Déjà vu i Paris – er 21. gang lykkens gang?

Af Bjørn Lomborg 25

Hvis man ikke tager ved lære af historien begår man fortidens fejl. Her i Saint-Denis, det nordlige Paris, er der gevaldigt brug for en historietime.

Tusindvis er samlet til det 21. globale klimatopmøde. Hotellerne er næsten fulde, Tv-stationerne er på pletten og demonstranter varmer stemmerne op. Jeg er selv i Paris for at skrive for i alt 25 aviser verden over inklusive China Daily og Economic Times/Times of India.

Dette topmøde er ”sidste chance” for at afværge farlige temperaturstigninger, siger Earth League og andre. Det er ”for sent” hvis ikke en meningsfuld traktat bliver forhandlet på plads inden for de næste par dage, siger den franske præsident.

Men er det ikke som om, vi har hørt det hele før? Jeg husker at folk, inklusive FN’s generalsekretær, Lord Stern og den britiske premiereminister Gordon Brown var enige om, at klimatopmødet i København i 2009 var verdens ’allersidste chance’. ”Hvis vi ikke når til enighed,” gik Brown så langt som at sige, ”vil ingen bagudrækkende global aftale i fremtiden kunne rette op på vores valg. På det tidspunkt er det uigenkaldeligt for sent”.

Allerede tilbage i 2009 var det tog, som Brown var sen til at hoppe på, overfyldt. Dommedagsvarsler om ’sidste chance for at redde planeten’ går tilbage til det første klimatopmøde for tyve år siden.

TIME udråbte 2001 som ”Sidste chance for en global klimatraktat” og i 1989 advarede UNEP’s direktør om, at planeten ved århundredets afslutning stod over for en miljøkatastrofe ”med samme vished som en atomkrig”.

Midt i dette klagekor har velmenende klimaforhandlere forsøgt at opnå det samme år efter år: En traktat som gør noget ved temperaturstigningerne. Resultatet? Tyve fejslagne forsøg og ingen effekt på klimaforandringerne.

Topmøderne har slået fejl af en ganske simpel grund. Sol- og vindenergi er stadig for dyrt og for ineffektivt til at kunne erstatte vores fossile afhængighed. Tilgangen fra København og Paris tvinger umoden grøn teknologi ned over verden, selvom teknologien ikke er klar og ikke kan konkurrere. Det er enormt dyrt og ineffektivt.

Takket været kampagneførende NGO’er, politikere og egennyttemaksimerende grønne energiproducenter, som har en kæmpe fordel af subsidier, tror mange at sol- og vindenergi allerede i dag er en vigtig energikilde. Sandheden er at selv efter to årtier med klimasnak får vi sølle 0,5 % af vores globale energiforbrug dækket af sol- og vindenergi ifølge den førende autoritet på området, International Energy Agency (IEA). Og 25 år fra nu, selv i et meget optimistisk scenarie, hvor alle Paris-løfter er overholdt, forventer IEA, at vi vil få kun 2,4 % af vores samlede globale energiforbrug fra sol og vind. Det illustrerer med al ønskelig klarhed, at den innovation som skal vænne planeten af med sin fossile afhængighed ikke finder sted.

I stedet for at håbe, at eksperimentet vil lykkes den 21. gang, burde verdens ledere som er samlet her i Paris denne uge ændre retning og investere meget mere i forskning og udvikling i grøn teknologi. Hvis vi innoverer prisen på grøn energi så langt ned, at den kan konkurrere på markedet, så vil alle have interesse i et skifte væk fra fossile brændstoffer.

Som topmødet skrider frem rapporterer jeg fra udviklingerne i Paris. Jeg er sikker på, at vi nok skal høre flotte taler og store løfter. Der skal nok også være intriger og drama. Alt kan ske. På nuværende tidspunkt er ét dog sikkert: Historien forudsiger at denne ”sidste chance” desværre vil stryge forbi uden at gøre nogen forskel for temperaturstigningerne.

25 kommentarer RSS

  1. Af Finn Bjerrehave

    -

    Verdens gode mennesker bekæmper en 2 grader temp. stigning over de næste 50 år, og når jeg lige har set en udsendelse om vulkaner i DRtv1, blev der fortalt, i de sidste 200 millioner år er klodens temp. steget med 2 grader, altså før stenalderen til Atomalderen, hvor den ydre påvirkning altså ikke var reguleret, i modsætning til vores tid, hvor alle er bange for 300ppm Co2, med en vægtfylde 1,5 atm. og hvordan denne tunge -co2 skal true menneskerne med andet end fjernelse af Co2 i sodavand, øl, madvarer, bliver nok hovedpinen, men temperaturen vil nok være i solens balance.
    Denne gode klimasnak, eksisterede heldigvis ikke før murens fald i 1989, nemlig først Kommunisterne undtagen Enhedslisten, derefter kom klimaet på dagsorden, og den globale fjende opfundet.
    Westas stråler. Finn Vig

  2. Af Frank Wulff

    -

    Det ville være meget rart, hvis hr. Lomborg ville svare på hvilken grøn energi han ønsker innoveret ned i pris.

  3. Af Søren von Marx Sørensen

    -

    “Sol og vind er for dyrt”

    http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/315631/danmark_vil_fjerne_statsstoette_til_kul_olie_og_gas.html#ixzz3szJJ3Mmy
    “Inden for klodens 20 største økonomier, G20, udgør den statslige støtte til sort energi næsten fem gange så meget, som de samme lande giver i tilskud for at fremme klimavenlige energiformer som vindmøller, solceller med videre.

    Globalt giver regeringer årligt over 500 milliarder dollar (3500 milliarder kroner) fra offentlige kasser for at holde den hjemlige pris på olie, kul og gas kunstigt lav. Hvis man fjerner subsidier til fossil energi, skærer det 10 procent af det globale CO2-udslip i 2050.”

    Åbenbart at men skal give fem gange så meget i støtte til vedvarende energi som fossil og ikke modsat. Kloge hoveder satser massivt på vedvarende aktier de næste dage… 🙂

  4. Af Benny B

    -

    I 1950 var Afrikas befolkning lidt over 200 millioner.(wiki)
    I 2050 forventes Afrikas befolkning at være 2.5milliard (wiki)

    Så længe, at jordens befolkningstilvækst er så eksplosiv, som den er, batter det ikke en disse, om vi sparer lidt co2 her og lidt der.
    Det er det rene hjernespind at tro, at vi ændrer noget uden at regne Afrika med.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Globale klimatopmøder er vel analog til iscenesatte terror aktioner og deciderede krige. Det er en afsindig effektiv business model til at flytte skattekroner over i lommerne på global corporate forretning indenfor respektive business områder.

    Og det er ikke milliarder men trilliarder, der stjæles hvert år på den simple model – frygt!

  6. Af Simon Køllgaard

    -

    Hr. Lomborg har desværre nok ret i, at klimamødet næppe resulterer i konkrete og brugbare resultater.
    Det kunne være spændende at høre om thoriumreaktorer overhovedet er på dagsordenen og Hr. Lomborgs vurdering af sådanne reaktorers effekt.

  7. Af Hannibal Olsen

    -

    Hvis nu alle lande ved lov forbyder temperaturen at stige mere end 2 grader og udsteder skrappe bøder til havet hvis det stiger mere end 0.5m – så skal det nok gå!

  8. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt vil multimilliardærer og regeringer give en saltvandsindsprøjtning til forskning i grøn energi – ialt 140 milliarder kr. WOW et stort beløb! USA’ årlige krigsbudget er iøvrigt kun på 3.800 milliarder kr – rene peanuts til sammenligning. Griner højt!

  9. Af wagner frederiksen

    -

    Paa modet vil man afgore, at skatteyderne skal betale mindst een trillion dollars pr. aar i gronne afgifter for at undgaa, at jorden gaar helt istaa. Det er komplet latterligt.
    Man paastaar, at man vil CO2 udledningen til livs, men det kan ikke gores med sol, vind og vand, som kun hjaelper perifert. Kun atomkraft kan gore det, og naar man ikke vil det, er det fordi de elendige politikere egentlig er ligeglade med udledningen og kun vil paalaegge skatteyderne flere afgifter. Mindst een trillion pr. aar, og vi ved alle, at det kun er begyndelsen. Sorgeligt, at det er disse middelmaadigheder for ikke at sige idioter, der bestemmer. Klimaforandring er naturlig og har altid vaeret der, og den vil fortsaette uanset, hvad mennesker maatte gore eller ikke gore. Om et antal aar gaar det igen den anden vej, og det bliver koligere. Vil man saa igen kraeve hojere afgifter for at modvirke det. ?? Det er jeg helt sikke paa, at man vil.

  10. Af Uffe Staulund

    -

    @ Bjørn Lomborg,
    Jeg er helt tryg ved at det er dig som er til COP21. Jeg forventer at høre hvad du ser, men jeg er ikke tryg ved de danske politikere. De kommer hjem og siger at de har set verdens undergang, og så får afgiftsskruen en tand til, desværre for os.
    Jeg læste at Obama og Bille Gates vil sætte penge i forskning, det er glædeligt. Alt muligt held til Vestas, men ikke flere vindmøller i Danmark, før de bliver bæredygtige (jeg hader det udtryk).

  11. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er jeg også helt “tryg” ved det 21. globale klimatopmøde. Såvel Microsoft som Facebook, Amazon, Virgin Group og Alibaba er sponsorer (investorer). Så det vil uden tvivl ende op i en mega profit til dem og andre globale interessenter!

  12. Af betal.... eller havene stiger 500 meter om lidt

    -

    I en tid hvor tykke, fede og sorte løgne om co2 og klima-dommedage….. vrimler frem – og efterplapres af mange tumper samt DR og pollertiken journalister….. er det godt at vi har en fornuftig og klima-skeptisk tænker som lom borg i blandt os.

  13. Af betal.... eller havene stiger 500 meter om lidt

    -

    I en tid hvor tykke, fede og sorte løgne om co2 og klima-dommedage….. vrimler frem – og efterplapres af mange tumper samt DR og pollertiken journalister….. er det godt at vi har en fornuftig og klima-skeptisk tænker som lom borg i blandt os. Læs selv “Den maniske sol” og uafhængige forskeres værker. FN og de grønne co2- fanatikere kan man jo slet ikke regne med.

  14. Af uden sandhed kan man ikke leve - siger et ordsprog

    -

    Det kan anbefales at læse mich ael jal vings og aa munds seneste kronikker og artikler….. samt bogen “Den forbudte sandhed”.

  15. Af Jan Sørensen

    -

    Det er aldrig for sent. Mon ikke det eneste man på årets klimamesse bliver enige om er, hvornår man skal mødes næste gang. Endskønt store statsledere meddeler at dette er absolut sidste chance for at redde verden fra undergang. Men det er aldrig sidste chance for hyggeligt samvær og fede middage. Samt megen vås og sludder.

  16. Af Uffe Staulund

    -

    Dagens tegning i Berlinske af Lars Andersen, viser verdens ledere på vej til Cop21 i Paris. Den er illustrativt og bringer mindelser fra middelalderen, hvordan den katolske kirke opfandt aflad. Folk kunne købe sig aflad for deres synder. En poet fandt på verset: “Når pengene i kisten klinger, sjælen ud af skærsilden springer”.
    Enhver sammenligning af det danske miljøministerium og den katolske kirke i middelalderen er utilsigtet.

  17. Af professor trivia

    -

    Dejà vu for alle eu slikkere; det bliver et NEJ. hahahahahahahahahahahahahahaha

  18. Af Thomas Terp

    -

    Den eneste miljøvenlige energikilde Thorium kraft. Hvis samtlige beboer på denne klode skal have dækket deres energiforbrug 100% vha Thorium er der råvarer til 1000år. (Pandoras Promise)

  19. Af Solveig Mølgaard

    -

    I min simple logik, er UN et snik-snak forum med flotte parade-taler af verdens ledere . Er overbevist om, at Lomborg har ret i sin argumentation.. De lærde ere uenige, ergo er jeg også uenig med mig selv og UN manipulatorerne. Unitedes Nations består af mere end 50% medlemsstater med tvivlsomme regimer, mange direkte diktaturstater. Det glemmes ofte, når UN lovprises til skyerne. Også af hr. Lykketoft, som hygger sig i et års tid i NY. Bliver verden et bedre og renere sted med UN? Svaret er desværre et rungende NEJ!

  20. Af Bo Grünberger

    -

    Kære Bjørn
    Jeg synes, det er dejligt at få en anden vinkel på tingene, end den ‘enden er nær!!!!!’ vinkel, man ellers får.
    Du ser sikkert aldrig mit spørgsmål, men jeg håber det, for jeg kunne egentlig godt tænke mig et svar.

    Jeg sidder her med min absolut sproglige hjerne og ved ingenting om klimaproblemerne, udover hvad jeg kan læse. Men jeg har tænkt på, at hvis spørgsmålet primært handler om temperaturstigninger, vil man så ikke kunne sænke den kunstigt i en tidsbegrænset periode? Ved store vulkanudbrud ser man jo temperaturfald, så hvorfor kan man ikke f.eks. sprænge en masse støv op i atmosfæren, der vil sænke temperaturen nogle år.
    Man kunne gøre det indtil verden begynder at udlede mindre CO2.

    Som sagt, jeg ved ingenting, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre andres tanker om det, så jeg ved, om det bare er mig, der er en tåbe, eller om det er en – omend måske hypotetisk – mulighed.
    Mvh. Bo

  21. Af michael rand

    -

    Det er lidt forstemmende efterhånden at læse Lomborgs indlæg. Det er som gammel vinylplade som kører i samme rille.
    Lomborg burde vide at for at opnå en udvikling må man sætte nogle overordnede mål.
    Det prøver man nu at finde konsensus på og man beder alle lande byde ind med hvordan de vil bidrage til at nå det mål.. Her er vind og sol jo bare et af midlerne til at prøve at nå det overordnede mål. Udvikling af ny teknologi er jo osse et af værktøjerne der kan bruges. Atomkraft og biobrændsel er et andet. Udskiftning af kul med f.eks. naturgas er et tredje værktøj. Ved topmødet tages der jo ikke stilling til hvordan målet skal opnås. Det glemmer Lomborg behændigt at omtale.
    Og så er jeg træt af at Lomborg hele tiden taler om de efter hans mening for tiden ikke eksisterende teknologier, som kan løse problemet. Hvad er det for nogen teknologier der skal udvikles efter hans mening ?? Det har jeg endnu ikke hørt ham tale om.

  22. Af Poul Erik Hansen

    -

    Af Jalna
    I 1492 sejlede Christoffer Columbus ud med det gode skib Santa Maria, for at finde en søvej til Indien. Han vidste ikke hvor han skulle hen. Da han omsider kom frem til noget, så vidste han ikke hvad det var. Da han omsider kom hjem igen, så vidste han ikke hvor han havde været. Alt det gjorde han for andres penge. Hvis han havde levet i dag, ville han være oplagt som politiker, og få en strålende karriere. I disse dage mødes alverdens ledere i Paris. De ved ikke hvor de skal hen. Når de er færdige, så ved de ikke hvad det var. De ved ikke hvor det fører hen. Alt det gør de for VORES penge. Man skulle tro at de havde været om bord på Santa Maria. Kan nogen se komikken?

  23. Af Jan Petersen

    -

    Miljø er et fedt profitabelt “skræk i livet” PR stunt helt på linje med iscenesat terror, fiktive fund af WMD og lignende. Så på ydersiden ja ren komik og brød og cirkus til folket.

    Men på indersiden er det bestemt ikke komik. Der bliver de kommende business planer lagt for, hvordan en procent af verdens rigeste – med lovlige midler – kan rippe endnu en bid af skattekagen globalt.

    Hidtil er det gået over al forventning. En procent af verdens rigeste ejer idag lidt over 50% af verdens samlede rigdom. Endemålet er selvsagt 100%, men det tager lidt tid og en stribe globale miljø shows mere!

  24. Af Bergner Frederiksen

    -

    Naar man ikke vil gaa ind for Nuclear Power (Atomkraftvaerker) kan man ligesaa godt
    glemme alt om at erstatte fossile energier med Sol/vindenergi. Det kan slet ikke
    afklare problemet (som faktisk ikke er der) da det blot vil oedelaegge en masse
    firmaers muligheder for udbygning af produktionen og dermed flere arbejdspladser
    da alle pengene vil blive brugt paa ligegyldige foranstaltninger, der ene og alene har
    til formaal at stjaele flere penge fra borgerne i form af hvad de kalder noedvendige
    skatter/afgifter for at redde denne Verden fra undergang.

  25. Af Finn Bjerrehave

    -

    De 5 bitre år, hvor menneskeheden var i lykkelig uvidenhed, nemlig fra murens fald i 1989 til det første coop 1994, hvor vores liv blev vejet for tungt, nemlig den nye dagsorden, hvor GUD kom på andenpladsen , og den menneskeskabte globale opvarmning, blev, den nye dagsorden, og Al Gore scorede pensionen.
    Selvfølgelig påvirker vi menneskeheden vor klode i et uendeligt univers, med udfordringer, der endda bringer GUD i knæ, og kun solen smiler konstant.
    Vor klode kan ikke gå ned lade sig påvirke af de få mennesker der trækker vejret, samt varmer maden etc, endda ikke Kinas luftforurening rammer andre end Kineserne,. nemlig vores drivhus slutter med ozonlaget, hvor hullet suger vores dyre varme ud, og korte ærmer er dagsorden i rumstationen 360 km. oppe.
    21 år Finn Vig

Kommentarer er lukket.