Reducer fattigdom og bekæmp klimaforandringer

Af Bjørn Lomborg 21

FN forhandler lige nu om nye globale udviklingsmål for verden de næste femten år. Målene skal vedtages i 2015, og mange mål vil med rette gå på fattigdom, mad, vand og miljø.

Min tænketank, Copenhagen Consensus, hjælper med at informere diskussionen. Vi har bedt nogle af verdens topøkonomer og nobelprismodtagere om at lave analyser inden for alle større udfordringsområder og anslå de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved forskellige mål. De kommer blandt andet frem til, at vi i højere grad bør fokusere på energi og det viser sig, at vi med smarte mål kan bekæmpe klimaforandringer og samtidig sørge for at den tredje verden for bredere adgang til pålidelig energi.

Næsten 3 milliarder mennesker bruger traditionelle biobrændstoffer – brænde, møg og affald fra afgrøder – til madlavning og indendørs opvarmning, hvilket forurener så meget, at Verdenssundhedsorganisationen anslår, at det fører til et ud af tretten dødsfald på planeten.

Desværre fokuserer vi alt for meget på at give den tredje verden upålidelig energi fra eksempelvis sol- og vind, for at bekæmpe klimaforandringer, og alt for lidt på adgang til stabil energi. Eksempelvis annoncerede vores egen statsminister Helle Thorning-Schmidt i New York, at Danmark vil bruge 400 mio. kr. på at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres udledning af drivhusgasser.

Det kan give elektricitet – om end sporadisk – til omkring 134.000 mennesker. Men hvis de samme penge blev brugt til gaselektrificering kunne vi løfte flere end 600.000 mennesker ud af mørke og fattigdom. Det er klimakamp på bekostning af verdens fattigste. Men hvad bør vi prioritere de næste 15 år? Lavere CO2-udledning eller fattigdomsbekæmpelse?

Heldigvis kan vi hjælpe på begge fronter, uden klimakampen bliver på bekostning af de fattige, siger Isabel Galiana og Amy Sopinka, de to økonomer, der skrev hovedartiklen om energi for Copenhagen Consensus, men det kræver, at vi sætter de rette energimål.

Afbrænding af brænde og møg over indendørs åben ild forårsager forfærdelig luftforurening. Ved at give renere madlavningsfaciliteter – effektive komfurer, der drives af flaskegas – ville man forbedre sundheden, øge produktiviteten, lade kvinder bruge tid på at tjene penge og give børn tid til at gå i skole. Hver krone brugt ville give fordele for næsten ni kroner, hvilket er en virkelig god måde at hjælpe på.

Mens ren madlavning er vigtig, kan elektricitet bringe andre fordele. Eksempelvis kan klinikker nedkøle lægemidler og vand kan pumpes fra brønde, så kvinder ikke behøver at gå flere kilometer for at hente det. Det vil gøre gavn for omkring 5 kroner for hver krone brugt.

Hvis vi samtidig ønsker at bekæmpe global opvarmning, bør vi udfase støtten til fossil energi. Verden bruger omkring 548 milliarder dollars årligt på at støtte fossile brændstoffer, næsten udelukkende i den tredje verden. Det dræner de offentlige budgetter og forhindrer dem i at levere sundhed og uddannelse, samtidig med at det fremmer højere CO₂-emissioner. Desuden hjælper benzintilskud mest rige mennesker, fordi de er de eneste, der har råd til en bil. Det ville være et fænomenalt mål at udfase støtte til fossile brændstoffer, fordi det ville skære CO₂ samtidig med, at det sparer penge, der kan gå til andre og bedre offentlige formål. Økonomerne skønner, at hver krone i udgifter ville gavne klimaet og det offentlige for over 15 kroner.

Men hvad vi ikke skal gøre er, at fordoble andelen fornybar energi, som er et foreslået udviklingsmål. Det lyder godt, men vil koste op til 580 mia. dollar om året, mens det kun vil give klima og energifordele til 415 mia. dollar om året.

Energimål – hvis de vælges omhyggeligt og ikke blot efter hvad der føles godt – bør helt afgjort bør være en del af verdens løfter for de næste 15 år.

Læs hele analysen her: http://www.copenhagenconsensus.com/post-2015-consensus/energy

Mere information om Copenhagen Consensus’ arbejder med udviklingsmålene her: http://www.copenhagenconsensus.com/post-2015-consensus/

21 kommentarer RSS

  1. Af Henning Svendsen

    -

    Nu står de jo ikke i en lejlighed og brænder møg af -der står under et halvtag og laver mad og de fleste har billig petroleum – som jo er et destillat og denne petroleum skal vel ikke hældes i kloakken når den kan hjælpe millionvis med varme og madlavning
    Og dem der dør af indendørs forurening ja de ville vel bare dø af noget andet.
    Så at give dem flaskegas det ligner noget med at hælde penge ned i et stort hul -disse penge må kunne bruges mere fornuftig. Eksempelvis gratis prævention

  2. Af Jan Nielsen

    -

    Indlæg her har det med at forsvinde hvis de ikke er politisk korrekte. Sandheder om klimaredningen, ulandsmilliarderne og masseindvandringen og det tiltagende politiske vanvid i Europa er åbenbart uønskede.

  3. Af poul boie pedersen

    -

    Næsten 3 milliarder mennesker bruger traditionelle biobrændstoffer – brænde, møg og affald fra afgrøder – til madlavning og indendørs opvarmning, hvilket forurener så meget, at Verdenssundhedsorganisationen anslår, at det fører til et ud af tretten dødsfald på planeten.
    Lomborgs løsning på dette problem synes nærmest at være, at udbrede brugen af gasflasker i underudviklede områder, når bare man kan undgå vedvarende energi:
    “Men hvad vi ikke skal gøre er, at fordoble andelen fornybar energi, som er et foreslået udviklingsmål. Det lyder godt, men vil koste op til 580 mia. dollar om året, mens det kun vil give klima og energifordele til 415 mia. dollar om året.”
    Umiddelbart forekommer det jo utroligt, at det bedre skulle kunne betale sig at købe gas hos olie- og gasselskaberne, at distribuere gasflasker i gamle benzinslugende skrumlekasser på elendige veje, end at producere vedvarende energi på stedet med møller, solceller eller ved brug af solkomfurer, der ikke kræver nogen efterfølgende transport. Men det refererede resonnement bunder da også i akkumulerede data på verdensplan. frigjort for de lokale forhold, der indleder tankerækken. Dertil er den postulerede omkostning på 580 mia. $ om året opregnet op imod fordelene på 415 mia. kr. et renestykke, der er behæftet usikkerheder, der langt overgår forskellen på de ca. 30% som forskellen opgøres til. For hvor meget skal indregnes i fordelene, nå vi ikke aner, hvad den kombinerede konsekvens af global opvarmning er. Og gas bidrager altså stadig til CO2 udledning
    Vælger man at introducere gas, hvor en helt ny infrastruktur skal etableres, sikrer det afsætning for leverandører af fossilt brændsel i mange år, og man får en sær fornemmelse af, at det er den kamp, vi ser konturerne af her.

  4. Af Allan Nielsen

    -

    Det de mangler i Afrika har vi i Europa, nemlig vel fungerende samfund og det vi mangler i Europa har de i Afrika, nemlig enorme rige resourcer på alting, problemet er bare at Afrikanere hverken forstår at lave vel fungerende samfund eller forstår at bruge Afrikas resourcer på at give alle Afrikanere bedre vilkår.

  5. Af Martin Nielsen

    -

    Jeg synes, at elektricitet til 134.000 millioner mennesker lyder bedre end at løfte 600.000 mennesker ud af mørke og fattigdom. Men måske er tallene forkerte?

  6. Af Søren Revser

    -

    Global opvarmning?

    Jeg vil bare gerne vide, hvornår den er fuldt indfaset. For her hvor jeg sidder, virker den sgu ikke overhovet.

    Og vandstanden er heller ikke steget så meget som én eneste millimeter – Hvad gør vi Lomborg?

  7. Af Søren Sørensen

    -

    Beløbet er det tidobbelte som støtte til fossil industrien ifølge imf som jeg gav et link til i sidste “Lomborg på glatis”……

    Går udfra at Lomborg mener at hvis men siger noget falsk nok gange tror folket til sidst på det. 1984 af George Orwell forklarer teknikken.

    Men vedvarende energi vil i længden altid blive billigere for den tredje verden. 1 ud af 13 dør siger han pga af fossil forurening. Hvor mange fra vedvarende energi?Vesten ønsker at kunne blive ved med at holde disse lande på laveste udviklingsstadier muligt.innovation via satsning her er og kan fører til samme teknologiske spring som NASAs rum program som ifølge målinger står for 20% af USA’s økonomi i afledte økonomier såsommikrobølgeovne mv.

    Det hele her er en ommer. Vi skal tidoble støtten til vedvarende energi de nærmeste år. Det har vi og den tredje verden begge mest godt fra over tid. 1 død idag men 3 imorgen.
    Borgerlige har svært ved at regne når det kommer til humanisme og vedvarenhed.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    Hm, Bjørn Lonholt,

    dit indlæg har faktisk fuldstændig samme indhold — næsten også i detaljen — som det Lars Bern igår publicerede på Anthropocene. Har I stukket hovederne sammen? Ikke at det gør noget; men det er rart med to fornuftige mennesker i den debat.

    Og mht. Martin Nielsen, så kunne jeg godt lide at vide om det vanvittige indlæg var fra den ‘gamle’ Martin Nielsen eller fra den, der har hacket ham.

  9. Af Niels Peter Lemche

    -

    Undskyld Bjørn Lomborg,

    det var en flovmand at få dit nmavn så forkert.

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Fattigdom bekæmpes bedst med prevention, klimaforandringer er noget indvortes og videre politisk dynamik, samt dyr strøm, hvor husstandsvindmøller belønnes med 250 øre kw, og min sidste elregning, lød 31 øre.kw, og hvem udhuler vores fælles økonomi, altså ordet grønt bæredygtigt i Dansk politik, og du er interessant.
    Danmark med 5 millioner personer, redder nemlig i åndelig forstand klimaet for resten af verdens 5995 millioner mennesker, problemet er bare , vi mangler deres taknemmelighed.
    Ve de besejrede.Finn Vig

    Ps. hvor bliver dine 30cm havvandsstigning af, samt varmen i May hvor trmperaturen i dag fortæller 9 grader.?

  11. Af Sten T Bundsgaard

    -

    Økonomiske Klimaforandringer og sandheden bekæmpes bedst ved censur og udenomssnak.

    Hvorfor censurerer Du Hr. Lom Borg?

  12. Af Per Torbensen

    -

    Vi kan kun reducere fattigdom og rette op på klima forandringerne ved,at holde befolknings antallet nede-lige netop det alle FN-organisationerne har svigtet siden 1980-erne,hvor de gik i selv sving og dvale.Derfor skal Europa ikke modtage overskudsbefolkninger fra hverken Afrika eller Mellemøsten,vi i Europa er på rette vej-Kina har også kæmpet længe og godt for det.
    Japan er på rette vej,hvis udviklingen fortsætter falder deres befolkning med omkring 50 mill,inden for de næste 30 år og det er et fremskridt,vi er simpelhen blevet for mange på jorden.

  13. Af H Hansen

    -

    Berlingske bloksystem er udtænkt af idioter Sten T B. Derfor “censureres der”, men fordi der er tale om idioter, så er det nemt at komme uden om. Men det er også spild af tid.

  14. Af Bendt Poulsen

    -

    Fordi Sten T B, at avisens blogsystem er opfundet af tosser. Avisen er spild af tid.

  15. Af preben jensen

    -

    Der sker et hav af spær ringer og slet ninger, og hr. S-S og lignende favoriseres. Resultatet er en forringelse af debatterne.

  16. Af p je

    -

    Disse debatter kunne have haft tusinder af læsere, og have været en strålende reklame for avisen. Men læserne er flygtet, og bloggerne med. Debatterne her er kun en skygge af sig selv.

  17. Af D. Christensen

    -

    Den mest effektive måde at bekæmpe fattigdom og at reducere klimaforandringer på, er at begrænse antallet af mennesker på denne jord til det bæredygtige – alt andet er sekundært!

  18. Af Benny B

    -

    En reducering af befolkningstilvæksten vil automatisk bekæmpe klimaforandringerne.
    Alle ved det men få politikere tør at sige det.
    Plain and simple.

  19. Af Gunnar Boye Olesen

    -

    Lomborg sidder desværre fortsat i sit elfenbenstårn og udtænker løsninger, som ikke duer, og i bedste fald blot er spild af penge.
    I foreningen VedvarendeEnergi arbejder vi i praksis med hvordan man kan skaffe energi til de fattigste. Et konkret problem er hvordan de fattigste får bedre energi til madlavning. Hvad skal erstatte de indendørs bål, der både bruger for meget træ oa. biomasse og som er sundhedsskadelige?. Lomborgs forslag med at de bare skal have flaskegas som han kender fra fx. sommerhuset er da sympatisk; men ser bort fra den virkelighed de fleste af fattige lever under. De går ikke bare hen til købmanden og køber en ny gasflaske for de penge, de ikke har. Så kan det godt være man kan spare 9 kr i langsigtede sparede sundhedsskader oa, for hver krone gasflasken koster; men hvis man mangler den krone er det ligegyldigt. Derfor ser vi at de løsninger, der virkelig hjælper de fattige er løsninger, hvor de kan bruge træ oa biomasse renere og mere effektivt. De kan så købe eller bygge et forbedret komfur evt. med skorsten eller måske et biogasanlæg. På den måde har millioner allerede fået forbedret deres forhold, de bruger mindre tid på at hente brænde og det reducerer afskovning m.m. Lad os få mere af den slags vedvarende energi fremfor at gøre de fattige afhængige af fossil energi i form af flaskegas.
    Lomborg kan heller ikke lide vedvarende energi til el til de fattige, men foretrækker “gaselektrificering”. Hvis han her mener gasfyrede kraftværker, er det en meget dyr løsning, der kun giver mening i naturgasproducerende lande. Erfaringen med central elektrificering med fossil energi, ofte kulkraft, er at det giver en ustabil elforsyning på landet i mange udviklingslande, en forsyning, der gør det svært at udvikle reducere fattigdommen. Her er lokale alternativer med solceller ofte et bedre alternativ, fra små soldrevne lamper til større systemer til husholdninger, butikker, institutioner m.m. De er nok dyrere i indkøb i forhold til deres kapacitet, men de giver så stabil, lokal forsyning med et minimum af vedligeholdelse. Og man kan købe præcis den kapacitet, man har brug for. Derfor har millioner af fattige fået bedre forhold på den måde. De har nu lys om aftenen til et væld af aktiviteter, f.eks. læsning.

    Samlet giver det god mening at verden arbejder for lokal vedvarende energi til verdens fattige, og det kan bestemt betale sig, hvis man vælger de til ethvert sted bedste løsninger, og uanset at Lomborgs teoretiske regnestykker viser noget andet. Derfor håber vi at FN ikke lytter til Lomborg m.fl.; ,men holder fat i at vi skal have globale mål om vedvarende energi og energibesparelser.
    Til gengæld har Lomborg fat i den lange ende, når han kritiserer subsidier til fossil energi. Hvis blot en del af disse subsidier kunne overflyttes til at reducere fattigdom, kunne vi komme meget af den globale fattigdom til livs.

  20. Af Kenneth KR

    -

    De 548 milliarder kr. i støtte til fossile brændstoffer, som du skriver i dit blog indlæg er ca. 9,5 gange for lille, hvis man skal tro det arbejdspapir som Den Internationale Valutafond (IMF) udsendte i sidste uge. Her opgør de den samlet støtte til fossile brændstoffer i 2015 til $5,3 billioner dollars (5,3 x 10^12) på verdensplan, eller hvad der svarer til 6,5 % af det globale BNP. Det er mere end hvad man i hele verdenen bruger på sundhedsomkostninger.

    How Large Are Global Energy Subsidies?
    http://www.imf.org/external/pubs/cat/longres.aspx?sk=42940.0

  21. Af Fossil energi bør ikke få statsstøtte | Verdens sande tilstand

    -

    […] god mulighed for at bekæmpe klimaforandringer uden at skabe fattigdom, som jeg har skrevet mere om her. Bundlinjen er klar: vi bør stoppe subsidier til fossil […]

Kommentarer er lukket.