Hvad skal der til for at gøre Paris til en succes?

Af Bjørn Lomborg 19

Der er i øjeblikket meget fokus på politik i Paris. Vil fattige lande få den ’klimastøtte’ de ønsker? Vil Kina gå med til at reducere sin vækst og efterlade millioner af mennesker i fattigdom ved at forpligte sig til vidtrækkende CO2-nedskæringer? Hvad vil ordlyden blive på den traktat, der kommer ud af det?

Man kan sagtens blive kynisk. Lad os i stedet gå et skridt tilbage og stille et meget mere interessant spørgsmål: Hvad skal der til for, at Paris bliver en succes? Dermed mener jeg ikke, at det lykkes at få de delegerede til at skrive under på en eller anden form for traktat. Jeg mener, hvad skal der til, for at Paris kunne få rigtig indflydelse på klimaændringerne?

Forskningen tyder på, at dét klimapolitiske initiativ, en effektiv traktat skulle baseres på, er ét, vi hører meget lidt om her i Paris: Et enormt fremstød i forskning og udvikling (F&U) for at gøre grøn energi billigere.

I tyve år har vi insisteret på at forsøge at løse klimaændringer ved først og fremmest at støtte produktionen af sol og vind. Problemet med denne tilgang er, at den spænder vognen foran hesten. Grønne teknologier er endnu ikke færdigudviklede, og de er endnu ikke konkurrencedygtige, men vi insisterer på at tvinge dem ud i verden.

I stedet for produktionsstøtte bør regeringerne fokusere på at gøre vedvarende energi billigere og konkurrencedygtigt gennem forskning og udvikling. Når først prisen på grøn energi er blevet innoveret ned under prisen på fossile brændstoffer, vil alle skifte.

Dette enkle budskab er længe blevet afvist som det rene kætteri – jeg er blevet stemplet som ‘klimafornægter’ og alt muligt andet, fordi jeg drager de gængse fremgangsmåder i tvivl.

Der er imidlertid godt nyt. I går lovede Bill Gates sammen med Kina, Indien og USA at oprette en fond til grøn F&U på et tocifret milliardbeløb. Og The Economist pegede i denne uge på innovation som den vigtigste løsning for klimaet. Ydermere har et antal fremtrædende britiske forskere og forretningsfolk foreslået et meget større fokus på grøn forskning og udvikling gennem et ”Apollo program” for vedvarende energi – opkaldt efter det amerikanske rumprogram, der satte den første mand på månen. Ligesom omfattende støtte for forskning og udvikling bragte os til månen, er formålet med et enormt fokus på grøn forskning og udvikling at gøre klimavenlige energiformer konkurrencedygtige.

Projektets initiativtager har helt nøjagtigt foreslået, at man årligt sætter 0,02% af BNP til side til grøn forskning og udvikling. Selv manden bag det berømte ’Stern Review’, Nicholas Stern, som førhen har været foretaler for et meget snævert fokus på produktionsstøtte, er blandt bagmændene for dette forslag.

Det er godt nyt. Og det er akkurat, hvad Copenhagen Consensus og jeg har argumenteret for i over 8 år.

Som en del af “Copenhagen Consensus on Climate”-projektet fandt 28 klimaøkonomer og et panel af eksperter, heriblandt tre nobelpristagere, at den bedste langsigtede klimastrategi er en betydeligt højere investering i grøn F&U, idét hver dollar brugt på grøn F&U gør hundrede gange mere for at afværge klimaskader end investeringer i nutidens ineffektive sol- og vindteknologi.

Der er andre elementer i en vellykket klimatraktat – som for eksempel fjernelsen af støtte til fossile brændstoffer. Men én ting er sikkert – Det vil ikke lykkes at gøre indhug i temperaturstigningerne, før vi løser den teknologiske udfordring. Det er det, drøftelserne i Paris burde dreje sig om.

19 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Man kan vel også ligeså “logisk” spørge – hvorfor ikke bare kopiere Julemandens miljørigtige rensdyrspan?

  2. Af Henrik Knage

    -

    Jim Morrison (Doors) – This Is The End, eller L.A. Woman.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Eller Leonard Cohen – The Future – White man is dancing!

  4. Af Henrik Knage

    -

    Du har misforstået både energi og miljø. Hvad her et røvhul med indtagelse af mad at gøre?

  5. Af Henrik Knage

    -

    Har – sorry!

  6. Af Henrik Knage

    -

    Jan
    Den var ikke henvendt til dig!

  7. Af Henrik Knage

    -

    Bjørn Lomborg – du er født i en forkert tid – med medvind på cykelstien. Jeg er født i modvind. Derfor er det kun dig der er tør bag ørene – af Guds nåde – brug dit handikap -. frem for at gøre dig dummere offentligt end du egentligt er.
    Der er nogle mennesker der har gjort det til en livsstil, at fornægte sig selv – og derved fornægte livet som en drøm. Livet er ikke en drøm.

  8. Af Henrik Knage

    -

    Verdens Sande Tilstand! Det er til at kaste op over. Du lyder sku´som noget enhver bør trække sig fra.

  9. Af poul boie pedersen

    -

    “Som en del af “Copenhagen Consensus on Climate”-projektet fandt 28 klimaøkonomer og et panel af eksperter, heriblandt tre nobelpristagere, at den bedste langsigtede klimastrategi er en betydeligt højere investering i grøn F&U, idét hver dollar brugt på grøn F&U gør hundrede gange mere for at afværge klimaskader end investeringer i nutidens ineffektive sol- og vindteknologi.”
    Det undrer mig såre, hvordan man kan beregne effekten af en forskning, hvis resultater jo vitterligt ikke er kendte før de er gjort.
    Misforstå mig ikke. Det er fremragende med forskning. Men det undrer mig såre hvorfor i alverden Lomborg ikke accepterer, at der i dag findes vindmøller, der fint kan konkurrerer med sort energi. I Danmark kører vi for fuld fart på en sådan omstilling, og regner med at være CO2 frie i 2050.
    Dertil er DONG nu vurderet op til det dobbelte, siden det blev overtaget Goldmann Sachs, fordi det afgørende strategiområde i fremtiden er anlæg af havvindmølleparker. Det er ikke Goldmann Sachs’ skyld, De er bare en del af en plan om videre overtagelse i 2018, hvor børsnoteringen skal finde sted, Den strategi blev iværksat under tidligere direktør, Anders Eldrup, der havde ansat et dream-team til at virkeliggøre planerne og forberedt et samarbejde danske pensionskasser. Dette blev stoppet af venstres mand på formandsposten, Fritz Schur, der fik fyret Dream Teamet, (på grund af for høj honorering) og smidt Eldrup ud. Samtidig fik man fremskaffet en kapitalkrise i DONG, således af selskabets begyndende overtagelse af private kunne foregå til spotpris. Sagen er nok, at det i 2018 vil åbenbares, at en stor dansk investor “redder” DONG fra Goldmann-Sachs, og køber deres aktier til en moderat pris, (og på anden vis honorerer Goldmann Sachs med den aftalte fortjeneste). De vil formentligt købe sig ind til en spotpris på statens bekostning, fordi der forinden aftalen igen er en passende krise i selskabet – formentligt datosat til ultimo 2017. Kan nogen mon gætte hvem det dog kunne kan være.
    Men uanset mine feberfantasier, er udsigterne for DONG en heftig dementi af Lomborgs stadige påstande om, at vindmøllerne er en ung og ufærdig teknik. Den er i fuld skala ved at blive en dansk eksportsucces på markedsmæssige vilkår.

  10. Af Lad os brænde mange penge af på ingenting

    -

    Hvis klimafanatikerne og deres korrupte bagmænd skal have virkelig succés, skal de finde en metode til at ændre solens udstråling, som varierer en smule vilkårligt. Men nemt eller billigt bliver det ikke. Men hvad med at stable 10.000 milliarder euro i små sedler op i en kilometerhøj stak, og så sætte en tændstik til. Det vil da sende et “signal” til solen og vejrguderne.

  11. Af Henrik Knage

    -

    Hvorfor brænde penge af – der er kuffeter med diamanter på vej til Danmark, med en flygtning uden kæde på kufferten. Kulstof – det brænder bedre end indpakningen – Venstre politikere er bare totalt korrupte i deres inderste sjæl. Når de taler økologi så mener de gylle.

  12. Af Henrik Knage

    -

    Hvad skal der til for at gøre Paris – Piaf ?

  13. Af Henrik Knage

    -

    Du kan ligesågodt spørge om hvorfor et automobil har været en succes frem for en fiasko – Paris kan godt overleve uden dig – Lomborg.

  14. Af Henrik Knage

    -

    Du ved ikke mere om energi – end en gris ved om en pandekage. Bjørn Lomborg – rend mig i røven med dit energi – klogskab!

  15. Af per lundsager

    -

    Jeg er – måske med et lidt andet sprogbrug – enig med knage. Lomborg er meget glad for økonomer, men hvis jeg vil have løst et teknisk problem vil jeg henvende mig til teknikere og ikke økonomer. Som tekniker i mange års arbejde med vindkraft på Risø vil jeg synes at Lomborgs økonomer burde forholde sig til det faktum, at vindkraft efter indregning af det man kalder eksternaliteter ( dvs prisen for samfundet for at bruge især fossile brændsler) nærmer sig prisen for fossil energi, ihvertfald på onshore installationer. Jeg hved ikke hvordan de er md solenergi, der synes jag Lomborg skulle have en snak med Peter Ahm (osse tekniker, ikke økonom). Det ville måske kunne give lidtbsubstans til Lomborgs evindelige snak om at vi mangler forsking – kan han ikke være så venlig at være lidt mere præcis mht hvad og hvilke teksologier. Det kunne være nyttigt ist for han eveindelige hakken på den store indstas der virkelig bliver gjort-

  16. Af bjarne petersen

    -

    Knage er enten to forskellige personer hvoraf den ene skriver under falsk navn, eller også er knage på stoffer eller rigelige mængder af øl og snaps ind i mellem? Han lyder sidst på døgnet mere som en nar end som en debattør. Eller en misbruger navnet?

  17. Af Arne Hornborg

    -

    Hvad skal der til for at gøre Paris til en succes?
    Den velvilje og den handlekraft der IKKE er til stede.
    Dømt til fiasko, på forhånd. Tom snak, intet andet.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  18. Af Steen Ravnboeg

    -

    Det er tilsyneladende en vred og frustreret Henrik Knage, hvorfor dog følge denne blok!!

    Den offentlige debat er desværre farvet af en grundlæggende overfladiskhed og populistisk
    tendens der formentlig skyldes, at vi primært for vores input og viden fra elektroniske medier og ikke fra den skrevne presse som generelt behandler stoffet som ”hurtigt og nemt at sælge”, det være, miljø, økologi og klima.
    Det er ærgerligt og ødelæggende for en god og konstruktiv debat, der skal danne grundlag for politikkernes/beslutningstagernes valg, at politisk korrekte holdninger vinder plads i mange Tv-shows og fylder i offentlige debatter samt figurerer på budgetter og finanslove mere end vi lige stopper op og tænker os om og foretager en videnskabelig analyse af fakta.

    Det er ikke nemt at trænge igennem massernes, næsten religiøse,overbevisning, om at jordens helbred kan reddes med sol og vind.
    Den Danske vindindustri har været dygtige og gode til at brande sig og kunne eksporterer deres produkter til omkringliggende lande med stor succes, betalt af de landes skatteborgere.
    Det er meget fint for lille Danmark af vi laver en god forretning og det skal ikke kritiseres her, men at det derfor sælges som løsningen på den globale feber er ukritisk sludder og en løgn af gigantisk karakter.
    Det er påfaldende at i alle offentlige debatter, er det NGO’er og populistiske politikere der har ordet og ingen kvalificerede Ingeniører og fagfolk kommer til orde og ingen gider lytte til dem, det er det største problem for jorden helbred, at vi ikke kan formulerer en helbredende strategi før vi stiller den korrekte diagnose og den optimale behandlingsmetode.

    Hvis man med sin grundskoleuddannelse regner med simpel aritmetik på den fysiske omfang af vindturbiner og solpaneler og holder dette op mod hvad verdens befolkning forbruger af energi, er det indlysende at der ikke skal satses på Jules Verne teknologi man som Bjørn Lomborg slår til tromme for, at innoverer den grønne energi billigere end det fossile brændstof.

    Verdens lande må spæde i den fælles kasse sammen med sponsorer som Bill Gates og andre og satse på fremtidens videnskabeligt baseret og innovative teknologi og her skal det holdes meget mere fokus på CERN og andre forskningssteder for partikelforskning og andet.

    Vi må se at komme væk fra, at nogle få politisk korrekte hippier konstant har ordet og kontaminerer debatten i uvidenhed om hvordan man producerer energi og hvordan man vurderer risici etc. Halvfjerdsernes atommarcher kan give kuldegysninger, men sammenlignelig med den fordummende og destruktive energidebat der florerer.

    Lad os holde en god, teknisk og konstruktiv debat i Lomborgs vigtige og berigende blok og bidrage indbyrdes til en lærerig proces for energidebat.

  19. Af poul boie pedersen

    -

    Steen Ravnborg
    Det lyder jo alt sammen meget fint, men dine præmisser mangler et par ord med på vejen
    I dag ydes der positiv støtte (finansielt tilskud) til fremstilling af energi på den traditionelle facon, hvor vi futter kul og kulbrinter af i kraftværker og biler. Det forvansker som udgangspunkt den økonomi, der defineres af markedet, idet prisen så kunstigt sættes ned, og derved øges efterspørgselsen også kunstigt. Det betyder igen inoptimal resurseallokering, hvis man henholder sig til teorierne bag markedets optimerende virkning. Det fænomen optræder mest i U-lande men sandelig også i I-lande. Som det er behandlet i denne artikel, ligger verdensmarkedsprisen ud over dette på olie i dag langt under det man skulle forvente, at markedet selv ville indstille den på, fordi olieprisen i dag er et kampvåben, hvormed især USA ønsker at straffe Rusland:
    “http://dk.sputniknews.com/business/20150830/286612.html”
    “Som instrument til at sænke eller hæve olieprisen bruger USA sin pengepolitik, reguleringen af tilstrømning og frastrømning af penge på markedet for futures, samt dollarkursen.
    Hvad denne subsidiering koster er det vist nærmest umuligt at opgøre, men man kan vel roligt sige, at denne kunstig lave prissætning er et ringe realøkonomisk mål for forskellige teknologiers markedsegnethed.
    Oven i det ligger så det næste store lag af indirekte subsidier. For skulle markedet være egnet til at afgøre et produkts egnethed, burde omkostningssiden selvfølgelig indregne de samfundsskadelige virkninger, som produktion og forbrug afsætter.
    Og med hensyn til de omkostninger, som kul- og kulbrinteafbrænding forårsager i kølvandet på en global opvarmning, smog, naturskader ved indvinding osv., er alle disse faktorer utroligt dårligt repræsenteret i omkostningssiden i branchens regnskaber, og derfor optræder de heller ikke i prisdannelsen. Der lånes i disse år heftigt på fremtidige generationers konti, ikke mindst af det mest profitindtjenende industriområde nogensinde, og den reelle stilling mellem alternative og traditionelle energiformer forvanskes.

Kommentarer er lukket.