Flere munde at mætte II

Af Bjørn Lomborg 44

I sidste uges blog skrev jeg om, hvordan øget forskning og udvikling er en effektiv måde at sikre fødevaresikkerheden fremover, og at det bør være blandt FNs nye udviklingsmål for verden 2016-2030.

Efterfølgende er jeg blevet spurgt om en del af løsningen ikke kan være reduceret madspild, som vi i høj grad fokuserer på i Vesten. Svaret er, jo, det kan det godt, men det er mindre effektivt end et mål om øget forskning og udvikling, og det bør i al fald ikke foregå på den måde som mange velmenende madspildskampagner i den rige verden lægger op til.

Fødevaresikkerhed er et vigtigt spørgsmål, da vi kan forvente næsten en fordobling af efterspørgslen efter fødevarer frem mod 2050. Det skyldes, at verden vil få endnu to milliarder munde at mætte, og en hurtigt voksende middelklasse, der vil kræve mange flere kød- og mejeriprodukter.

Hvordan reducerer vi så madspildet?  I den rige verden er der mest fokus på madspild hos forbrugeren. Men det er et rig-verden-perspektiv.

I Afrika mister man 500 kalorier pr. person til madspild om dagen – men kun 5% mistes af forbrugerne. Derimod går over trefjerdedele tabt i landbrugsproduktionen, både når fugle og rotter æder det under høsten og når skadedyr ødelægger det, når det ligger på lager. Derfor er det her, vi bør fokusere i udviklingslandene.

Der er mange smarte løsninger – fra enkel tørring af rødder, rodfrugter og løg til bekostelig nedkøling. Alle disse teknologier er virkelig gode investeringer i industrialiserede lande, så hvorfor bruges de ikke i udviklingslandene? I en ny rapport påpeger et hold økonomer fra International Food Policy Research Institute, at problemet hovedsaligt skyldes mangel på infrastruktur. Kort sagt, hvis der ikke er ordentlige veje, så er det ikke let for landmænd at sælge deres afgrøder, der i stedet risikerer at fordærves, før de kan spises.

Forskerne fandt, at fire centrale faktorer kunne gøre en reel forskel for tab i værdikæden: strømforsyning, asfalterede veje, jernbanekapacitet og vejkapacitet. Det betyder, at landbrugsprodukter kan sendes til markedet og andre fødevareforsyninger anskaffes, og at korn kan tørres eller grøntsager opbevares køligt.

De anslår, at de samlede omkostninger ved omkring en halvering af tabene efter høst i udviklingslandene vil være 1650 milliarder kroner over de næste 15 år, mens det vil skabe fordele for lidt over 21.000 milliarder kroner, og derved gøre gavn for 13 kroner for hver krone brugt.

Det har en virkning i den virkelige verden, da det vil nedbringe fødevarepriser, så mad bliver mere overkommelig for fattige mennesker. I 2050 kunne bedre infrastruktur betyde, at 57 millioner mennesker – flere end Sydafrikas nuværende befolkning – ikke længere ville være udsat for sult. Og omkring 4 millioner børn ville ikke længere lide af underernæring. De fleste af disse fremskridt ville være i nogle af verdens dårligst stillede områder i Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien.

Så, ja, fokus på madspild er bestemt vigtigt og kan gøre en masse godt for verden, men problemet handler ikke primært om, at vi i Vesten bliver lidt bedre til at sorte affald eller lignende tiltag, der foreslås i mange kampagner.

Mens vi kan komme langt med at styrke fødevaresikkerheden ved at forbedre infrastrukturen i udviklingslandene, er det dog værd endnu en gang at understrege at fokus på forskning og udvikling indenfor landbruget er en endnu mere effektiv løsning, som jeg skrev om i sidste uge.

Læs mere om analyserne af fødevaresikkerhed her og mere om Copenhagens Consensus’ arbejde med FNs nye udviklingsmål her eller hos det britiske ugemagasin The Economist her.

44 kommentarer RSS

  1. Af merethe hansen

    -

    lærerigt oplæg……..
    hvis solceller, og måske især de nye på rulle, kommer ned i pris, ad åre, vil det måske kunne give bedre køling af lagre og ved transport? Hvis de kunne dyrke mere langtidsholdbare fødevarer pga. dårlige veje, havde de nok allerede gjort det….og så hurtigt får man vel ikke optimeret vejinfrastrukturen.Overvejer stadigvæk at forære dem atomkraftværker til køling etc., selvom jeg er modstander af akraft…
    Ekskurs: hvor meget af tekstilproduktionen, især bomuld, er det muligt at omlægge til fødevaremarker?

  2. Af preben f jensen

    -

    Afrikas og de arabiske lande vil blive ved med at eksportere deres befolkningsoverskud til Europa, så længe pladderhumanisterne og EU bestemmer. Europa risikerer at blive invaderet og oversvømmet af en milliard asylanter, flygtninge, indvandrere, kulturfremmede, analfabeter og islamister. En invasion, erobring og besættelse der vil ende i fattigdom, sygdom, bombeterror, borgerkrig og udryddelse af civilisationen og europæerne.

  3. Af preben f jensen

    -

    KURSEN ER SAT MOD EUROPAS SELVMORD…..

    Afrika og de arabiske lande vil blive ved med at eksportere deres befolkningsoverskud til Europa, så længe pladderhumanisterne og EU bestemmer. Europa risikerer at blive invaderet og oversvømmet af en milliard asylanter, flygtninge, indvandrere, kulturfremmede, analfabeter og islamister. En invasion, erobring og besættelse der vil ende i fattigdom, sygdom, bombeterror, borgerkrig og udryddelse af civilisationen og europæerne.

    Læs også “EU = Europas undergang” og “EU = Europas fjende”.

  4. Af merethe hansen

    -

    -Derimod går over trefjerdedele tabt i landbrugsproduktionen, både når fugle og rotter æder det under høsten og når skadedyr ødelægger det, når det ligger på lager. Derfor er det her, vi bør fokusere i udviklingslandene.-
    Megastort tal………milde makrel……….men det indeholder vel…. også svamp og lus og plantesygdomme etc. Men hvad gør man så? Alle haveejere ved, at fugle etc. er svære at holde ude, og net på hele marker synes svært. Er det så lagrene og plantesygdomme m.m. man skal fokusere på? Vakuumpak med nanoteknologi på stedet vil fratage nogle af de mindste skadedyr…… måske, men ikke de større…..Ja, vi mangler en supertæt billig lufttæt beholderløsning, som selv gnavere ikke kan få hul på……DTU må på banen……..måske ledende yderbeholder, men det kræver strøm…….ligesom pæle med strøm, og gennem luften kommer der vel også noget…problemet er vel også, at hvis du dræber skadedyr, så rådner de, eller tiltrækker andre for at æde de døde……………svært svært

  5. Af poul boie pedersen

    -

    Der er selvfølgelig klogt, at forholde sig rationelt til realiteten under madspild, og sætte ind, hvor effekten er størst. Men er det virkelig nødvendigt skrive:
    “Efterfølgende er jeg blevet spurgt om en del af løsningen ikke kan være reduceret madspild, som vi i høj grad fokuserer på i Vesten. Svaret er, jo, det kan det godt, men det er mindre effektivt end et mål om øget forskning og udvikling”.
    Men er det ikke både med effekt og en moralsk sund øvelse, at gøre noget frem for intet at gøre? Og samtidig må man da nok sige, at vestens madspild stort udkonkurrerer, hvad der foregår i U-landene
    I Danmark er der et madspild på 700.000 ton pr år (*), heraf hidrører 260.000 ton spild hos forbrugerne. Spiser vi hver især 1 kg fødevarer dagligt, er danskernes årlige fødevareforbrug 360 kg x 5.627.235 personer (2014), altså 2,025.805 ton. Det vil sige, at det samlede
    madspild udgør 34,5% af det samlede forbrug, og altså kan brødføde 1.944.444 personer, hvis det kunne udnyttes. Husholdningernes andel alene, svarer til at brødføde 722.222 personer.
    På EU basis udgør vi ca. 1,1% af EU, og ekstrapolerer vi madspildet genereret i husholdningerne til EU-niveau, kan vi brødføde 64.557.065 personer, hvis vi som forbrugere ved egen indsats kunne fjerne alt vores madspild. Og selv om indsatsen kun kunne nå et omfang på 50% af spildet, taler vi stadig om at kunne brødføde 32.278.533 personer.
    Hvad er der i grunden vejen med sådan en indsats, der kan udføres uden større omkostninger, bare ved at forholde sig fornuftigt til problemet i det daglige? Det er da sært, at hvis Lomborgs bedre indsats ved at bruge penge på forskning virkelig er mere effektiv, at så behøver man da slet ikke, ja det er nærmest latterligt, selv at gøre noget!
    (Selv om madspildet ikke direkte kan realiseres som forsyning i andre lande, udgør det stadig en nedsat efterspørgsel på verdensmarkedet.)

    (*) Mine tal har jeg fra http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html , med forbehold for disse tals lødighed. Tallene er opgivet at være fra 2014.

  6. Af poul boie pedersen

    -

    Jeg sal for god ordens skyld bemærke, at det danske madspild indeholder en langt større andel animalske komponenter, end madspildet i U-landene. Da vegitabilske produkter selv kan regnes for madvarer, men også anvendes som foder for husdyr, er mine tal undervurderede, idet f.eks. et kg spildt kyllingekød svarer til 3 kg spildt foderprodukt.

  7. Af Søren Revser

    -

    Hr. Lomborg kender du termen: bæredygtig?

    Eksponentiel populationstilvækst medfører overbefolkning og kan ikke løses med mere mad.

  8. Af Hans Hansen

    -

    Det er jo sandt. Heller ikke Lomborg tør tilsyneladende forholde sig til den utrolige og ufattelig umenneskelige kendsgerning, at der ingen løsning findes på disses landes fødevareproblem og overbefolkningsproblem. Alle tiltag, dem alle uden undtagelse, medfører yderligere befolkningstilvækst, med mindre disse lande selv indfører systemer der begrænser retten til at få mange børn. Hvis ikke disse lande kan eller vil, så vil eventuelle tiltag gøre ondt værre på ganske få årtier.

    Ligegyldigt hvordan Lomborg, med flere, vrider sig i forsøget på at løse den eskalerende fødevare mangel, så vil det kun medfører endnu større problemer over tid, på grund af endnu flere børn født udover klodens bæredygtighed. Det er, selvom sympatisk, for dårligt at en professor ikke tør/vil indse eller tale om det.

    Siden hvornår er nogle som helst problemer løst ved ikke at indse årsag og virkning?

  9. Af merethe hansen

    -

    sidste uge fabulerede jeg om måske at omdanne tekstilmarker til fødevarer, men jeg fabulerer efter oplægget nu med tanken om at konvertere noget af Afrika til tekstil, og faktisk alt andet som dyr ikke spiser, men………… så skal fødevarer importeres mere……og prisen stiger til dels,……….. til gengæld vil de resterende producenter i Afrika få en højere pris…og måske bedre kunne købe kunstgødning også? Er problemet ikke også, at lave fødevarepriser gavner den afrikanske fattige forbruger, men skader den afrikanske producent? Hele systemet flyttes jo ikke opad……

  10. Af Per Torbensen

    -

    Erkend det blot,der er grænser for vækst på alle planer og niveauer i vores univers og vi har allerede overskredet grænsen-fremefter bliver det kun værre,nedtællingen er startet for længst,allerede i sen 1970-erne.
    Vi som art går blot under,men moder jord består indtil solen brænder ud om et par milliarder år,vores univers finder altid en indre balance,de fleste arter på kloden har næsten aldrig eksisteret mere end 10.000 år,hvor andre så senere er opstået.
    Men det er godt nok frustrerende med videnskaben og vores livsførelse,at vi ikke som verdens samfundet er nået til en dybere og bredere erkendelse af vores egen eksistens.

  11. Af poul boie pedersen

    -

    Hans Hansen
    Jeg giver dig ret så langt, at løsningen på landenes fødevareproblem næppe løses ved makro opfattelser af, hvordan vi kan skaffe flere fødevarer. Derimod tror jeg, at der er en løsning, såfremt den politiske vilje er til stede.
    Det har nemlig vist sig, at befolkningstilvæksten ikke bare tiltager med øget levestandard, men tværtom aftager. Det ligger f.eks. til grund for FN’s befolkningsprognose, hvor man regner med, at verdens befolkning når sit maksimum, når vi er oppe på 12 mia.
    Grunden er dels allerede gjorte erfaringer, hvor vi f,eks, i Europa knap nok kan reproducere os selv, og den omstændighed, at den væsentligste årsag til at få mange børn ligger i, at de udgør de eneste sociale værn, når der ikke er en stat, der sikrer ordentlig kriminal- og civilretslige forhold og udspænder et socialt net i alderdommen.
    Dine synspunkter er jo i godt selskab og for alvor markedsført af Thomas Malthus fra slutningen af 1700 tallet, som forudsagde at befolkningen udvikler sig eksponentielt, medens fødevareproduktionen kun udvikler sig lineært, og derfor altid overhales af befolkningen. Forudsætningen om befolkningsvækstens eksponentielle afvikling er imidlertid som nævnt ovenfor betvivlet af FN’s demografer.

  12. Af Hans Hansen

    -

    Jeg vil gerne spørge Lomborg direkte. Hvilke tanker har du gjort dig om klodens overbefolkningsproblem? Hvad forudsætter du som løsning på selve spørgsmålet om bæredygtighed i henhold til de politiske (beslutningsmæssige) aspekter ved klodens overbefolkning?

  13. Af Hans Hansen

    -

    Comon Lomborg.

  14. Af Hans Hansen

    -

    Hvordan skal den globale overbefolkning løses?

  15. Af Alf Hansen

    -

    Når man fratager naturen muligheden at justere menneskets formering, så får man selvfølgeligt overbefolkning, klimaproblemer, krige, udryddelse af dyre-,fiske-, og andre arter. Siden de hvide missionærerne invaderede Afrika og prædikede for kristendommens lyksaligheder har menneskeracen bevæget sig mod sin egen udslettelse. Vi har, med stor succes, udryddet mange sygdomme og hjulpet mange fattige med at få mad.
    Til gengæld har vi fuldstændigt ignoreret naturens egen metode til at holde menneskebestandens bolleri i ave. Nemlig sygdomme og overtro, som kunne holde børneantallet nede på et acceptabelt niveau for naturen. Vi troede, at hjælp til udryddelse af malaria, aids, ebola og mange andre sygdomme, var godt for for Afrikas beboere. Men hvad er resultatet. Mange lande og områder kan ikke mere kan brødføde sig selv og det skaber selvfølgeligt store folkevandringer også langt ud af Afrika.
    Valget står mellem at ophøre med at være så gode og så overlade til naturen af holde resultaterne af menneskers sexbehov og børnefødsler på et niveau, så lande og kontinenter kan brødføde sig selv eller oversvømme DK med utallige muslimske analfabeter.
    Så kan vi lige også overveje hvilken død som er mest human. Druknedøden eller sultedøden. De skvattede politikere kalder det en meget vanskelig beslutning og snakker udenom.

    Demografi kan yderligere læses på http://www.dandebat.dk/demografi.htm. God fornøjelse. Den med kinesere og indere på dåse kan nemt blive en realitet.

  16. Af karen b.

    -

    I 2012 stemte magasinet Slate’s læsere om hvilke af Copenhagen Consensus mål var de vigtigste, Overbefolkning og familie planlægning kom øverst på listen, men den matchede ikke C.C. eksperters liste og sådan synes det stadigt at være.
    At lægge en strategi for den voksende befolkning i U-landene rangerer tilsyneladende ikke højt på C.C. eksperters ranglister.
    Som udgangspunkt er det at forebygge bedre end at helbrede, ellers giver det jo ingen mening og snakken om mad, miljø og klima kan fortsætte i en uendelighed.
    Var det det ikke på tide Copenhagen Consensus og dens eksperter fremlagde en strategi for familie planlægning, den vil Vi meget gerne høre om.

  17. Af Hans Hansen

    -

    Realisme er jo altid problemet Karen B. Hvem forstår virkeligheden? Hvad kræves der for overblik? Hvad er medmenneskelighed, hvordan forløber forskning, og hvem har løsningerne?

    Hvem har løsninger på hvad? Det er en ulykkelig verden. Fyldt med tåbeligheder ud over enhver beskrivelse. Hvem skal begrænse sig og i hvilke forbindelser? Lad en professer prøve at at besvare det. Uanset hvem eller hvorledes man er uddannet, så vil jeg godt se den person der har svarene.

    Kom nu Lomborg …

  18. Af Hans Hansen

    -

    Hvordan forenes global bæredygtighed med fødevare politik, sociale foranstaltninger, global miljøpolitik, global overbefolkning, og de pågældende landes egeninteresser? For bedst muligt at undgå diverse katastrofale virkninger af den eksistentielle faktuelle globale politiske virkelighed?

  19. Af Søren Sørensen

    -

    Et fornuftigt oplæg og løsning mht opbevaring af landbrugsprodukter.

    Som alle ved der har rejst meget går ca. Halvdelen af madvarer til spild i den tredje verden. I det lokale latin amerikanske land jeg opholder mig i for øjeblikket stod der i et dagblad i sidste uge at 50% af det fattige lands landprodukter rådner før det bliver solgt.

    Et væsentliglig problem med en forholdsvis nem løsning. Ulandshjælp gearet mod dette.
    Hvorfor gøres det ikke spørg Lomborg så….du ved det jo godt! Intet markedet intet salg!

  20. Af Hans Hansen

    -

    Altid godt at forsøge positivitet Preben. Den er jeg helt med på. Hvordan står det til med prognoserne for global befolkningsoverophedning? Ikke at argumentere for negativitet, men hvilke organisationer fortæller om estimeret forventet global befolkningsforøgelse?

    Hvem ønsker, af en eller anden grund, at dette overordnede problem underkastes andre problemstillinger, og hvad er årsagen? Jeg forstår udmærket tragedien, men hvad og hvem forsøger at undgå at denne, helt logiske konsekvens, ikke diskuteres? Hvor ondt gør det at indse?

  21. Af p f jensen

    -

    Ha ns Ha n sen , det eneste positive ved de radigales politik er nok at den ikke får ødelagt hele Danmark på een gang, så at de heldige af os kan hygge os endnu en tid, inden det store sammenbrud……… som uundgåeligt vil komme hvis de radigale får lov til at fremture.

    Lige nu er den radigale DR station i gang med at kritisere frihedskampen under besættelsen. En cla us brü el er bagklog på modstandsbevægelsens og befolkningens vegne mv. Bl.a. kan c b slet ikke forstå at en del tyskerpiger blev klippet skaldede. (trods alt en mild straf for at fraternisere med fjenden)

    Det blev så fulgt op af et skørt indslag der nedgjorde familier og forældre.

  22. Af poul boie pedersen

    -

    De mange bekymrede er sådan set i godt selskab, fordi den berømte engelske demograf og økonom Thomas Malthus allerede i slutningen af 1700 tallet forudså, at befolkningens eksponentielle vækst uundgåeligt ville uddistancere produktionen af fødevarer.
    Imidlertid har udviklingen ikke helt skikket sig på denne måde.
    FN’s befolkningsprognose har tidligere opereret med, at verdens befolkning vil gå i stå ved ca. 12 mia. personer. Det er baseret på den observation, at med udvikling og bedre økonomiske kår, falder fertiliteten, i Europa kan vi faktisk ikke engang reproducere os selv. Begrundelserne er bl.a., at i mangelfulde stater er et stort antal børn både garanti for social sikring ved svækkelse og alderdom, ligesom tvist og selvopholdelse løses af familierne, når retssystemet er mangelfuldt. Tesen om automatisk begrænsning har dog været udfordret for nylig , idet fødselsraten på det seneste har ligget højere end forventet. Men netop disse mekanismer kunne være genstand for et nøjere studium, så man måske endda kunne gøde vejen for begrænsninger, uden at den skal gå omkring forbud mod at få børn.

  23. Af karen b.

    -

    Hans Hansen. Enig, men kikker man ind på copenhagen consensus lancering af sig selv som en tænketank, der stiler efter at finde de bedste løsninger på verdens udfordringer, bestående af et korps af verdens førende eksperter, Så tænker jeg en rask opprioritering i deres ranglister,
    Give os et bud på deres tanker vedrørende overbefolkning og familie planlægning.
    Det ville jo være interessant .
    Det kunne faktisk også være interessant og
    høre, hvad eksperterne ligger til grund, når De prioriterer.

  24. Af John Jensen

    -

    Det er den her slags informationer samfundet har brug for, hvis vi rent faktisk vil løse verdens problemer. De løsninger der bliver foreslået er ofte et plaster på et skudsår, og de løsninger som rent faktisk vil løse problemet bliver ofte kasseret. Det er glimrende løsninger du kommer med, og der er mange flere som kunne bidrage til en løsning, men som vi i den vestlige verden bortkaster fordi vi har råd til det. Det kunne for eksempel være ting som genmodificering, som ingen større forsknings autoriteter mener er sundheds skadeligt, men så vi i Danmark har valgt ikke at benytte fordi det ikke lyder godt. Hvis man rent faktisk vil løse problemer er det sjældent små løsninger der klare det.

  25. Af Carl Lag

    -

    I kommentarene til Lomborgs blog – synes jeg at holdningerne er utroligt negative og præget af sortsyn. Fakta er at selv med dagens fødevare produktion er der proteiner nok til at dække verdens fødevare behov. Problemet er som Lomborg antyder et meget stort spild i lagring samt distribution af fødevarer, især i de mindre udviklede verdensdele. Økonomen / sociologen Malthus udtrykte tilsvarende pessimisme som der gives udtryk for i kommentarene her, men han tog som bekendt fejl og verden har aldrig været i bedre forfatning når det kommer til proteiner per individ og der er ingen tegn på at en forøgelse af verdens befolkningen på 20-30-40% vil skabe nogle tekniske problemer med at dække fødevare / protein behovet.

  26. Af karen b.

    -

    P.Jensen Dit indlæg vedrørende min evne til at stave forsvandt, mit svar med.
    Men jeg rejser ekspertene op, og lægger til grund, når de prioriterer.

  27. Af merethe hansen

    -

    -Hvert år forsvinder 1.200 milliarder dollars fra udviklingslandene via illegal kapitalflugt. Dette svarer til mere end 10 gange den globale årlige udviklingsbistand.
    Langt størstedelen af den illegale kapitalflugt sker gennem multinationale selskabers skatteunddragelse – især inden for de selskaber, der udvinder olie, gas og mineraler.-

    er det nok gryn til lidt fødevareforskning?

    Ban ki moon prøver at flytte skatte(undladelses)spørgsmålet fra OECD over til nyt organ FN

  28. Af Hans Hansen

    -

    Poul B P

    Jeg er helt enig i at øget levestandard nedsætter 12 -14 børns kulturen. Det skal forståes i den enkle kontekst at øget levestandard nedsætter behovet for at afkommet skal forsørge forældrenes alderdom. Det giver god og logisk mening.

    Lomborg er jo involveret i andre globale spørgsmål, bl.a. følgerne af øget levestandard i forbindelse med forurening. At befolkninger med øget levestandard efterligner Vesten. Der er jeg lidt mere rolig, fordi der er gode tegn på at forskning vil løse et af de værste, mere præcist de trafikale. Brint bilen er lige om hjørnet, hvor danske forskere er involveret sammen med Japanerne, i forsøget på at udvikle teknikkerne.

    Du har fuldstændig ret i at overbefolkningsproblemet er forlængst forudset. Kløgtige mennesker i fortiden har haft “antennerne” langt ude i fremtiden. Det kniber mere med løsningerne, der som du siger, nødvendigvis skal løses politisk, hvis vel og mærke, at naturen ikke selv sørger for dem. Hvis man ikke er klog nok til at løse overbefolkningsproblemerne politisk, så har historien fortalt fortællingen, og den er kort, krige, hungersnød og sygdomme.

    Imidlertid skal disse politiske løsninger selv komme fra de endnu underudviklede lande. De er nødt til, som kineserene før dem, selv at klargøre sig til deres egen fremtidige overlevelse, udvikling og velstand. En af disse beslutninger er børnebegrænsning, i det mindste indtil den øgede befolkningsvelstand selv sætter sin, allerede dokumenterede, begrænsning, hvor uddannelse er en forudsætning.

  29. Af Hans Hansen

    -

    Poul B P
    Jeg er helt enig i at øget levestandard nedsætter 12 -14 børns kulturen. Det skal forståes i den enkle kontekst at øget levestandard nedsætter behovet for at afkommet skal forsørge forældrenes alderdom. Det giver god og logisk mening.

  30. Af Hans Hansen

    -

    Lomborg er jo involveret i andre globale spørgsmål, bl.a. følgerne af øget levestandard i forbindelse med forurening. At befolkninger med øget levestandard efterligner Vesten. Her er jeg lidt mere rolig, fordi der er gode tegn på at forskning vil løse et af de værste, mere præcist de trafikale. Brint bilen er lige om hjørnet, hvor danske forskere er involveret sammen med Japanerne, i forsøget på at udvikle teknikkerne.

  31. Af Hans Hansen

    -

    Du har fuldstændig ret i at overbefolkningsproblemet er forlængst forudset. Kløgtige mennesker i fortiden har haft “antennerne” langt ude i fremtiden. Det kniber mere med løsningerne, der som du siger, nødvendigvis skal løses politisk, hvis vel og mærke, at naturen ikke selv sørger for dem. Hvis man ikke er klog nok til at løse overbefolkningsproblemerne politisk, så har historien fortalt fortællingen, og den er kort, krige, hungersnød og sygdomme.

    Imidlertid skal disse politiske løsninger selv komme fra de endnu underudviklede lande. De er nødt til, som kineserene før dem, selv at klargøre sig til deres egen fremtidige overlevelse, udvikling og velstand. En af disse beslutninger er børnebegrænsning, i det mindste indtil den øgede befolkningsvelstand selv sætter sin, allerede dokumenterede, begrænsning, hvor uddannelse er en forudsætning.

  32. Af Hans Hansen

    -

    Det kniber mere med løsningerne, der som du siger, nødvendigvis skal løses politisk, hvis vel og mærke, at naturen ikke selv sørger for dem. Hvis man ikke er klog nok til at løse overbefolkningsproblemerne politisk, så har historien fortalt fortællingen, og den er kort, krige, hungersnød og sygdomme.

  33. Af Hans Hansen

    -

    Imidlertid skal disse politiske løsninger selv komme fra de endnu underudviklede lande. De er nødt til, som kineserene før dem, selv at klargøre sig til deres egen fremtidige overlevelse, udvikling og velstand. En af disse beslutninger er børnebegrænsning, i det mindste indtil den øgede befolkningsvelstand selv sætter sin, allerede dokumenterede, begrænsning, hvor uddannelse er en forudsætning.

  34. Af Hans Hansen

    -

    Det var dog utroligt irriterende som du har konfigureret dit debatfilter Lomborg.

  35. Af Hans Hansen

    -

    En af disse beslutninger er børnebegrænsning, i det mindste indtil den øgede befolkningsvelstand selv sætter sin, allerede dokumenterede, begrænsning for fødselsraterne, hvor uddannelse er en forudsætning.

  36. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Det er rigtigt mange år siden, Malthus’ vækstteori gik af mode. London blev jo som bekendt heller ikke oversvømmet af hestepærer grundet stigningen i antallet af heste.

  37. Af Hans Hansen

    -

    Malthus’ vækstteori fungere stadig. Der er kommet flere siden, og flere forudsiger global befolkningsrater på 9 milliarder på blot få årtier. Det er over klodens nuværende bæredygtighed. I det hele taget bør man lade sin viden og fornuft få overtaget over sine følelser. Der er ingen tvivl om de følelsesmæssige dilemmaer. Der er heller ingen tvivl om, at virkeligheden overgår alt andet.

    Med andre ord skal der realisme på bordet. Intet andet forhindrer potentielle løsninger. Forhold dig til virkelighedens prognoser eller modargumenter disses argumenter. Hvori, med alt i mente, ser du at fortsat global vækst forøgelse ikke fortsætter, især med forbedret fødevare distribution?

  38. Af Hans Hansen

    -

    Forhold dig til virkelighedens prognoser eller modargumenter disses argumenter. Hvori, med alt i mente, ser du at fortsat global vækst forøgelse ikke fortsætter, især med forbedret fødevare distribution?

  39. Af Hans Hansen

    -

    Jeg kan godt forstå hvis du har problemer med at skrive i Lomborgs overordentlige kritisable konfiguration. Det var dog utroligt under en professors lavmål …

  40. Af Jørn D.

    -

    Problemet er at vi er for mange og for forskellige !
    men
    hvordan kan det egentlig være de rige landes ansvar
    at
    de fattige lande ikke kan brødføde sig selv
    men
    selvfølgelig er børnene uskyldige ofre for for forældrenes uansvarlighed !
    for
    i et firma kan chefen sige:
    “grundet økonomiske omstændigheder er vi en for meget, her rundt om bordet”
    for
    hvis man i stedet forøgede antal ansatte går firmaet hurtigt til grunde
    ligeledes
    går verden til grunde fødevare sikkerhedsmæssigt, begyndende i de lande ,
    der ikke kan brødføde sig selv
    men
    selvfølgelig er jeg, som ingeniør imponeret af den seriøse tilgang til problemet fødevaresikkerhed, som Bjørn Lomborg udviser !!
    men
    uanset forsøg og andre krumspring for at forsinke det fødevare mæssige underskuds kaos

    går verden til grunde fødevaresikkerhedsmæssigt
    hvis
    vi ikke får forklaret og hjulpet de fattige lande
    til
    at forstå at nedsætte fødselsantallet til det antal, det er muligt selv at brødføde !

    ironi.mus

  41. Af Hans Hansen

    -

    Det er forfærdeligt at uskyldige børn involveres i dette syge game. Det er umenneskeligt at erkende. Ikke desto mindre en realitet. Sådan har det altid været, og der er intet, intet som helst, der kan ændre på det i mange år fremover. Forhåbentligt en dag …

  42. Af Søren Revser

    -

    Hvor meget tjener en blogger på Berlingske egentlig?

  43. Af Rasmus Mathiesen

    -

    Der er mange forskellige meninger om løsningerne på de flere munde der skal mættes. Nogle synes, ligesom dig, at der skal investeres meget mere i forskningen, så dette kan give et afkast. Og at vi skal nedbringe vores enorme madspild. Det er jeg sådan set enig i. Men det er bestemt ikke det eneste der skal og bør gøres.
    Vi bør, selvom det kan virke som en umulig og uoverskuelig opgave, prøve at ændre fødevarekulturen. Vores forbrug af kød kan ikke blive ved med at være så højt, når vi producerer det på den måde vi gør. Jeg siger ikke at vi alle sammen skal blive vegetarer fra og med imorgen.
    Og udover den klimaeffekt det kan have hvis vi f.eks. halverede vores kødforbrug, så ville det også have en KÆMPE effekt på vores sundhed, som eftersigende falder år for år.
    En anden løsning, som der også forskes en smule i allerede nu, er simpelthen at dyrke kødet i et laboratorium. Dette ligger trods alt nogle år ude i fremtiden, og udover de tekniske udfordringer som der følger med det, er der selvfølgelig også udfordringen med at få folk til at accepterer at kød fra et laboratorium kan spises på lige fod med kød fra et dyr.
    En helt tredje løsning, som jeg selv er stor støtte af, er at gøre det mere almindeligt at spise insekter i Danmark.
    Insekter som f.eks. melorme og græshopper indeholder så meget protein at man skulle tro det var løgn.
    Og hvis man sammenligner hvor meget kød man får pr. kg foder man giver til henholdsvis en græshoppe og en gris eller en ko, vil man se at det er LANGT mere effektivt at fodre græshopperne. Den største forhindring med det her, udover at sætte selve infrastrukturen med insektet opdrætning op, er at få folk til at accepterer det som en dagligdags spise. Men hvem ved, hvis det er lykkedes for Sushi, kan det nok også lykkedes for græshopperne.

  44. Af Hansemand Lugter

    -

    Det ‘fantastiske’ abefolk, skider deres yngel ud i en lind strøm – Og deres såkaldte ‘ledere’ kalder det vækst! Den tredje planet fra solen er syg – Og diagnosen er Menneskeheden!

Kommentarer er lukket.