (i bestemte klimaer).

    Det er et faktum at denne udvikling er sket meget præcist de sidste mange årtier, og der er ikke meget der tyder på at udviklingen vil stoppe. Det er en helt utrolig vækst i teknologi som ligner meget den udvikling som mikroprocessorer har været igennem og som stadig foregår.

    Hvis vi antager at denne udvikling vil fortsætte med ufortrøden hast så er udviklingen forbløffende: lad os bare tage nogle konkrete tal fra USA som eksempel:

    i 2006 blev der produceret ca 1,3 mio MWh solcelle strøm i USA
    i 2014 blev der produceret ca 32,5 mio MWh.
    om 8 år vil dette tal ifølge de fleste fremskrivninger være tidoblet til 325 mio MWh.
    Om 16 år vil tallet være 3,25 mia MWh.
    Om 24 år vil tallet være 32,5 mia MWh.

    Det årlige samlede elektricitetsforbrug i USA ligger et sted omkring de 4 mia MWh. Det vil sige at bare ved at fremskrive den kurve som har været gældende de sidste mange årtier så vil solcellestrøm være den langt største energiform i USA allerede om 16 år! Vi kunne meget vel være vidne til en energirevolution lige nu.

    Grunden til at denne enorme vækst er realistisk er selvfølgelig de faldende priser. Allerede om 8 år vil priserne være faldet til det halve af idag og solcellestrøm vil med stor sandsynlighed udkonkurrere alle andre energiformer i store dele af verden, Og iøvrigt være med til at fremme udbredelsen af el-biler.

    Så kommer problemet med at få strøm om natten og langt mod nord om vinteren, men her kommer teknologier som vindkraft, vandkraft, biobrændsel, affaldsforbrænding ind i billedet. Og disse teknologier er både billige og veludviklede.

    Kilder (wikipedia):

    Growth of photovoltaics (data som viser væksten globalt og per land)
    Solar Power in the US (her findes oversigt over hvor meget der faktisk bliver produceret)
    List of countries by electricity consumption (her findes det totale el-forbug per land)

    bedste hilsner

    Andreas

  5. Af Berndl Kaasut

    -

    Sådan bjørn. Mel din kage. Tænk på din karriere. SÅDAN! LOMBORG FOR PRESIDENT!

  6. Af Jens Iversen

    -

    “Hvis alle landes regeringer implementerer alle deres grønne løfter vil sol og vind i 2040 stå for blot 2,4% af global energiproduktion.”

    Den påstand svarer til at man i 1970 havde sagt at nogle enkelte procent af befolkning i i-landene vil have en datamat ved årtusindskiftet – baseret på prisen dengang. De fleste hjem i den vestlige havde derimod en PC ved indgangen til det nye årtusind, fordi prisen på en transistor er faldet ekstremt meget. Hvorfor? Fordi det er en teknologi platform, som kan masseproduceres til det ekstreme. Det kan et atomkraft- eller et kulkraftværk ikke, men både vindmøller og i især solceller kan virkelig masseproduceres som enkelte decentrale enheder. Derfor falder prisen hurtigt og vil forsætte med at falde fremover.

    På et tidspunkt bliver prisen så lav at det kan opveje besværlige lagringsteknologier og så bliver fossile teknologier udkonkurreret helt af sig selv – med eller uden indblanding fra politikere. Markedskræfterne skal nok sørge for det. Derfor er “grøn energi” ikke nødvendigvis et venstreorienteret projekt.

    Det eneste politikere skal gøre for at fremme udviklingen er at holde sig langt væk fra at beslutte, hvilke specifikke teknologier skal fremmes hvornår. Men blot beskatte fossilt carbon for i stedet at fjerne alle mulige bureaukratiske støtte ordninger og “grønne afgifter” på f.eks benzin eller el, hvilket snarere forstyrer den udviklingen, som ønskes. Skatten på fossilt carbon må stige efterhånden, som forbruget falder. Markedskræfterne i sådanne enkelte rammer skal nok levere den hurtigste og billigste løsning på at få begrænset den globale opvarming. Desuden kan andre teknologi platforme, som er helt ukendte i offentligheden lynhurtigt komme spil uden for detaljeret politisk styring.
    Den økonomiske udvikling har historisk været styret af teknologi spring som f.eks opfindelsen af dampmaskinen, samlebåndet, mikrochippen eller PCR (DNA teknologi), som ikke kan forudsiges af økonomer 😉

  7. Af M.S. Carstens

    -

    Lær vore sydlændiske/muslimske inkomlings flytninge om sol- og vindenergi, mens de venter på hjemsendelse, for så har de da ikke travet op gennem EU, uden at få brugbar viden med hjem!
    De kan fint (under vejledning/engelske manualer)bygge og opføre selvforsynende energianlæg, der hvor de, af os, får mad, tryghed og tag over hovedet.
    Var der ikke noget om, at vi skulle gå forrest, i at udbrede grøn energi?

  8. Af p jensen

    -

    CO2 hysteriet er gået hel amok. DR udsender nu dommedagsvarsler flere gange om dagen, og pludrer løs om at alle skolebørn nok snart drukner pga. mere regnvejr. DR-værtinder der ikke aner hvad de taler om, læser med indtrængende og skingre stemmer op af tekster co2 fanatikere har stukket i hånden på dem. Godt at Lomborg kan tilføre debatterne lidt sund skepsis og fornuft.

  9. Af Flemming Rasmussen

    -

    Bjørn,

    Dy berører noget vigtigt, men kommer ikke rigtigt i dybden med det. Det meste her er jo gentagelser, med andre tal, af tidligere konklusioner. Og på én parameter har du 100% ret. Fortsat subsidiering af solceller, sådan som vi ser det med vindenergi, er dødsdømt. Hvis ikke solenergien kan klare sig selv, vil den, som vindenergien, aldrig få vind under vingerne, billedligt talt.

    Men udviklingen, som beskrives højere oppe, viser jo, at solenergi rent faktisk er begyndt at kunne betale sig rundt omkring. Den tidligere, sorte, regering med de radigale i spidsen gjorde alt for at stoppe udviklingen i Danmark, men den kan næppe standses over hele verden. Der er for mange scenarier der giver mening, for mange firmaer der rent faktisk kan tjene penge.

    Dér hvor det halter lige nu, og dér hvor jeg godt kunne forestille mig at lidt funding- eller støtte-penge kunne hjælpe, er ved energiopsamlingen. Batterier er stadig problemet ved energiproduktion, der følger naturens luner. Der er en masse lovende projekter, pt mest indenfor flowbatterier, men et omkostningseffektivt slutprodukt mangler endnu.

    Der er teknologisk ikke langt til at jeg kan sætte elpaneler på mit sommerhus og bebo det hele året uden co2-aftryk. Det sidste nøk mangler. Det reelle problem i den ligning er, at det vil være noget politikerne hader, så der vil komme restriktioner på hvem der må opstille elpaneler med fremtidens superbatterier. Ellers kan de ikke styre folk i samme grad som nu.

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    Uanset hvad, så er budskabet, at der bruges for mange penge på nutidig teknologi og for få penge på forskning, det mest relevante. Men forskningen er for fremtiden, og derfor har den begrænset politisk gennemslagskraft. Nej, politikermentaliteten kræver monumenter, og hvad er bedre i nutiden end vindmøller. Så kan eftertiden se, hvor miljøbevidste vi var i vor tid.

    Vi har haft en kamp om vindmøller heroppe på åsen i Skåne, hvor jeg bor. Et projekt til henimod en milliard SEK. Da jeg talte med den daværende leder og biogasproduktionen i kommunen og spurgte ham, hvad han kunne bruge en milliard til, svarede han kort: Så kunne jeg forsyne hele Sverige med biogas. Men stadig: Man ser ikke biogasanlæggene på tyve kilometers afstand. Så derfor bliver det vindmøller.

  11. Af Frank Wulff

    -

    Hr. Lomborg ønsker

    ” Måske skulle vi prøve nogle smartere løsninger, som grøn forskning og udvikling?”

    Samt

    “…I stedet for at subsidiere fossile brændstoffer og de vindmøller og solceller vi kan producere i dag, skal vi investere massivt i forskning i alternativ, grøn energi.”

    Desværre kommer Hr. Lomborg ikke med nogle konkrete eksempler på hvad han mener med grøn forskning og udvikling.
    Endvidere heller ikke hvad han mener med grøn energi.

    Derfor vil jeg igen opfordre Hr. Lomborg til at komme med noget konkret.

  12. Af poul boie pedersen

    -

    Når man ser lidt ned gennem støjen, hvad er det så egentligt for argumenttyper, Lomborg serverer for os.
    Jo han siger, at solceller er urealistiske fordi de idag kun udgør 0,09 % af energiforsyningen og at hvis alle lande opfylder deres grønne ambitioner i 2040 vil de udgøre 0,7%.
    Tilsvarende for vindmøller.
    Tilsvarende gælder for vindmøller gælder, at de iflg. Lomborg opgjort på samme måde kun vil dække 1,7% af energiforsyningen.
    Og hvad viser det?. Er der tale om en naturvidenskabelig umulighed, hvorunder den alternative energi aldrig kommer til at spille nogen rolle, eller taler vi om en økonomisk bedømmelse af energiformernes fremtidige muligheder?
    Nej, det gør vi ikke. Der er tale om en (sikkert ikke overvurderet) “realismevurdering” i forhold til politikernes intentioner, og det må vel opfattes som det mest konservative skøn man overhovedet kan bringe til torvs,
    Når man skal gøre noget ved problemet, er perspektivet jo et noget andet. Der handler det om at bringe landene ind i en ny udvikling, hvor disse tal netop skal øges. Og til det brug kan man med stor effekt pege på det danske eksempel, hvor tallene mildest talt ser noget anderledes ud med fuld overgang til alternative energiformer i 2040.
    I øvrigt strider denne argumentationsform lodret mod, hvad Lomborg ellers fremfører.
    Vi hører ham komme med vilde visioner for, hvordan følgerne af den globale opvarmning kan undgås med digebyggeri i Bangladesh, skibe der sejlet rundt på verdenshavene og udhoste vanddamp for at mindske solindstrålinden osv. Ligeledes er planerne for, hvordan vi ellers kan anvende pengene til malariabekæmpelse, prævention, fødevareprogrammer i U-landene fremsat i vilde mængder.
    Og der er der jo i sig selv intet i vejen med.
    Men prøver vi at måle alle disse planer op imod Lomborgs egen argumentationsform, hvor meget af dette indgår så i nogens regerings planer frem mod 2040. Og i hvilken verden tror Lomborg, at den egoisme og lokalpatriotisme, stadige skævere formuefordeling, der idag præger udviklingen i verden, nogensinde, målt på Lomborgs realismevurdering på energiområdet, nogensinde vil føre til, at nogen foretager sig noget i Bangladesh.
    Sagen er jo, at den globale opvarmning vil introducere en bred vifte af alvorlige problemer, hvis skadevirkninger ingen, med nogen rimelig sikkerhed, kan opgøre omfanget af frem mod år 2100, Sagen er jo at ingen har planer om at bygge diger i Bangladesh, og at det med al sandsynlighed vil betyder store strømme af klimaflygtninge, der vil destabilisere det kendte mønster af stater med uro og krig til følge, hvis omkostninger er totalt uberegnelige. Ser vi på midlerne anvendt på krig i Afghanistan og Irak kunne man for disse midler have bevilliget en villa til knap én million til hver eneste familie i disse 2 lande. I stedet er pengene brugt på at smadre store dele af disse lande.og jage folk på flugt.
    Det er den virkelige verden, og i den vil regeringers planer for det meste være stærkt kortsigtede, og skal vi som menneskehed gøre os håb for fremtiden, skal piben have en anden lyd.
    Der skal laves planer, der STRIDER imod status quo, der gør op med vanetænkning og som har viljen på plads, og det gælder ikke mindst, når vi skal imødegå den fortælling, der bruges milliarder på at fremsætte fra de yderst rige og magtfulde grupper, der idag profiterer vildt på problemets årsag, nemlig energiformer, der udleder de i jorden gemte kulbrinteforekomster som CO2 i atmosfæren.

  13. Af Henning Svendsen

    -

    Det som der skal forskes i det er naturligvis Atomkraft al anden skal skrottes
    Batterier til boremaskine og lygter er da et stort fremskridt og meget længere når vi nok ikke ,elektrisk drevne. Biler er godt i et Tivoli og hvor vi kan støde ind i hinanden uden at komme til skade men på gaden er det jo ren Storm.P og Lomborg har jo ret !Solceller og vindmøller er ren navlepilleri og hører hjemme i kolonihaven

  14. Af Finn Larsen

    -

    Ja ifølge Newscience i går vil 40% af verdens energi komme fra sol og vind i 2050 og vi kører planmæssigt frem, men Lomborg fortsætter med at ævle om nye teknologier som Industrien skal frembringe uden at have en omsætning af de eksisterende teknologier.

    En ting er i hvert fald sikkert. De finansielle markeder har droppet fossile brændstoffer og siger man ikke at markedet altid har ret.

  15. Af Uffe Staulund

    -

    @ Finn Larsen,
    Du skriver: Ja ifølge Newscience i går vil 40% af verdens energi komme fra sol og vind i 2050 .
    Hvis du indsender en ansøgning om at blive kongee i Sverige, så er du det inden 2050.
    Held og lykke med ansøgningen.
    Hvem har bildt dig ind at Newsience er den evig gyldige sandhed?
    Det er sikkert, at der vil indvindes megen fra solen, men vindenrgi tror jeg ikke på vil blive værre end vi har nu. Der er allerede ødelagt så meget natur med vindmøller, og folk vil ikke høre og glo på dem.

  16. Af wagner frederiksen

    -

    Ivanpah – I USA ryster man paa hovedet, naar man hoerer det ord, der henviser til et forkvaklet solcelleanlaeg i oerkenen i den ostlige del af California, som okonomisk er blevet et mareridt.

    Sol, vand og vind er udmaerkede som tillaeg til de eksisterende anlaeg af fossile braendstoffer, men intet af det kan bare tilnaermelsesvis levere den energi, der er noedvendig. Kun den ikke-forurenende atomkraft kan goere det, og naar politikerne ikke vil gaa den vej, er der kun een grund: De vil benytte situationen til at paalaegge befolkningen flest mulige nye skatter og afgifter, idet de principielt er ligeglade med CO2-udledningen. Hvis denne udledning skal begraenses, er der kun atomkraft, som kan goere det.

  17. Af Hval Whippomorpha

    -

    Hej. jeg er en hval. Tag lige og styr jer med alt det snak og se at komme ud at gøre rent i naturen istedetfor…tåbelige menensker. Kun snakke kan i. Alt handler om at skal tjene penge, og det gør alle jeres fine meninger ligegyldige, for i kan ikke finde ud af at realisere jeres ord, fordi det hele bare er selviscenesættelse for mammon. Latterlige menneske-aber.

  18. Af Jakob Rasmussen

    -

    Apropos nye teknologier.

    Måske kan helium3 blive en vigtig del af løsningen på klimaproblemet. Det anslås, at der er 1,1 million tons helium3 på Månen, og at 40 tons helium3 kan dække Jordens nuværende energiforbrug i et år – uden at der produceres radioaktiv affald.

    Obama har lige underskrevet “The Commercial Space Launch Act of 2015”, der giver private aktører, der driver minedrift i rummet, ejendomsret til de ressourcer, de udvinder.

    Det betyder, at der er åbnet op for kommerciel minedrift i rummet – f.eks. efter helium3 på Månen – og det er der allerede flere lande og private aktører, der har planer om.

    Uddrag fra “How Moon Gas Could Solve Climate Change” af Lewis M. Andrews, The Federalist 11.11.2015:

    “News of billionaires funding their own space projects has become so commonplace that Infospace founder Naveen Jain’s recently announced target date of 2017 for landing the first of three robot rovers on the moon has received little press attention. Certainly the goal of his Moon Express company—to begin mining a lunar gas called helium3—hardly sounds as profitable as Elon Musk getting a high-profile NASA contract to service the space station or as exciting as Richard Branson’s plan for sub-orbital tourism.”

    “The Chinese version of NASA, which is aggressively committed to establishing a human colony for mining helium3 by 2030, has already put a lander on the moon and aims to begin retrieving lunar soil samples by 2017. The Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA) has begun talking about having its own gas processing facility on the moon within a decade, and Russia’s S.P. Korolev Rocket and Science Corporation says it too has a program to ship helium3 back to Earth.”

  19. Af Jakob Rasmussen

    -

    Rettelse:

    Loven, der giver private aktører mulighed for at drive kommerciel minedrift i rummet, hedder “the US Commercial Space Launch Competitiveness Act” og Obama har ikke underskrevet loven endnu, men det tyder alt på, at han vil, og den er vedtaget næsten enstemmigt i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

  20. Af Bergner Frederiksen

    -

    At holde Global Warming conference i Paris er blot en undskyldning for
    hvorledes man kan paavirke befolkningerne til at indse at de er medskyldige
    i Global Warming, saaledes at de vil forstaa hvor regeringerne maa komme med nye skatter/afgifter. Naturen tager vare paa sig selv, som den altid har gjort og
    det kan mennesket intet aendre paa. Vil man virkelig proeve at komme vaek fra fossile energi produkter, nytter det intet med vind/solenergi. Det der behoeves
    er Nuclear power – A-kraft – den bedste og reneste energiform der findes idag og saalaenge man ikke vil gaa ind herfor, viser det blot
    tydeligere at det gaelder om at tage skatter/afgifter fra skattebetalende folk.

  21. Af georg christensen

    -

    “Energi” , et “ord” blot, som ikke tages alvorligt, på lige fod med “arbejde”, I bund og grund er “energi og arbejde” det samme i udviklingsprocessen. Den meneskelige arbejds ydelse, som den gratis ydelse, naturlige omgivelser tilbyder, og forståelsen heraf desværre stadig er en mangelvare, så længe værdiformerings processen foregår ved casino bordets “illusions beskrivelser”, kommer ingen af os “LIVET” videre.

    NB: Bare et foreslag: Mit eget ikke patenteret, ganske naturligt: Hvorfor har Europas veloplyste politikere ikke forlængst bygget gigantiske “solcelle kraftværker” i Egypten og Libyen”, i 3-4 meters højde med drivhuse under?mange arbejdspladser kunne være skabt og fremover skabes. Energien fra disse sendt til Europa med i dag mindste energitab “jævnstrøms kabler”, i morgen måske noget andet,

    Problemet for Europafolket er: At vores folkevalgte politikere som vores religiøse “prædikanter” er forankret ved deres egne “prædikestole”, og derfor mangler helheds overblikket. .

    .

  22. Af poul boie pedersen

    -

    Bergner Frederiksen
    Dit indlæg åbner godt nok et par spørgsmål om hvad kendsgerninger er.
    Altså hele det videnskabelige establishment finder på ammestuehistorier om global opvarmning bare for, at staterne kan opkræve flere skatter?
    Det er jo i sit indhold dybt syret at høre på.
    For det første må man da undre sig over, hvad videnskabsmændene skulle få ud af at korrumpere hele den videnskabelige metode og troværdighed, og for det andet opkræver stater de skatter, de skønner gavner den samlede samfundene økonomisk og socialt, helt uagtet om man piver eller synger.
    Så er der naturen. Men naturen er ikke noget væsen, det er fysik! Og da Vesuv udslettede Pompej og Herculaneum og dræbte masser af mennesker, var det ikke resultatet af en politisk overvejelse, eller et væsens luner, men dagens fysiske virkning af gårsdagens fysiske årsager. Naturen nærer ingen følelser og tager ingen hensyn. Den tager ikke vare på noget og er i morgen noget den aldrig har været før.
    Spørgsmålet er derfor til stadighed, om naturen i morgen vil byde menneskene betingelser, som man kan overleve og trives i, og den brøkdel af naturen, som vi er afhængig af, er ikke længere så omfattende, at vi ikke selv påvirker den i alvorlig grad.
    Derfor er det den rene eskapisme, at tro, at vore handlinger er ligegyldige for vores betingelser på planeten.
    De bevægelser, der er sat i gang med den ændrede atmosfæresammensætning er enorme, og vil føre biosfæren over i en ny ligevægt på sigt. Her taler vi ikke om 100 år men om tusinder af år, Dybest set aner vi ikke hvad konsekvenser er, kun at den øjeblikkelige tilstand ikke er i ligevægt og at vi allerede nu ser den langsigtede ligevægt skubbet i ukendt retning, Personer, der påstår, at kunne regne på det, er bundutroværdige, alene af den grund, at de væsentligste effekter næppe er økonomiske. Hvad er det f,eks. værd at kunne drikke vand eller trække vejret, og hvem kommer til at sidde på dette “marked”, som liberalfanatikere sikkert vil kalde det? Den nuværende udvikling med kommercialisering af drikkevand, hvor store firmaer stjæler sig til “ejendomsret” over drikkevandet, er et fængsel for alle tænkende individer. Og hvad koster det at havet fyldes af gobler der kvæler fiskelivet, at havet forsures, så koralrevenes koraller ikke længere kan etablere skaller, at store områder bliver til golde ørkenområder, at stærke storme vil husere, at vandstanden fortsat stiger, og at klimaflygtninge vil myldre ind i vore samfund. (Det stopper jo ikke lige, fordi vi kalder et år 2100).
    Jeg kan godt forstå trangen til at slå det hele hen og tro det nok er løgn som en automatrefleks på magtesløsheden. Men det er jo at stikke hovedet i busken.
    Derimod synes jeg det er forbryderisk, at visse kredse spekulerer i at fremme sorgløsheden og fjerne opmærksomheden fra disse umålelige omkostninger, der på sigt påføres alle andre, fordi de mener at det er en “rimelig” pris at betale (for alle de andre) for, at de kan fortsætte deres kortsigtede kapitalhamstring, ikke bare for at blive rigere (det har de ingen behov for), men for at blive magtfulde, og derved underbygge demokratiets tiltagende magtesløshed.

  23. Af fritz erhald

    -

    Kære Bjørn Lomborg,

    Hvordan går det med thorium reaktoren i debatten om billig og bæredygtig
    energi.

    mvh

    Fritz Erhald

Kommentarer er lukket.