Klimastøtte på afveje: Et casestudie

Af Bjørn Lomborg 9

I denne blog, skrevet fra klimatopmødet i Paris, har jeg kritiseret aktivister og deltagere for at være fikseret på ‘klimastøtte’. Jeg har argumenteret for, at det ikke er det, verdens fattige ønsker eller har brug for. Esther fra Ghana et eksempel på denne pointe.

Et andet interessant eksempel fra det virkelige liv er Greenpeace-webstedet Dharnai Live, som faste læsere vil genkende. Med billeder af smilende indere og solcelledækkede tage fra droneperspektiv er hjemmesiden designet til at gøre os helt varme indeni. Efter “30 år i mørket”, hævdes det, har grøn energi reddet dagen.

Men tag et kig på denne artikel fra Scientific American for et tankevækkende realitetstjek.

Under sloganet ”Enklere adgang til energi” forsynede Greenpeace i 2014 den indiske by Dharnai med et solcelledrevet ”micro-grid” – dvs. Et el-net, der ikke er forbundet med Indiens centrale net.

Greenpeace skriver, at ” Dharnai nægtede at falde i den fossile brændstofindustris fælde”. Det er en ret lemfældig omskrivning af, hvad de mennesker, der boede der, selv ønskede.

I 2010 havde Dharnais beboere nemlig samlet $680 sammen i håb om at købe sig til en forbindelse til el-nettet, som i det meste af Indien forsynes fra kulkraftværker. Fire år senere, stadig uden elektricitet, kom Greenpeace til undsætning med et solcelleanlæg.

Den dag, der blev tændt for strømmen, løb batterierne tør for energi på få timer. En dreng fra Dharnai husker, at han ville læse lektier tidligt om morgenen inden han skulle i markerne og arbejde, men der var ikke strøm nok til familiens ene lampe.

I dag koster strøm fra solcelleanlægget op mod tre gange så meget som strøm fra det centrale el-net, og samtidig kræver det, at man bruger sparepærer, som koster 66 gange mere end normale pærer.

Men heldigvis for Dharnais beboere – modsat for Greenpeaces fremstilling af sagen – er byen i dag tilsluttet det centrale el-net.

Greenpeace inviterede nemlig distriktsministeren til indvielse af solcelleanlægget, så han kunne møde de taknemmelig borgere. Da han kom, blev han imidlertid mødt af en stor mængde mennesker, som med skilte og sange krævede ”rigtig elektricitet” (den, hvor man også kan køre komfuret og køleskabet, eller som dine børn kan bruge, når de vil lave lektier om morgenen) og ikke ”falsk elektricitet” (altså solenergi).

En uge efter protesterne foran ministeren og tv-kameraerne blev en 100 kWh transformer installeret, og Dharnai fik moderne strøm.

I dag har to tredjedele af de oprindeligt tilkoblede hustande opsagt solcelleordningen, og resten bruger den primært som backup til, når det centrale el-net svigter.

Det er den del af historien, du ikke hører Greenpeace fortælle – men den viser, hvorfor det er nødvendigt at stille spørgsmålstegn, når velmenende folk fortæller os, at vi bør give alle strøm med nutidens ineffektive grønne teknologi.

9 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra dig Bjørn Lomborg, er der stort set ingen danske medier, der overhovedet gider nævne COP21. Der er råbt ulven kommer så mange gange, ingen gider længere tage notits af det fis.

    Svar
  2. Af Jørn Lundme

    -

    Mens Bjørn Lomborg kæmper olieselskabernes sag, går verden videre i andre spor: http://qz.com/566773/uruguay-is-now-generating-95-of-its-electricity-from-renewable-energy/

    Svar
  3. Af p j

    -

    Co2 er en uskadelig luftart. Og hvis den endelig virker som DR og radigale hystader påstår, modvirker den at vi får en ny istid. Iøvrigt har der tidligere været mere co2 i luften, uden at det gav “global opvarmning”. (DRs dommedags-co2 snak er helt til grin i videnskabelige kredse der er uafhængige af EU og FN)

    Svar
  4. Af Peter Larsen

    -

    Ja men fordi verden går videre i sit andet spor så er det bestemt ingen garanti for at det er rigtigt. Politikere bestiller idag ikke andet en at lefle for stemninger som oftest er pisket op af medier af forskellig art.
    Seneste så vi det ved afstemningen sidste torsdag. En meget kompliceret afstemning om nogle emner af tekniske og juridiske værktøjer som vil gavne alle danskere og som gælder i alle andre lande nu i flere år uden at man der hyler op som vi så det i Danmark de sidste uger før valget. Tragisk.
    Jeg er ikke klima ekspert, men vi har igennem de seneste år set så mange eksempler på hvorledes politikere af forskellig farve, miljøorganisationer osv bruger (misbruger data) til at fremme deres historie … jeg ved ikke om du grundlæggende har ret Bjørn, men jeg er meget glad for at du er der !

    Svar
  5. Af knud Aarup

    -

    Det er mit store håb, At teknikerne snart får øjnene rigtigt op for A-kraft
    baseret på Thorium, som siges at være ret miljø-neutral og uden betydelige
    restprodukter. Vindmøller og solenergi er måske gode nok, men vindmøller
    producerer strøm, i beskedne mængder – og desværre mest om natten, hvor
    strømmen må sælges til bagatel-priser. Og så pynter møllerne bestemt ikke,
    Hvor er miljø-tosserne i grunden henne ? ? ? Og hvorfor skal nogle vindmøller-
    akrobater tjene penge på os forbrugere. Svend Auken gik desværre helt galt
    i byen med de møller

    Svar
  6. Af Jan Petersen

    -

    Næst efter “frygt” for krig og terror er vel frygt ifm klima de mest profitable business models overhovedet. Har du penge tilovers til investering, så placer i tre nævnte områder. Det er 100% sikker forrentning af din kapital!

    PS: Men spred investeringer rimelig bredt.

    Svar
  7. Af Sven W

    -

    Tak til Bjørn for at fortælle de sande historier. Hysteri og fordrejninger har vi rigeligt af.
    Hvordan gik det f.eks med hullet i ozonlaget?
    Lidt fromclips:
    Jesper Theilgaard er DR’s klimaekspert. Han siger, at det varmere klima på Jorden også har betydning for ozonlaget.
    Når det bliver varmere i den nedre del af vores atmosfære, er der ikke så meget energi til atmosfæren højere oppe. Og så kan de forurenende stoffer stille og roligt ødelægge ozonlaget, fortæller Jesper Theilgaard.

    Meteorologist/science writer Scott Sutherland(http://www.theweathernetwork.com)
    from late September through October of 2015, the stratosphere over the Antarctic was exceptionally cold, which produced a situation that was particularly favourable for the ozone-destroying reactions. This made the situation worse, causing the ozone hole to increase in size to the fourth largest extent on record.

    Hvilken klimaekspert!

    Svar
  8. Af krigserklæring mod Europa og Danmark

    -

    Noget der truer både miljøet. civilisationen og “klimaet” er EUs og regeringens sløve laden stå til overfor den flodbølge og lavine der er på vej ind i Europa og Danmark. En gigantisk folkevandring som nu bliver fulgt op af ISIS/ISIL der har erklæret Europa krig og har sendt tusindvis af agenter og “sovende celler” afsted mod Tyskland, Frankrig, England, Sverige og Danmark etc.

    Svar
  9. Af gigantiske terror-aktioner kan være på vej

    -

    Islamisk stat truer nu med kemisk og bakteriologisk krig mod alle i Europa. Atomare våben, giftgas, radioaktiv forgiftning af drikkevand, udspredning af resistente pestlignende sygdomme, terrorangreb på forsamlinger mv. er også på listen over angrebsmidler. Læs selv snaphanen, urias, den korte, jp og 180.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info