Hvordan ser Paris-traktaten ud fra Ghana?

Af Bjørn Lomborg 9

Intet er fjernere fra Paris’ overklassehoteller end forstaden Alajo. Men bureaukraterne og politikerne her i Frankrig forhandler om en klimatraktat, der skal ’hjælpe verdens fattigste’, herunder milliarder af dollars i garantier om ’klimastøtte’ til udviklingslandene.

Jeg har i denne blog talt for, at den slags støtte ikke er det, der er ønske om. Jeg har henvist til en enorm global meningsmåling af 8 millioner mennesker, der viser, at folk i verdens fattigste lande prioriterer klimapolitik sidst efter andre politiske prioriteter.

For bedre at forstå grunden til dette – og for at give dem, klimaforkæmperne hævder at tale på vegne af, en chance for at blive hørt – interviewede Copenhagen Consensus folk verden over. Én af de interviewede er 46-årige Esther Gyan, enke og mor til otte, som bor i Alajo, en forstad til Ghanas hovedstad, Accra.

6a3e5b72-6000-4e1b-8380-6f1611fab737

Alajo er en tæt befolket, fattig forstad. Husene er lavet af mudder, ubehandlet tømmer og med tagplader af zink. Der er dårligt afløb, hvilket skaber oversvømmelser.

“Som du kan se, er det ikke nemt herude for mig og mine børn”, fortalte Esther vores interviewer.

“Jeg er en meget ulykkelig person, der lever fra hånden til munden. Den livskvalitet, jeg havde drømt om for mine børn, er langt fra virkeligheden. Hvis ikke jeg kan tage mig af dem, hvordan skal de så blive ansvarsbevidste borgere i fællesskabet? Jeg beder bare til, at de holder sig på rette vej. Der er ikke noget at sige til, at der er så mange røverier i området nu om dage. Hvordan forventer de, at fattige folk som os skal overleve?”.

Esthers mand efterlod hende ingen arv. Hun forsørger familien ved at sælge søde sager lavet af sukker og is. På en god dag tjener hun 20 ghanesiske cedier ($5). Esther kan ikke få et banklån, fordi hun ingen sikkerhed kan stille, så hun sidder i en klemme uden muligheder.

FN’s meningsmåling, der spurgte 8 millioner mennesker om politiske prioriteter, omfatter 68.000 besvarelser fra folk, der bor i Ghana. Uddannelse er det, de prioriterer højest – ligesom det er for Esther.

Fem af hendes børn bor hos hende; fire er stadig i folkeskolen, men Esther har ikke råd til at sende den femte i gymnasiet. Selv de af dem, der går i skole, nægter sommetider at tage derhen, fordi de er flove over deres gamle skoleuniformer. Deres klassekammerater driller dem, og sommetider kommer de grædende hjem. Desværre har jeg ikke penge til at sy dem nogle nye”.

Fødevaresikkerhed er den næsthøjeste prioritet for ghaneserne. Esther er i stand til at lave ”måltider, der er nogenlunde” med de penge hun tjener, men har ikke råd til frugt og grøntsager. Sommetider er hovedmåltidet Banku – en fermenteret majs- eller maniok-dej uden fisk eller kød.

Intervieweren fra Copenhagen Consensus spurgte Esther, om hun følte, at folk i rige lande forstår de problemer, hun står overfor. “Selvfølgelig, jeg er sikker på, de ved det”, sagde hun. “De er bare ligeglade; vi hører ikke andet en store [ord] her og der”.

Esther ville sikkert være overrasket over at høre, at forkæmpere i Paris hævder at tale for verdens fattigste, når de siger at en CO2-traktat er højeste prioritet. Klimaet er faktisk den laveste prioritet for ghaneserne – det kommer ind som nummer 16 ud af 16 emner.

Så Esther er repræsentativ for Ghana – og for de adspurgte fra alle verdens fattigste lande – når hun siger om klimaændringer, “helt ærligt, så har jeg mere presserende problemer at tænke på. Jeg tror ikke klimaforandring er en af dem”.

De penge, der bliver brugt på klimaændringer, burde, ifølge Esther, bruges på sundhedsvæsenet og uddannelse. “Jeg ville ikke skulle bekymre mig så meget om mine børns sundhed og skolegang, hvis det var ordnet på forhånd”.

Her tilbage i Paris står forhandlerne klar til at skrive under på CO2-skæringer, der vil koste den globale økonomi mindst 1000 milliarder dollars om året. I betragtning af den forskel, dette beløb kunne gøre for milliarder af verdens fattigste og mest fejlernærede, som bekymrer sig om at få en grundlæggende uddannelse – som Esthers børn – er det simpelthen umoralsk.

9 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    @ Bjørn Lomborg,
    Tak for et sigende indlæg om de fattige i Ghana. Men det siger sig selv, at alle de brave miljøfolk og mediepersoner, der er i Paris, vil ikke til COP22 i Ghana på næste møde.
    Selv om alt er billigere, selv de prostituerede er billigere, end damerne i Boulongne skoven.
    Det er som om, man fra politisk hold ikke vil forstå de problemer, der er i de fattige lande. Vi har ulandsbistand, men det har kun bankerne i Luxembourg, Schweiz og på Cayman Islands glæde af den, foruden Mercedes, BMW, Toyota samt de bilfabrikker, der producere skudsikre biler. Så er der lige våbenindustrien, den har også glæde af ulandsbistanden.
    De stakler, som skal lede befolkningen i de fattige lande, skal helst køre sikkert og godt. Og der rækker en cykelhjem ikke. Og så skal lederne i de fattige land helst have råd til at tage til vigtige internationale møder som i Davos, FN, EU og COP.

    Svar
  2. Af Jesper Simonsen

    -

    Måske nogen skulle have spurgt Esther hvad hun havde forestillet sig ved at få 5+ børn…

    Men det snakker vi jo aldrig om.

    Svar
  3. Af Uffe Stau

    -

    @ Jesper Simonsen,
    Måske ligger der en stor opgave for KVINFO syd for Alperne.
    Kvinder på de kanter, bliver ikke spurgt så meget om, hvad de vil eller ikke vil.
    til gengæld har de en høj børnedødelighed.

    Svar
  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    Uffe Stau,

    Du skal lige have genopfrisket dine geografiske kundskaber. Italien ligger syd for Alperne. Her ved kvinderne godt, hvad de vil. Derfor har landet, ligesom Spanien, et af de mindste fødselstal pr kvinde i vores del af verden. Men hvis du skrev syd for Middelhavet, så har du ret. Men på trods af en høj børnedødelighed er befolkningstilvæksten i de lande dynamisk.

    Svar
  5. Af Benjamin Bach

    -

    Bjørn Lomborg,

    Du finder som altid lige en statistik, der passer til dit ønske om at nedgøre tiltag mod klimaforandringer. Det er da fint, at man kan sammenligne uddannelse med klima; det er bare ikke særlig brugbart. Du kan også spørge folk: Hvad vil du helst have: Klimaforandringer eller AIDS? Men det er meningsløst, det er vidt forskellige ting.

    Her er en anden statistik.

    http://www.pewglobal.org/2015/07/14/climate-change-seen-as-top-global-threat/

    Ghana svarer, at klimaforandringer er den største trussel ud af valgmulighederne, som mere omhandler trusler end arbitrære politiske emner:

    Global climate change: 71%
    Global economic instability: 67%
    ISIS: 46%
    Iran’s nuclear program: 34%
    Cyber-attacks: 42%
    Tensions with Russia: 30%
    Territorial disputes with China: 29%

    Svar
  6. Af Uffe Staulund

    -

    @ Niels Peter Lemche,
    Undskyld, det var mig, som brugte en gammel floskel med ‘syd for Alperne’. Den har desværre været aktuelt i forbindelse med de problemer, som der er med EU’ økonomi.
    Med hensyn til flygtningestrømmen, så har ingen offentliggjort, hvem der er de egentlige bagmænd, der tjener kassen på flygtningestrømmen.
    EU ville ikke have de mængder, hvis ikke flygtningestrømmen var organiseret.

    Svar
  7. Af Lexa Neskire

    -

    Endelig nogle, der nævner jordens største problem: Overbefolkning!

    Svar
  8. Af Klimastøtte på afveje: Et casestudie | Verdens sande tilstand

    -

    […] Jeg har argumenteret for, at det ikke er det, verdens fattige ønsker eller har brug for. Esther fra Ghana et eksempel på denne […]

    Svar
  9. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Jow, da; osse meget relevant at spørge om folk i Ghana føle sig truet af Rusland eller Kina. Men fuldstændig irrelevant at spørge om, hvad de ønsker af politiske prioriteringer; dem skal vi jo nok foretage for dem.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info