Skræmmekampagne om bidød

Af Bjørn Lomborg 10

I sidste uge skrev jeg her på bloggen om et lækket dokument, der viste, hvordan et hold indflydelsesrige forskere med stærke forbindelser til verdens største miljøorganisation, IUCN, på forhånd havde besluttet sig for, hvad deres forsknings skulle konkludere. Forskningen skulle komme frem til, at de såkaldte neonikotinoid pesticider var skadelige for bier.

Deres plan lykkedes – EU har i to år forbudt neonikotinoider med betydelige tab for både landbrug og natur til følge.

IUCNs task force publicerede i juni 2014 forskning, der måske ikke overraskende entydigt konkluderede, at neonikotinoider ”forårsager signifikant skade på en række gavnlige arter og en hovedfaktor i den faldende bi-bestand.” Derfor anbefaler de en stærkere regulering og ”global udfasning” af pesticidet.

Men der er ganske lidt dokumentation for en sådan konklusion. Der er en overordentlig mangel på balancerede data i diskussionen om bi-død i USA og dele af Europa, der af alarmister er givet det farverige navn ”bee-pocalypse”. Det er rigtigt, at bi-bestanden i USA og dele af Europa er faldet. Med data fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation kan vi se, at antallet af bistader i Nord og Vesteuropa er næsten halveret fra 4 millioner i 1961 til godt 2 millioner i dag. Et tilsvarende fald fra 5 millioner til 2,5 millioner bistader er set i USA. Men antallet af bistader er steget langt, langt mere i Asien. Det er mere end tre-doblet til 35 millioner i dag. Tallene fra FN dokumenterer, at globalt set stiger bestanden og var i 2013 med 81 millioner bistader højere end nogensinde før. Den primære årsag er, at store dele af produktionen af honning er flyttet fra USA og Vesteuropa til blandt andet Indien, Kina og Tyrkiet – se grafen nedenfor. Historien er altså den samme som den faldende produktion af t-shirts og sko i USA og Nordvesteuropa.

Udklip

 

Millioner bistader globalt, i Asien og i Nordevesteuropa.Data er fra FNs fødevareorganisation,
http://faostat3.fao.org/download/Q/QA/E

Den nyeste gennemgang af bi-spørgsmålet i Royal Societys tidsskrift fra 2014 svarer måske mest overbevisende på skræmmekampagnen fra IUCN. Til spørgsmålet om hvorvidt neonikotinoider har været helt eller delvist skyldige i højere bi-dødelighed kalder de bevismaterialet ”svagt” og anfører, at ”faldet i bi-bestanden begyndte før brugen af neonikotinoider blev udbredt og der er svag geografisk korrelation mellem brug af neonikotinoider og faldende bi-bestand.” Samtidig finder de ”stærk evidens for, at neonikotinoider skaber stor værdi for landbruget.”

De to videnskabelige artikler, der har prøvet at afdække, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem neonikotinoider og bi-dødelighed, finder en meget svag sammenhæng. Den ene artikel fandt, at Varroa-mider og relaterede vira er den “sandsynlig årsag” til stigende bi-dødelighed, mens neonikotinoider vurderes til at være en “usandsynlig” eneårsag til bi-dødelighed, men ”kan muligvis være en medvirkende factor”.  Den anden artikel var endnu klarere i mælet: “neonikotinoider kan ikke være impliceret i en faldende bi-bestand.“

Desværre er det eneste, man hører skræmmende historier om hvordan pesticider dræber bier. Det eneste Europa får, er en fejlagtigt politik, der hæmmer landbruget og sandsynligvis gør mere skade end gavn på naturen.

10 kommentarer RSS

  1. Af Steffen Kirkegaard

    -

    Hvor mange forskere forsøger på at skabe resultater som er manipulerede når det kommer til natur og klima?
    Lidt for meget forskning undersøges ikke til bunds, det er foruroligende at så meget forskning blot tages som endegyldige beviser.

  2. Af jens Holm

    -

    Jeg har ikke forstand på de forskellige behandlings metoder. Det var yderst besværligt og synd for dyrene med al den myresyre, mæljesyre osv – Man (øh bl.a. Jeg) havde store tab både pga over- og underbehandling.

    Men tager man årsager til faldet i bier/stader/avlere, så er der også 2 andre faktorer. Den ene er helt tilbage i 2`den verdenskrig, hvor alle fik bier, for så kunne man få noget sødt/sukker.

    Den anden er konkurrencen fra lavtlønslandene, hvor den direkte rædsomme supergiftige og uhumske er stort set væk.

    Tilbage er så, der nu og da bruges store mængder af andre gifte, men man med kontrol søger at holde sådanne producenter i ørerne eller andre steder.

    Så et væsentligt moment er, det foruden at være hårdt arbejde kun giver en ringe fortjeneste og det hårde også giver slidskader(især ryg).

    Jeg ved så ikke om de nævnte kurver er med eller uden det. Men man er altså ramt på samme måde som andre produktioner på løn/levefod. Det bliver så lidt lettere jo lavere lønnet de forskellige lande er – også her i Europa.

    Jeg måtte desværre holde op, men jeg kan kun opfordre til, man får sig en hobby, der giver overskud og såvel 2-4 stader i baghaven i et villakvarter eller på en altan kan sagtens lade sig gøre. I min gamle landsby var jeg først bekymret over, om jeg kunne sælge 160 kg honning.

    Men det var nemt nok. Når man gik søndagstur var det rart gæsterne kunne komme ind og købe æg 2 steder og honning hos mig. Med honningen kom de næste gang ,ed bestillingslister fra naboer, venner, til kalendergaven og julebanko.

    Da produktionen var så lille var der ikke noget med moms. Man blev forsøgt tørret i brugsen. De ville da gerne købe. Men de ville give 10 kroner, så smækkede de 10 kr op pr styk trods det røg med det samme – og skat fik naturligvis deres 5 kroner. 10 kroner for ikke at lave noget. Det var mærket og leveret i kasser til døren.

    Så køb ved døren. Det koster det samme eller et par kroner mindre, men fortjenesten går til de, der udfører arbejdet.

    En bi kan kende forskel på højre og venstre, men ikke tælle til 3.

    Mener ind imellem den frihandel er lidt for fri. Bier er meget mere nyttedyr end elge, bjørne, ulve, bævere og den slags. Lige her bevarer vi den danske natur med skotsk højlandskvæg og engelske får…muh-mæh.

    Ikke et ord om bivirkninger ved medicin eller mangel på samme.

  3. Af Per Torbensen

    -

    Skræmme kampagne er det ikke-biernes naturlige område for bestøvning bliver begrænset,samtidig med pesticider og private husholdningernes brug af gift i haver ikke skal undervurderes med landbruget.
    Mange bier mister orienteringen og stedsans på grund af miljø og gifte og andre sædvaner som har ændret miljøet-det samme gælder for bestanden af fugle arter.
    Hvor tit hører man lærkens sang-med mindre man er på Læssø-nej vel,den smukkeste og dejligste ø,for oprindelige fugle fortrængt for industri og industriel landbrug og hele vores fornægtelse og strudse politik,at intet må koste-bare det er billigt.
    Bjørn Lombjerg stram dig lidt an og forlad universitetet og begiv dig ud i virkeligheden blot i måske små bidder.

  4. Af Også her er jerntæppet gået ned

    -

    Alt efter kl. 15.10 er tilbageholdt af f……

  5. Af poul boie pedersen

    -

    Det fremgår tydeligt, at Lomborg er statistiker med en faible for at drage politisk korrelerede konklusioner.
    Af hans egne oplysninger fremgår, at antallet af bistader er faldet til halvdelen i Europa og Nordamerika. Og det er jo netop disse fald, der søges forklaret med udbredelsen af neonikotinoid pesticider, ikke fordi folk er holdt op med at producere honning, men fordi faktisk der skete dødsfald blandt bierne. Da Lomborg ikke fortæller noget af udbredelse om anvendelse af neonikotinoid i Asien, er det jo helt muligt, at deres stigende antal bistader ikke er belastet af dette pesticid, og at det faktisk alligevel er årsagen til bidøden i den vestlige verden.
    Jeg er ikke i stand til at vurdere de videnskabelig undersøgelser bag, og jeg har ingen aktier i den konklusion, der meget gerne skulle forklare fænomenet korrekt, men jeg finder bestemt heller ikke Lomborgs behandling her særlig tillidvækkende, da de mest oplagte forklarende variable ikke er koblet ud af ligningen.

  6. Af Henning Svendsen

    -

    Det går ad helvede for bierne-fjolser har bistader stående overalt-en rovdrift uden lige -se bare de stakkels bier der kæmper om en blomster kumme på byens strøg.
    Og de fjolser der udnytter bierne de får et produkt som på alle områder skader helbredet
    –for sukker er skjult i alle vores madvarer og kun sukkergrise kan sidde og mæske sig i honningkager.
    De små humlebier forsvinder også –temperatur stigningen har skabt en eksplosion af snyltemider og samtlige bi arter vil blive ramt!-indfør atomkraft nu ellers overlever vi heller ikke.

  7. Af Niels Mikkelsen

    -

    Som landmand, hvor jeg er specialiseret i havefrø, eks spinat, pak choi og purløg, anvender jeg mange bier til bestøvning. Samtidig anvender vi en del insekticider i samme produktion, men kører typisk om natten, uden for biernes flyvetid. Vi har til dato aldrig haft skader på bifamilierne, og de er lejet ind. Så hvis der havde været skader, skulle jeg nok være orienteret om det. Til gengæld mangler vi effektive midler mod insekter som kommer ind fra Baltikum England mm. Neo-midlerne er i DK belagt med 1500% afgift i forhold til lande vi sammenligner os med, Sverige England Tyskland. Så vi er ved at få et problem, nemlig at resistensen opbygges inde- som udenfor landets grænser og flyver herind. Vi kan bare ikke gøre noget mod det, med de reguleringer og afgifter vi er underlagt. Og det er desværre højværdiafgrøderne som rammes først, da de er mest eksponeret. Så lad os nu harmonisere indsatsen i det mindste i eurozonen, så vi kan udvikle og bekæmpe skadegører i fællesskab og samtidigt holde hånden over de små hjælpere, som eks bierne. Det giver mest mening og værdi for alle.

  8. Af Henning sv

    -

    Udvikle og bekæmpe skadegører i fællesskab—Ja og resten af befolkningen må bare se til medens landbruget udvider arealet og fører Vietnam krig mod nye skadegører hver eneste dag -og det gør befolkningen trofast de bliver lullet i søvn med svinekoteletter og lemfældige vandkvalitets analyser –nu bor jeg tæt på en gartner her er hovedfjenden to sommerfugle arter og mælkebøtte -når han sprøjter dem så står de stadig i flere dage med deres gule blomst og lokker bierne og jeg har set det tusind gange en lille svævebi der lander og straks folder benene og er stendød–ja det – er ikke noget der giver en stor avis overskrift–og vi baner da også vejen til vores egen grav..

  9. Af Blomstrende æbletræer og manglende insekter | Beretninger fra et autentisk landbrug

    -

    […] Ikke alle er enige i, at sprøjtegifte slår insekterne ihjel. Bjørn Lomborg og den kemiske industri blandt […]

  10. Af Klaus Flemløse

    -

    Kære Bjørn Lomborg

    Jeg ved ikke noget om bier, men dine bemærkninger om bier har vagt min interesse. Min første interesse er det datagrundlag du benytter, nemlig FAOSTAT, men først en skitse af problemstillingen vedrørende bi-død.

    Antallet af bier vil være drevet af den økonomiske udvikling, sygdomme hos bier, klimatiske forhold, udviklingen i landbruget og brugen af pesticider. Hvis man vil undersøge bi-død skal det i princippet ske på et lavt aggregeringsniveau og ikke på verdensplan.

    Den næste udfordringer at undersøge hvilket datagrundlag, der findes. Du har valgt at bruge FAOSTAT. Denne database er nok noget af det bedste der findes af sin art, men vanskeligheden med at brug disse data ligger, at det er en sammenblanding af flere typer af data. Der er både officielle indberetninger og tal estimeret af FAO selv. Dertil komme, at ikke alle lande har indberettet antal bistader hvert år. På den baggrund er det vanskeligt, at bruge FAOSTAT til undersøgelse af trends på aggregeret niveau.

    Bi-døden kan være forårsaget af

    Sygdomme hos bier
    Dårlig næring fra monokulturer
    Pesticider

    Jeg ved ikke nok til at kunne sige præcis hvad årsagen er.

    Nu tilbage til datagrundlaget. Her er der en overraskelse: Næsten halvdelen af antal bistader er estimerede tal, der er skønnet af FAO selv. Dette fremgår af følgende link. Se under fanen ”FAOSTAT type af data”:

    https://www.dropbox.com/s/v7iiwpdeuestwdq/Flag_antal_ww.xlsx?dl=0

    Det er sjælden at se, at en så stor andel af en statistik er baseret på estimerede tal. Sædvanligvis kan man udfylde enkelte huller i data ved interpolation uden at det ødelægger troværdigheden, men i dette tilfælde er der tale ekstrapolation i stort omfang.

    For EU lande har jeg plottet graferne for antal bistader pr år. På disse grafer kan man se omfanget af ”Official data”, ”FAO estimate” og ”Uofficiel figure” markeret med blå, rød og sort henholdsvis.:

    https://www.dropbox.com/sh/ezxn22z8td77tpt/AACpOFxo6oiwelu0FQdIi72_a?dl=0

    Jeg har derfor undersøgt udviklingen ud fra de officielle tal, der er indberettet til FAO. Det viser sig, at der i perioden 1961-2014 er sket en vækst i antal lande, der har indberettet tal til FAO. Det er derfor vanskelig at sige noget, idet universet har ændret sig under vejs.

    Følgende tabel viser antal lande og antal bistader baseret på officielle tal. Se under fanen ”Antal”

    https://www.dropbox.com/s/v7iiwpdeuestwdq/Flag_antal_ww.xlsx?dl=0

    Disse tal er tegnet op i en graf som fremgår af følgende link:

    https://www.dropbox.com/s/2tl9jplateujcm8/World%20Wide%20Antal%20bistader%20i%201961-2014.%20Officielle%20tal.jpg?dl=0

    Der er et noget kaotisk forløb op til 1990. Derefter ser det ud til, at antal lande og antal bistader følges ad. For at undersøge dette har jeg optegnet (antal lande, antal bistader) for perioden 1991-2014 og beregnet korrelationskoefficienten til 0.78. Dette fremgår af følgende link:

    https://www.dropbox.com/s/7aauaflumsavbwn/Antal%20Lande%20Bistader%20WW%201991-2014.%20Officielle%20tal.jpg?dl=0

    Ud fra dette konkluderer jeg, at væksten i antal bistader for en stor dels vedkommen skyldes, at flere lande indberettet antal bistader til FAO. Om bierne har det bedre eller dårligere kan man ikke på dette grundlag sige noget om.

    Her er link til graferne for antal bistader for USA og Tyskland:

    USA:

    https://www.dropbox.com/s/0r2npo2ydlhhp0k/USA%20Antal%20bistader%20i%201961-2014.jpg?dl=0

    Faldet er på ca. 600,000 bistader pr. år.

    Tyskland:

    https://www.dropbox.com/s/eexd22ta99g4sk2/Germany%20Antal%20bistader%20i%20EU%201961-2014.jpg?dl=0

    Faldet i antal bistader er på ca. 22,000 pr. år.

    De tyske og amerikansk landmænd har ikke meget gavn af en tilvækst i antal bistader andre steder i verden.

    FAO’s statistikker over antal bistader siger intet om problemet med bi-døden, som man har set nogen steder i verden. Det mest markante tilfælde af bi-død forårsaget af neonikotinoider, som jeg kender til, er et eksempel fra 2008 i Tyskland:

    Pesticides: Germany bans chemicals linked to honeybee devastation:

    https://www.theguardian.com/environment/2008/may/23/wildlife.endangeredspecies

    Der blev slået mange bier ihjel som følge af flere forhold, herunder neonikotinoider.

    Uden at vide det, er det formodentlig det eksempel, der førte til et midlertidigt stop for brugen af neonikotinoider i EU.

    Hvis bi-døde er omfattende over mange år, skal det selvfølgelig kunne se på makro-niveau, som det ses af grafer over antal bistader i USA og Tyskland, men nedgangen i antal bistader kan være forårsaget af manglende økonomi i biavl, som igen kan være forårsaget af bi-døden.

    Du har på ingen måde vist, at bi-døden ikke findes og heller ikke, at neonikotinoider eller andre pesticider ikke kan være en af årsagerne til bi-døden.

    Ret til ændringer og opdateringer af de linkede tal og grafer forbeholdes.

Kommentarer er lukket.