Solfakta frem i lyset

Af Bjørn Lomborg 45

Jeg var på besøg hos Martin Krasnik i Deadline i weekenden. Jeg sætter stor pris på en journalist, der som Krasnik går kritisk til værks og efterprøver argumenter. Det er savnet i debatten generelt, og ikke mindst i klimadebatten, der alt for ofte baseres mere på ønsketænkning end virkelighed. Desværre havde Deadline misforstået nogle tal fra Det Internationale Energiagentur og det fjernede fokus fra en ellers interessant diskussion og relevante spørgsmål. Deadline har nu berigtiget og jeg vil benytte lejligheden til at uddybe tallene og mit argument.

Baggrunden for interviewet var en kronik i Weekendavisen, hvor jeg henviste til blandt andet det Internationale Energiagenturs (IEA) centrale scenarie fra hovedpublikation, “World Energy Outlook 2014“. Det peger på, at selv under den meget optimistiske forudsætning, at alle nationer lever op til alle deres klimaløfter, vil vi i 2040 kun få 2,2 pct. af vores samlede energiforbrug fra solceller og vindmøller.

Vores tilgang til klimapolitik de seneste 20 år har været ensporet: Vi tror, at sol og vind er vejen frem. Vi subsidierer derfor opbygningen af vedvarende energikilder som vindmøller og solceller for på den måde at reducere vores CO2-udledning. Men i virkeligheden vil det selv i 2040 gøre næsten ingen forskel.

Jeg argumenterede derfor, at det må være på tide at ændre klimapolitikken, når vi efter 20 års debat, klimatopmøder, og storslåede løfter kan fremvise et så pauvert resultat. Det må være på tide at tænke anderledes og – som faste læsere af bloggen vil kunne genkende – foreslår jeg en anden løsning: nemlig at satse på forskning og udvikling af den næste generation fornybar energi, der kan udkonkurrere fossile brændsler på markedet.

Krasnik betvivlede de 2,2 pct. og som han sagde, havde han googlet sig frem til, at der i selv samme rapport som jeg henviste til faktisk stod, at vi ville kunne få op til 27% af vores elforbrug fra solenergi. Men det var ikke den samme rapport. Det var en helt anden “visionsrapport” for solenergi – en ekstrem outlier. Rapporten er ikke nogen forudsigelse, men et ønskescenarie. Som IEAs chef siger meget direkte om visionsrapporten: “This is not a forecast. It is not what will happen, but rather what should happen…”

Og så gik diskussionen. Jeg henviste til, hvad der kommer til at ske, mens Krasnik – uforvarent – snakkede engageret om, hvad som burde ske. Martin drømte om 27%, mens virkeligheden ligger nede omkring 4% af el og omkring én procent af al energi. Lidt ironisk var det derfor også, da Krasnik brugte de 27% til at hævde, at jeg bare selektivt finder tal, der passer i mit kram.

Men forløbet viser en større pointe. Når man lytter til mange politikere og grønne lobbyister, får man det indtryk, at vores vindmøller og solceller gør en stor forskel for klimaet. At vores klimapolitik virkeligt batter. Derfor forstår jeg egentlig godt, at det kan være svært for journalister og andre at tro, vi i 2040 optimistisk kun kan få 2,2% af vores energi fra sol og vind. Det er måske et ubekvemt faktum, men ikke desto mindre det, verdens førende autoritet, IEA, peger på.

Derfor er der også behov for en kritisk tilgang til politikere og meningsdannere, der påstår, at deres klimapolitik gør en stor forskel på klimaet og at vi bare skal gøre lidt mere af det samme for at løse klimaproblemet.

 

Berigtigelsen kan findes her:

https://www.facebook.com/DR2Deadline/posts/788733331174042

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-831#!/31:42

Interviewet kan findes her: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-830

45 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Med en pris på en tønde olie der snart nærmer sig 40-45 dollar, skal man måske fodre beregningmodellerne med nye mere realistiske tal i det hele taget !

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hej Bjørn, nemlig jeg overværede sceancen hos Krasnik , som glemte at spørge til dit fine fremmedord, og endda hvorfor disse videnskabsfolk som du fremhæver, kan skabe den rene økonomiske energi i fremtiden, hvorfor de ikke er startet endnu.
    Cejn i Schweitz har måske et svar, men beskæftigelsen kommer måske til at betale prisen.
    Nu skal du forklare dit udsagn, nemlig vandstandsstigning på 30 cm, og forklare hvorfra den er kommet,
    Hvor kom vandet fra.Finn Vig

  3. Af René Hansen

    -

    Klimadebatten er blevet religiøs, derfor er fakta ligegyldige. Ved det sidste klimamøde i København, var en meteorolog (…) lige ved at græde”, da FN’s generalsekretær holdt den afsluttende tale.
    Den danske Pontifex CO2 Maximus, Rasmus Helveg Petersen er fuldstændigt resistent overfor kendsgerninger. Så så børnlille, Far ved bedst, der vil ikke forekomme jævnlige strømudfald, selvom kraftværksblokke bliver lukket på stribe.

  4. Af soren sorensen

    -

    Men undre sig over at informationer om klima opvarmningen og dens katastrofale vildledende konklusioner er saa abnorm i denne kapitalistiske verden hvor aktionaarer bestemmer dagsorden og deres betalte journalister hvilke informationer kommer frem…Som her..
    http://www.geoengineeringwatch.org/the-cast-of-criminals-who-purchased-the-weather-channel-for-3-5-billion/

    Naar men ejer informationen og udgivelsen kan men bestemme om der er klima aandringer eller ikke. Godt at vi stadigvaak har DR som til dels er frit til at oplyse folket oprigtigt modsat de 90% af medierne-betalte med offentlige kroner-som ikke viderebringe sandheden eller endda tillader at den fortaales..

  5. Af soren sorensen

    -

    Oups igennem “iron dome” filteret..Du kan altid frigive mit forste indlaag hvis lysten dig driver Lomborg..

  6. Af Preben F Jensen

    -

    Finn Bjerrehave og Søren Sørensen fra EL har som sædvanlig ingenting forstået-

    At få fakta frem er en god idé. Men desværre er det svært på de fleste blogs, da filtret som regel frasorterer saglige og nuancerede tekster. Den foretrækker indlæg fra R og EL. Avisen ville virke mere troværdig hvis den afskaffede cen*suren.

  7. Af P Jensen

    -

    Finn Bjerrehave og Søren Sørensen fra EL har som sædvanlig ingenting forstået-

    Men at få fakta frem er en god idé. Men desværre er det svært på de fleste blogs, da filwtret som regel frasorterer saglige og nuancerede tekster. Det foretrækker indlæg fra R og EL. Avisen ville virke mere troværdig hvis den afskaffede cenwsuren.

    …………………………
    ……………………………………………………………………

  8. Af K. Larsen .

    -

    Vejen frem i klimapolitik er: Forsigtighed med naturen ! siger EU.
    Co2 udledning får Intelligente protestanter, til at forklare at solpletter er årsagen til opvarmning, på trods af at samme solpletter skaber skyer fra varmeudviklingen, som så igen skygger for de kosmiske strålers indflydelse.
    Udmelding af forummet EU, der tilsidesætter skiftendende regeringeringers ødelæggelse af en planlægning, der har konverteret togfabrikken i Randers, til af samle IC4 tog fra Italien, med skruer og bolte, er at frasige sig retten at være under administration, af den moderne Gulag ideologi. Måske er der gået fejl af forumet ?

  9. Af Søren Rasmussen

    -

    Måske den plathed og fordummelse, der karakteriserer de generationsundermålere vi alle lever med – disse ligegyldigheder der råber op i det offentlige rum og som altid søger et fællesskab med deres uintelligente frænder – også materialiserer sig iblandt vores åndelige frænder.

    De tåbeligheder som den Danske befolkning har valgt til at repræsentere sig i vores parlament fortsætter jo ufortrødent deres togt imod et nationalt selvmord – godt beskyttet af referencer til vores eksisterende lovgivning.

    Det er måske en lille smule provinsielt at overvære en såkaldt journalist fra Danmarks Nationale TV (subsidieret og med ret til at spionere imod Danmarks borgere og udspørge dem om deres private forhold) – forfægte sine egne holdninger.

    Dumhed er ikke en synd – og dumhed er ikke mangel på viden – dumhed er mangel på vilje.

  10. Af Jonathan Jørgensen

    -

    Det kunne være utroligt relevant at få et element af EROI med i debatten. Det handler meget enkelt om det på et rent energi regnskabs niveau kan betale sig at bruge en teknologi. Man sørger dermed for at der ikke tages højde for rent financielt.
    Det giver det rigtige grundlag for en debat om hvad for en teknologi der skal bruges i vores fremtid. http://bravenewclimate.com/2014/08/22/catch-22-of-energy-storage/

  11. Af K.Larsen .

    -

    Lomborg
    hvorfor udelukkelse.

  12. Af Søren Rasmussen

    -

    Dette debatforum er forhåbentligvis for alle konstruktive mennesker i Danmark, der ville byde det RadiGale venstre velkommen i vores samfund.

    Jesu ord om kærligheden til Næsten må også dække mennesker, der bekender sig til den radiGale tro – de radiGale har selvfølgeligt også en plads.

    Jeg gad vide hvor….

  13. Af K.Larsen .

    -

    Lomborg
    hvorfor udelukkelse af det bedste udsagn om Ytringsfrihed ?
    AKA Islams forskansning bag en betonmur ?

  14. Af K. Larsen .

    -

    Lomborg
    Vi er ligeglade med Klimadebaten, hvor nutidig arogance spiller en rolle, som set ved Australiens export af Kameler til Islams helvede om Mekkas sten !
    Kast sten efter djævelen, der er hvad der er.
    De får frit lejde til at bekymre alt og alle, så hvorfor nægte den indflydelse, for en saglig debat om det emne de, spørger om ?
    Solen skinner sku da ikke på alle !
    Med venlig hilsen
    Skrup af EU !

  15. Af Flemming Rasmussen

    -

    “Uforvarent” ? Nej. Det er lige præcis det, Krasnik kan. Finde nogle data, lyde som om han har styr på det, og så forvirre debatten med hjemmeopfundne sammenhænge og data revet ud af røven.

    Desværre. Nogle folk mener at Krasnik er dygtig. Det er han måske også – til at ødelægge meninger.

  16. Af Jens Frederiksen

    -

    Hej Bjørn
    Din utrættelighed er imponerende – heldigvis. Jeg håber virkelig at dine budskaber bliver hørt. Bare der dog kunne være en sober debat om de synspunkter du har. Nogle af de tal og forudsigelser du bragte til torvs i “Verdens Sabde Tilstand” er jo allerede blevet realiteter, men desværre er der ikke fokus på det. Kun på konspirative ideer om dine motiver. Bliv endelig ved for du gør det rigtig godt. Ærgerligt at Krasnik skulle forsøge sig udenfor sit fagområde – han burde vide bedre.

  17. Af Carsten Hansen

    -

    Hvad har det med blogindlæggets tema om klima at gøre?

  18. Af Lars Jensen

    -

    I diskussionen med Krasnik faldt til gengæld denne kommentar: “Der er et scenarie, der hedder 450 scenariet. Det er der ingen, der tror på.”

    450 ppm CO2 i atmosfæren er det maximale niveau i atmosfæren, naturvidenskaben har beregnet hvis det mål om max 2 grader alle verdens lande er enige om skal nås, vel og mærke en enighed, der blev nået fordi naturvidenskaben har beregnet at det er det højst acceptable, for at undgå “tipping points” der vil udløse voldsomme og voldsomt dyre klimaændringer.

    I en præsentation af World Energy Outlook på IEAs hjemmeside skrives under overskriften “The 2 degree goal – last chance in Paris?”, at hele verdens CO2 budget frem til 2100 vil være opbrugt inden 2040, og at investeringerne i low carbon skal tredobles fra 2013-niveau for at nå det mål. IEA siger imidlertid også at de skal fordobles for at nå det scenarie, der blev refereret til i interviewet med Krasnik.

    I indslaget bliver det også sagt til Krasnik: Global opvarmning findes, den er et problem som vi skal løse. Der er ingen tvivl om naturvidenskabsdelen.

    Når naturvidenskaben siger, at det der skal leveres er nemlig max 450 ppm CO2 i atmosfæren, som er beregnet at give max 2 graders stigning, så får jeg det ikke til at hænge sammen med ikke at tro på 450/2 graders scenariet. Jeg håber, at der trods alt er nogen, der tror på 450 scenariet. Det burde Lomborg vel også gøre, hvis han tror på det naturvidenskaben fortæller os om, at problemet findes, og at det skal løses.

  19. Af Marianne Lindegaard

    -

    Kære Bjørn.
    Hvis de vedvarende energikilder, vi kender i dag, kun i meget ringe omfang vil bidrage til energiforbruget, hvor skal så resten af vores forbrug så komme fra – hvis nu al den forskning, du anbefaler, ikke kommer til at give resultater.
    Er kærnekraft stadig et ‘uartigt’ ord?
    Læser bl.a. i Ingeniøren, at Thorium med den meget kort halveringstid, der betyder, at affaldsproblemet er næsten ikke-eksisterende, kan benyttes med fordel i stedet for uran med den enorme halveringstid.
    Hvorfor kommer man aldrig ind på det i klimadebatten? Det er vel en vedvarende energikilde, der ikke giver bidrag til Co2 forureningen?

  20. Af Preben F Jensen

    -

    Lars Jensen henviser til naturvidenskaben, men det er jo ikke den der fører an i klima”sagen”, men et FN der er domineret af korrupte diktaturstater. Flertallet af lande i FN er jo lande der er fuldstændig udemokratiske, og komplet ligeglade med deres egne borgeres trivsel og rettigheder.

  21. Af P Jensen

    -

    Indlæg kl. 10.15 hænger

  22. Af Rene Linier Ingeniørfirma Ing. J.P. Schwartzlose

    -

    VEJEN TIL FREMTIDEN MED HØJESTE VÆKST I EU OG CO2 NEDSAT

    Solfakta handler mest om næste generation sand vedvarende energi til konkurrencedygtig pris i et frit marked, som mit eksempel her vil vise om KW, som bygger på næste generation lysfangere kraftvarme ubeskrevet af IEA, Energistyrelsen og Regeringen.

    Bæredygtighed med Optiske Sollys Paneler, som har Netto Energi Overskud, NEO, kan arbejdsløshed løses ved at husstanden producerer strøm, hvorved CO2 sandfærdigt reduceres som drivhusgasser i globalt regnskab for CO2.

    Kostprisen er under 5 Øre per Kilo Watt. Salgsprisen 30 Øre per Kilo Watt. 1 M2 afkaster 1 KW per time. 100 M2 giver profit 25 Kr./time. Da indkommende energi er fordelt på lyse timer er profitten over 600 Kr.. i døgnet, 216.000 om året per 100 M2. Et parcelhus med tag, gavle, hegn, teresse, indkørsel ligger på 400 M2. Altså er hustandsindkomst på 864.000 Kr. før afskrivninger og Skat. Investering 2 Millioner. Da del af hus under Real Kredit og renteudgift 770 Kr. per million afdragsfrit, med afdrag DKK 3.080,- DKK 36.960 årlig låneudgift fradragsberettiget med Energi Break-Even i husstanden eller industrianlægget. Ved kostpris 5 Øre per KW/t er der mulighed for 175.200 Kr. årligt til afdrag, merinvestering eller service (job) per 100 M2.

    Til sammenligning koster en vindmøller 25 Millioner. 4 møllers pris på hundrede år og producerer 2 MW x 24 Timer x 365 Dage x 25 år = 1.752.000 MW/100 År.
    Pris per KW 100.000.000 Kr. (100 år) / 1.752.000.000 KW = 0,0571 Kr. KW/t
    Pris for Lysfanger Kraft Varme ca. ½ Øre KW/t.
    for 100 Millioner producerer Lysfanger paneler 100.000.000 kr. / 5.000 Kr. per M2 panel = 20.000 M2 Lysfanger kraftvarmeværk x 1 KW/M2/t x 24 Timer x 365 Dage x 100 År = 17.520.000 MW, altså 10 gange så meget el og deraf en strømpris 10 gange så lav. Altså ikke 5,71 Øre KW/t men ½ Øre per KW/t. Bemærk prisen for Lysfanger Kraftvarme ligger fast, kostprisen for vind over 70 Øre/KW. Der er altså væsentlige omkostninger forbundet med vindkraft ud over møllens pris.

    2.000 M2 Lysfangere kraftvarme (2 små parcelhusgrunde) producerer altså det samme som en enkelt stor støjende vindmølle på 3,6 MW. Lysfanger Kraftvarme er lydløs og investering er kun 10 millioner jævnfør regneeksemplet overfor på et parcelhus med Energi Overskud, altså over 15 millioner billigere end vindkraftinvesteringer på samme kapacitet leveret KW, efter eget farvevalg undtagen spejl, som ikke reflekterer, da lys indfanges. Anlægget er tilbagebetalt på under 3 år ved KW salgspris på kun 30 Øre for Bæredygtig Ægte Grøn Energi. Ydermere har Lysfangere ved driften den fordel at der kan produceres varme direkte uden tab af KW og yderst rentabelt fremfor fjernvarme eller anden opvarmningsform uafhængig af udetemperatur blot der er lys. Under mørke er energi fra dagen hele året oplagret i varmvandsbeholder, isoleret stenhule og/eller smelt. Overskudsvarme kan også sælges til fjernvarmeværk. I praksis fungere det ved lys belyser ind i rørstreng og der dannes høj temperatur afhængig af gennemstrømning til fjernvarmeværket eller lokal net streng i forening af Lysfanger Kraft Varme til andre forbrugere.

    Order telefon og for mere info +45 27 50 55 85 / SMS.
    Facebook:
    https://m.facebook.com/forskerpeter.Claire

  23. Af soren majgaard

    -

    Bjørn Lomborg er bestemt mere interessant at læse end de fleste eftersnakkere.
    Han påviser at hidtidige løsninger på energi området har været og stadigt er ………
    elendige. Og derfor fortvivlende ødsle.
    Men som altid, næsten altid, lærer man jo af dyrekøbte erfaringer. Så selvom danskerne må lægge ryg til verdens højeste energipriser er der – måske – håb forude.
    Tænk hvad det kunne have været blevet til, hvis Danmark havde sat sig for seriøst at udvikle varmen fra jordens dybder og blive energiførende her, fra året 1980 , jeg foreslog professor Nils Meyer og Kresten Helweg Petersen at tage det seriøst op,. Men i stedet blev vi til en olie og gas producent, fordi tilfældet ville, at vi havde forholdsvis lette enerergireserver i undergrunden, så vi endda kunne tillade os at give Echo fisk området til Norge, mod fiske rettigheder ?, samt at udvikleTvind skolens vindmølle ideer. Vi ved, at kineserne kan udkonkurrere vesten, når det kommer til solpaneler, der tåler at stå i sandkasserne i Saudi Arabien og Nordafrikas enorme Sahara områder. Men den plads har vi ikke. Så hvis vi skal hente solenergi må vi op i stratosphæren. Eller ud på den nye plastik Ø i det Indiske hav.
    Alternativet er Thorium, som glimrer ved sit fravær, forstaa det, hvem der kan.

  24. Af soren sorensen

    -

    Mit forste indlaag fra igaar om klimaforandringerne og Krasnik mv.mangler stadigvaak Lomborg?

    MVH. mod klimaforandringer og ingen ytringsfrihed..

  25. Af Hans Henrik Hansen

    -

    Problemet med IEA er, at organisationen i stigende grad bliver politiserende – det gælder på klimaområdet, hvor man har publiceret forventede stigninger i temperatur og havvandstand, der overtrumfer IPCCs mest pessimistiske. Et andet eks. er de superoptimistiske prognoser vedr. væksten af solenergi, som Krasnik havde fat i.
    Men når man bliver politiserende, løber man en risiko for at miste evnen til at skelne imellem, hvad man HÅBER – og hvad man TROR!

  26. Af Søren Revser

    -

    Hr. Lomborg så længe din præmis er nøjagtig den samme som den præmis klimahysterikerne anvender, så er det lige så useriøst det du kommer med.

  27. Af Jesper Lund

    -

    Danmark primært to mål med at overgå til anvendelse af vedvarende energi. Det første er, at bidrage til reduktion af CO2-udledningen. Det andet er, at kunne erstatte energien fra nordsøolien, når den slipper op (2030?), og herved fortsætte med at energiselvforsynende.

    Planen er at i 2030 skal 30% af Danmarks energibehov være dækket af vedvarende energi. I 2050 skal vi være 100% dækket.

    Jeg tror på, at vi når disse mål. Der arbejdes jo også intens med energieffektiviseringer, f.eks. ved udnyttelse af Smart Grid-teknologi.

    Den anden sag er så, hvorledes den globale klimasituation er i 2050. Der er jeg straks mere pessimistisk.

  28. Af Bo Rosenkilde

    -

    Kære Hr. Lomborg, jeg husker dig tydeligt første gang jeg så dig på TV om klimaforandringer, som du jo(dengang) ikke mente foregik. Du sagde det største problem menneskeheden stod overfor var AIDS, og mente al forskning skulle koncentrere sig om dette.
    Så har du skifte fokus om samme emne flere gange, du foreslog også en mekanisk løsning(du må have ændret mening om der rent faktisk var klimaforandringer på vej) med 1800 stk. pumpestationer placeret på verdenshavene for at pumpe vand op i atmosfæren og dermed binde eller fjerne den co2 som vi har ledt derop. Jeg faldt sgu ned af stolen af grin. Men ok du har da annerkendt at der er et problem med co2.
    Dette er ikke partipolitik eller et politisk emne, dette er en trussel som vi rent faktisk står overfor her på kloden. Men som andre med politiske dagsordner er du kortsigtet og uden mod og visioner.
    Jeg kommer kun til at opleve det som sker lige nu med en eskalering af ekstremt vejr, fjern skodderne og kig ud i verden, her i sensommeren oplevede vi et regn vejer hvor der faldt 140 mm på et halvt døgn i Nordjylland. Lige uden for min dør, oversvømmelser som jeg kun har set en gang før for ca. 5 år siden hvor der faldt 90 mm på 4 timer i min have. Det skal vi vende os til, det bliver/er den nye normal.
    Hvad der sker om 30-40 år ved ingen med sikkerhed, hver gang der kommer nye forskningsresultater bliver man overrasket af den stadige hastigere eskalering.
    Den sidste prognose om at vi i DK ville få en gennemsnitlig temperaturstigning på 3,7 grader C år 2100, for 5 år siden var den på ca. 2 grader. Om 10 år er den måske 5 grader…….hvordan mon det er at leve i Spanien til den tid???
    Vi er selvfølgelig døde og borte til den tid så hvad rager det os??? Det er den holdning jeg fornemmer hos mange bloggere, specielt i denne avis. Måske det er politisk styret??
    Lomborg dine holdninger, for det er hvad det er og ikke fakta du beskæftiger dig med, kommer måske fra dem der støtter dine indlæg, Hos Mobil Oil er du jo velanset….

  29. Af Preben F Jensen

    -

    Bo Rosenkilde, læs dog bogen “Den maniske sol” og andre bøger og rapporter der ikke er udarbejdet af FNs eller EUs klima-hysterikere eller af beregnende klima-kynikere.

  30. Af p Christensen

    -

    Ved ikke hvor BL har sine 2,2 % fra. På et år rammes Jordens overflade af solstråling med en energimængde der modsvarer det dobbelte af hvad mennesket nogensinde har fået og vil få af energi ud af kul, olie, naturgas og atomkraft tilsammen. http://en.m.wikipedia.org/wiki/Solar_energy Udnyttelsesgraden usagt,

  31. Af soren sorensen

    -

    Preben Jensen

    Du har vist faaet for meget “manisk” sol i aar? Husk at laase en anden bog/artikel om emnet en dag…

    Rene Linier Ingenior firma@
    Det var godt nok noget af en smoore af en salgspitch..Er Berlingske blevet de gule sider eller Brugsens ugentlige reklamesojle? ( selvom jeg taler personligt med butiksbestyren-4 gange nu- smider de og andre stadigvaak smooren i postkassen uge efter uge.. Undskyld, avisen har vel aldrig vaaret andet og nu skal vi ikke fornaarme nogen B aktionaarer..

    Men lyder overbevisende skal siges!..Blot naar men kan blive millionaar paa 3 aar paa dit produkt via den “maniske sol” hvorfor “planter” du dem ikke blot selv saa over det ganske land? Danske bank forstaa da en given og garanteret profit og vil laane?
    Men alligevel….Held og lykke med projektet..Er i paa borsen og skal jeg kobe et par aktier i jer vil det vaare noget vaard i fremtiden tror du? 🙂 Faktisk handler jeg meget aktier i slutningen og start af hvert aar da der er penge at tjene der pga af folk uden ide der handler meget da.. saa er da interesseret..

    Hvad er profitten beregnet ved at lade mor gaa rundt med nogen stykker ovenpaa hatten over 1 aar? Jeg taanker naturligvis paa selvbetalende julegaver..

    Lomborg@
    Boolgeenergi som solenergi lyder som fremtiden.. Bolger er der overalt hele tiden modsat sol…Men lad os vaare aarlig lomborg og venner ved at vedvarende energi 1. bliver billigere…2. er fremtiden…3. kan betale sig og forurener mindre 4. hojere livskvalitet for os levende ikke fossile taankere..

    Men olie industrien sidder paa bilindustrien mv. gider de sgu da ikke investere i EL naar men via et sugeror kan faa (hele folkets) mineraler op igennem et sugeror og beholde det for sig selv!..VKO afsluttet jo deres radsaalsregime ved at give Maersk og udenlandske venner en skatterabat 4o aar ud i fremtiden paa olie og gas udvindning..53% Filippiner er ansat i Maersk paa deres skibe..Men der er ogsaa mange andre udenlandske ansatte…Selv en Dansk kaptajn kan de ikke bruge mere..Her og der nogen finanshooge paa hovedkontoret..

    Lomborg: Hvor meget betaler Maaersk til din nuvaarende betalende “status quo tanketank og gruppe”? Lonnen du fik blot derfra var saavidt jeg erindre 4,7 millioner kr. aarligt?

    Altsaa problem stillingen er vildledende statistikker dine, Rene liners og muligvis en regering der siger 100% ren energi i 2050..Men alt er muligt naar men tor..Paa 1 aar kunne verden ved ikke at bruge penge paa militaaret loose problemet en gang for alle..Er et sporgsmaal om storre mennesker altsaa og ikke statistikker som dine beskrevet som fakta der ikke kan aandres..USA ombygget hele deres industri til krigsproduktion paa faa uger under anden verdenskrig. Verden kan goore det samme med vedvarende energi..Og taank blot paa det spinn off..

  32. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – Normalt begavede stater har for længst baseret deres energiforsyning på
    KOMPLET RENE ATOMKRAFTVÆRKER – f.eks. Frankrig, der får dækket ca. 80% af
    dets komplette ENERGIBEHOV fra deres atomkraftværker.
    – Dansk TV viste resultatet en udsendelse for ca. 6-12 mdr. siden, nemlig en gade i
    en fransk-/tysk grænseby – den tyske side af gaden betalte godt
    3 GANGE SÅ MEGET FOR EL (tilmed forurenende)
    som den franske side – massivt jubelidioti…………………….ikke sandt?
    PS.: venstreorienterede propagandister er lykkedes med at forskrække den danske
    (og tyske ligeså ) befolkning for verdens bedste energi – nemlig A-kraft
    PS.: England besluttede – for ikke længe siden – at udbygge landets A–værker med yderligere 10 stk. – stof til eftertanke………………ikke sandt??

  33. Af Brian Sørensen

    -

    Hvad sker der for dig, der skriver alle disse halvgale indlæg i forskellige navne? Du må jo ha’ tid nok, men du giver jo ikke andre megen lyst til at byde ind. Måske du skulle prøve at komme lidt ud eller tage et skrivekursus. Din ubehjælpsomme tegnsætning afslører dig…

  34. Af Kit Louise Strand

    -

    Martin Krasnik har sjældent styr på fakta, men har desværre haft held med at bilde DKs befolkning ind, at han er en “farlig karl” i et TV-studie… Verden vil bedrages!

  35. Af Peter Nielsen

    -

    Mig ikke forstå.
    27 % af el-forbuget hhv. 2,2 % af energiforbuget.
    Det kan vel begge være sammenlignelige størrelser at måle el-produktionen fra vind/sol på ? Eller hur ?

  36. Af P Jensen

    -

    Se ovenfor kl. 23.45 den 15. december.

  37. Af Jens Frederiksen

    -

    Det har alt at gøre med de to sidste afsnit i BLs tekst! Igen blev han misforstået og hans ytringer forvredet af en dårligt forberedt journalist/debattør (som også ses i denne kommentartråd). Det er vel i orden at give BL et rygklap, når han gør det så vedholdende og godt som tilfældet er. Det værste der kan ske for klimadebatten, er hvis en klog fyr som BL trak sig pga. træthed.

  38. Af Søren Fosberg

    -

    Jeg er ligesom Lomborg ikke imponeret over tempoet væk fra fossiler. Kulforbruget stiger stadig. Han foreslår så i sin godhed for verden at man inddrager de ca 100 milliarder dollars der bliver brugt om året til subsidier til VE og bruger dem til forskning i stedet.
    Jeg er stor tilhænger af forskning i VE. DIbet er en ung industri med stort potentiale for udvikling. Men jeg forstår ikke hvorfor Lomborg ikke i stedet foreslår at nogle af de 500 milliarder dollars der bruges på fossiler i subsidier bliver konverteret til forsknings penge. Man kunne også finansiere en sådan forskning ved at implementere princippet om at forureneren betaler. Det princip gælder jo ikke for brugerne af fossile brændsler, er der ikke snart på tide?

    Det kunne være interessant i en markedsøkonomi at etablere lige konkurrencevilkår for alle i stedet for overdådigt at støtte en enkelt spiller der oven i købet ødelægger vores naturgrundlag.

    Når Lomborg ikke siger dette kan jeg godt forledes til at tro at han måske dybt inde har et ømt hjerte for olieindustrien.

  39. Af Bergner Frederiksen

    -

    Som flere har naevnt er der kun een kendt helt ren energikilde – nemlig
    Atomkraftvaerker. I mellemoesten og Asien bygger man paa kraft – Vesten kommer laengere og laengere bagud. Kun lande som Frankrig og Finland er med.
    Danmark kunne vaeret daekket for hele sit energibehov af 2 moderne A-vaerker.
    Men det kraever gode Ledere og dem er der mangel paa. Hele snakken om vind-
    og solenergi er opfundet med det ene formaal at tage flere penge fra folk gennem
    nye skatter/afgifter, hvor folk skal hjernevaskes til at indse at de selv er medskyldige.
    Mennesket kan hverken goere fra eller til for at aendre naturen, den har altid taget
    vare paa sig selv, som den har gjort i millioner af aar.

  40. Af poul boie pedersen

    -

    “Martin drømte om 27%, mens virkeligheden ligger nede omkring 4% af el og omkring én procent af al energi”
    Jeg synes at det er en skam, hvis en fodfejl i en journalists skal føre til helt forkerte konklusioner og bekvemme sandheder.
    Det er vel sådan, at når man regner med, at kun en lille procentvis andel af elforsyningen fremadrettet stammmer fra sol- og vindkraft, så fremkommer dette som en “realistisk” vurdering af den måde markedet modtager disse muligheder på. Det vil altså sige, at en lille udbredelse skyldes den valgte strategi, at fortsætte de rammebetingelser, der gælder lige nu, medens de nævnte 27%, selvom om de er et ønskemål. ikke strider imod nogen fysisk lov.
    Til disse rammer hører, at Lomborgs egne tal for, hvad det koster at rydde op efter
    CO2 udledningen udgør mellem ½ og 2% af landenes BNP, stadig gives i tilskud til kulbrinteindustrien fremover.
    Ser man på kulbrinteindustriens forhold er dette tal imidlertid meget stort. Skulle man nemlig selv rydde op efter eget svineri, ville det derfor betyde, at olie- og gaspriserne skulle stige drastisk.
    Indførte man således en miljøskat på disse energiformer, som man jo i en vis grad har gjort det herhjemme, ville de alternative energikilder pludselig blive overordentligt attraktive i det åbne marked. USA’s BNP vil i 2014 nå op på ca. 16.800 mia. $ eller ca. 100.000 mia. kr. Det vil altså iflg. Lomborg koste ½-2% af dette beløb (mellem 84 og 336 mia. $) at rydde op bare i USA. hertil kommer så EU med et lidt større beløb osv, Sådanne beløb ville sluge stort set alt overskud i kulbrinteindistrien. Lægger man hertil, at selskaberne i praksis undgår beskatning gennem skattely, er der tale om, at subsidieringen, kombineret med den direkte subsidiering der også forekommer, i realiteten er årsag til, at fremstilling af energi på olie og gas overhovedet kan begå sig i markedet.
    Medicinen er enkel. Lad de der sviner betale for oprydningen. Så vil den alternative energi brede sig helt automatisk og sikkert nå andele, der endda overstiger ønskemålene.

  41. Af P Jensen

    -

    Indlæg om atomkraft er skjult. Hvorfor??

  42. Af georg christensen

    -

    Medens vi nu alle venter på “lyset”, som til solværg ændres, sider vi alle og venter på ( Bjørns Lemborgs “statistiske” eksperimenter), som i grunden ikke siger andet: Som, at hvis månen en dag kolliderer med jorden, så er der gået noget grueligt galt, og den skyldige er “månen”, eller “solpletterne”, eller måske endnu længere derude uforudsete hændelser .

    NB: I mine øjne set, opfører “statistikeren Lomborg”, sig som en vel betalt “statist”, som burde fuldstændig overses, noget lignende “Uri Geller” modellen,. I grunden, kun et “fjollehovede”, lidt at grine af..

    , .

  43. Af Hans Henrik Hansen

    -

    Til nu er det vist kun dig selv, du har gjort til grin! 🙂

  44. Af Søren Klausen

    -

    Ja, og her en måned efter har du helt sikkert endnu mere ret – det ville jo være en ønskedrøm at vi ikke forurenede og skubbede til vores planet, men Lomborg har nok ret, det er urealistisk med de priser og ensidig satsning på vind og sol bliver imponerende dyrt.

  45. Af Urealistiske forventninger til grøn energi | Verdens sande tilstand

    -

    […] http://lomborg.blogs.berlingske.dk/2014/12/15/solfakta-frem-i-lyset/ […]

Kommentarer er lukket.