Tesla – ringeste måde at skære CO₂ på

Af Bjørn Lomborg 25

Næsten alle fortalere for elbiler fortæller os, hvordan de er fantastisk miljøvenlige og liiiige ved at være konkurrencedygtige.

Men den aktuelle polemik i forbindelse med aftalen om at udfase afgiftsfritagelsen viser klart, at elbiler er langt, langt fra at være konkurrencedygtige. Vi giver en Tesla mindst 663.100 kroner i subsidier – over halvdelen af den fulde pris – med afgiftsfritagelsen. Derudover betaler elbilejere ingen ejerafgift, de får gratis strøm nogle steder og ekstra gode, reserverede parkeringspladser i fx. København.

Hvis afgiftsligestilling vitterligt ”afvikler elbilmarkedet”, kan der ikke være tale om et produkt, der er liiige ved at være konkurrencedygtigt. Det er nærmere en teknologi, der ikke er i nærheden af at kunne bruges.

Faktisk viser nogle forskningsresultater, at elbiler formentlig først bliver konkurrencedygtige i 2032. Derfor skal vi formentlig også vente et par årtier med at satse på elbilen – og politikerne skulle nok bare droppe den fantastisk bekostelige støtte nu.

Men er elbilen ikke stadig utroligt miljøvenlig? Nej – som jeg viste i denne kronik og i en nylig blog gør elbiler i USA i gennemsnit mere skade på miljøet og klimaet end benzindrevne biler.

Gør man den forventede CO₂-besparelse for en elbil som Tesla op – som jeg gør her – betaler staten med afgiftsfritagelsen 132.000 kroner per besparet ton CO₂. Med ETS kan ét ton CO₂ erhverves for i omegnen af 63 kroner. Alt i alt betaler staten altså vanvittige 2000 gange for meget for en endda meget lille CO2-besparelse.

Så længe elbilen giver en utrolig lille miljøfordel, så bør den også få et utroligt lille subsidium. Hvis det betyder at elbilsalget går i stå, så betyder det simpelthen bare, at vi er holdt op med at smide helt så mange penge ud af vinduet.

25 kommentarer RSS

  1. Af Claus T.

    -

    Landbaserede vindmøller producerer allerede i dag strøm billigere end næstbilligste mulighed i Danmark, nemlig kulkraft. Og prisen på havbaseret vindmøllestrøm falder og falder.

    Hvis vi i højere grad kører med elbiler, vil vi kunne lagre vindmøllestrøm produceret om natten i batterierne. Derved udnyttes vindmøllerne endnu mere effektivt til gavn for alle – undtagen den olie- og kulindustri, som finansierer Lomborgs aktiviteter.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har altid opfattet det meste af miljødebatten som organiseret politisk- og økonomisk svindel og bedrageri. Men et billede af isbjørn på en lille isflage appelerer stærkt til en næsten udelukkende billedsproget opinion.

    Der preller økonomi og videnskabelige fakta af – som vand smidt på en gås. Tal og statistikker er usexede og har ingen billedværdi!

  3. Af Kent Klarlund

    -

    Hvis man allerede nu ved, at det er miljømæssigt galimatias, at flytte rundt med en el bil og dens batteri dødvægt på omkring et tons, hvorfor udfases støtten så over 5 år?

    Har man virkelig lovet en Amerikansk producent af el biler fri adgang til den Danske statskasse i 5 år?

  4. Af P Christensen

    -

    Det skal nok gå.
    Så længe vi eksempelvis har Venstre, som vil minimere det i et højt skatteniveau begrundede
    sorte arbejde, ved at lave fradrag for (håndværker) privatforbrug, som nødvendigvis
    må finansieres med (højere) skatter, er der håb for molbo-økonomien.

  5. Af Erik Herse

    -

    Kan kun tolke dette som vrøvlerier. CO2 udledning er et globalt problem. Bilafgifter et dansk problem. Elproduktionen i US foregår med fossiler brændsler, mens vi i Danmark bruger mere og mere sol og vind. Lomborg blander således æbler og pærer!
    Elbiler, Eltog og elopvarmning er således den eneste farbare vej.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Måske skulle man “seriøst” overveje æble- og pæregrød en dag? Smager muligvis bedre, end det lyder 🙂

  7. Af p jensen

    -

    Når skingre stemmer i DR læser op af klima-alarmisternes dommedagstrusler, er der jo tale om ren og skær lobby-virksomhed. Dem der læser op aner ikke en dyt om hvad klimasagen handler om. Men er bare ansat til at læse op af de budskaber som de radigale ekstremister finder det opportunt at sende ud til de sagesløse lyttere. Aldrig nævner man solens varierende udstråling. Klimagøglet omkring co2 er ikke andet end hysteri, humbug og fed fidus. Det hele går ud på at få nogle tykke sugerør ned i statskasserne.

  8. Af Thomas Vesth

    -

    Igen spot on fra Lomborg med noget, som burde være en naturlig følge af politiske forhandlinger, nemlig substans. Og hele snakken om bilafgifter viser jo også, at det hele handler om skatter og afgifter, intet andet. For at sikre bedste tekniske løsning på biler burde afgifterne fjernes, således vi holder teknologiske fremskridt væk med vores verdensrekordhøje afgiftsniveau.

  9. Af Frank Andersen

    -

    …nu igen. Kan B ikke snart lægger en dæmper på Hr. Lomborgs personlige (misundelsesbaserede?) korstog mod el-biler generelt og Tesla helt specifikt.

    På forhånd tak…

  10. Af Sø sørensen

    -

    Sikke en masse pjat!

    At den dyreste el luxusbil Tesla er afgiftsfrataget er en fejl naturligvis . Det burde kun være de aller billigste og mindste biler til fattige. Blot endnu en måde penge bliver overført fra fattig til rig!

    Dansk økonomi er uden egen mineraler efter den idiotiske afgivelse af Grønland af de borgerlige! Vedvarende energi står til at blive Danmarks største økonomi over tid. “Tredimensionelt” printere nedlægge snart mæersk og Novo er ved at udflytte alt! Det er fuldstændigt tåbelig at bekæmpe vedvarende energi mens vi snarest er løbet tør for fossile brandstoffer selv om 20 år! Jeg forstår ikke lomborgs ønske her mm taget fra kontrasten af betaling fra saudi fanatikere og som landsskadelig egoisme virksomhed.

    Vi snakker altså om lovlig “White collar kriminalitet” her! Lobby organisationer fra industrien burde forbydes pr. Lov!

  11. Af Fossil Er yt. El er in!

    -

    Sikke en masse pjat!

    At den dyreste el luxusbil Tesla er afgiftsfrataget er en fejl naturligvis . Det burde kun være de aller billigste og mindste biler til fattige. Blot endnu en måde penge bliver overført fra fattig til rig!!!!!!

    Dansk økonomi er uden egen mineraler efter den idiotiske afgivelse af Grønland af de borgerlige! Vedvarende energi står til at blive Danmarks største økonomi over tid. “Tredimensionelt” printere nedlægge snart mæersk og Novo er ved at udflytte alt! Det er fuldstændigt tåbelig at bekæmpe vedvarende energi mens vi snarest er løbet tør for fossile brandstoffer selv om 20 år! Jeg forstår ikke lomborgs ønske her mm taget fra kontrasten af betaling fra saudi fanatikere og som landsskadelig egoisme virksomhed.

    Vi snakker altså om lovlig “White collar kriminalitet” her! Lobby organisationer fra industrien burde forbydes pr. Lov!

  12. Af J. Ha nsen

    -

    Så læser man at Australien er kommet til fornuft.
    De vil ikke bruge en eneste dollar på Lomborg.

  13. Af Thorkild Jensen

    -

    Teslaer udleder ikke Co2, og jeg vil gerne dokumentere årsagen. Staten mister heller ikke så mange penge på afgiftfritagelse af Teslaer, som mange går og tror. Jeg vil gerne dokumentere begge dele.
    Jeg er en almindelig borger, der har vindmølleandele, der svarer til ca. 140 Teslaers årsforbrug. Kan jeg hælde den strøm direkte ned i de 140 Teslaer, selv om det er min hensigt? Nej. Jeg bliver nødt til at sende den rene strøm til Teslaerne ud på det beskidte elnet. Det forhold betyder, at Lomborg & Co nu kan påstå, at min rene strøm ikke når frem til Teslaerne. Men selvfølgelig gør den det. Det var jo netop hensigten.
    Er jeg den eneste i den situation? Nej. Vi er mange, og langt flere end hvad landets elbiler kan aftage af strøm. Derfor udleder rene el-biler ikke Co2. Så hvor går det galt for Lomborgs analyse? Alt går galt, når Lomborg ikke medregner de menneskelige motiver bag statistikkerne.
    Det gælder også afgiftsfritagelse af elbiler. Ville jeg have købt en anden bil, hvis det ikke havde været en Tesla? Nej, det ville jeg ikke. Altså har staten – og min nabo – ikke tabt en masse penge på, at jeg køber en Tesla. Staten og mine naboer har vundet stort på at jeg har købt en Tesla. Er jeg den eneste her? Nej, igen er der mange, der har spinket og sparet, fordi alternativet ville have været langt værre for alle. Er det noget Lomborg og økonomiministeriet tager med i deres beregninger? Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Det tjener ikke deres sag.

  14. Af J. M. Andersen

    -

    Når alle de mange fine instrumenter og dele, til grøn energi skal produceres, medfører det brug af en mængde materialer, som potentielt er giftige. Jeg nævner i flæng: litium (batterier), glasfiber (bla møllevinge og karosseri-dele) og så har jeg helt glemt at nævne den energi, som skal bruges til at fremstille de ovennævnte dele.

    Jeg er derfor tilbøjelig til at give Hr Lomborg ret, også selvom det ikke er spor populært.
    En Tesla er fin, men hånden på hjertet: er det ikke mest et brugbart stykke legetøj og en god undskyldning for at kunne lægge gummi i asfalten for formuende borgere? Tilskud til grøn energi er grundlæggende en god idé, men vi skal give tilskud, der, hvor det giver mest for pengene, og ikke for at forkæle dem, som allerede har en masse.

  15. Af poul boie pedersen

    -

    Men vi skal længere ind i sindet.
    Bemærk hvordan et ekstremt eksempel langsomt drejes over på en generaliseret kritik af vindmøller og elbiler, og hvordan satsning umærkeligt måles op imod ordinær drift.
    Nu bliver du bange!
    Tesla er millionærernes legetøj, og man kan få 770 HK for ca. 1 mio. Jeg tror såmænd ikke, at salget i det segment vil ændre sig voldsomt med eller uden luksusafgift.
    Det er jo ikke sådan, at elbiler generet koster staten 2000 gange så meget i sparet CO2 som ETS, der jo i øvrigt ikke virker, fordi handelspriserne for CO2-kvoter har været så lave, at de så at sige ingen regulerende virkning har.
    Derimod er det vel ikke en dum idé, i en overgangsfase at hjælpe en ny teknologi på vej, når den på sigt vil føre til en bæredygtig transportform Foruden CO2 neutralitet udleder de heller ikke de store mængder NOX-gasser, som folkevogne er blevet berømte for den senere tid
    I Danmark regner vi med omkring midten af århundredet at være helt forsynet med vedvarende elenergi, og i den situation vil el-bil teknologien være en gevindst for samfundet.
    Vi kan så køre i biler uden gearkasse, køler, differentiale og bevægelige dele, der hopper op og ned, og vi kan håbe at batterieffektiviteten på grund af velvilje fra samfundet til den tid netop har initieret udvikling af lettere batterier med større kapacitet.

  16. Af Tonny broberg

    -

    Lad os lige få diesel regnskabet på bordet, inkl. Boreplatform, oliespild, tankskib, olie refinaderi, tankbil og herefter udledning i byen.. Så sammenligner vi på lige fod…

  17. Af claus veronese

    -

    Lomborg overser en væsentlig faktor som kun kreativt tænkende mennesker kan rumme… Når man starter en proces i en bestemt retning – her overgangen til eldrevne biler – så lukker man op for et nyt paradigme, hvor den ene idé tager den anden…og pludselig har man noget der virker… Hvis man i stedet fravælger at flytte sig, så sker der med sikkerhed intet nyt… (mener at kunne huske at Lomborg tidligere har udtalt at klodens tilstand bedst løses ved teknologiske landvindinger?)… Man kunne vel forestille sig at el-bilen er første step, og næste step er el-bilen uden batterier, men med et mini-brint-kraftværk… Nu har vi altså el-bilerne og mangler blot kraftværket…eller….

  18. Af Fossil er yt El er in

    -

    “Vil jeg have købe en anden el bil? Nej”

    Altså kan du også betale de 600.000 i afgift for luxusbilen! Din logik her er manglende.

    C.veronese

    Trådløs opladning ses allerede i mobil telefoner som den nye Samsung . I el biler kommer det også.
    http://ing.dk/andre-skriver/england-vil-teste-traadloes-opladning-af-elbiler-paa-farten-177980

  19. Af Kasper H.

    -

    Landsbytossen , skriver at der gives subsidier til elbiler. Mig bekendt bliver elbiler ikke støttet. Man får lov til at betale moms og nu også afgift på elbilen. Men en støtte er når staten giver et for tilskud. I øvrigt har jeg altid tænkt på hvem der betaler Lomborgs løn. Jeg håber ikke det er statsstøttet. Jeg har i de sidste 20 år cyklet til arbejde. Jeg er ikke i tvivl om hvad der er bedst for mine lunger. Diesel røg, eller elbiler. Så stop nu dine fantasi udregninger (især fordi jeg ved mere om det danske bil afgift system end du nogen sinde kommer til) og lad os få et grønnere Danmark.
    Man kan jo hygge sig lidt med lidt fakta: https://www.youtube.com/watch?v=BQpX-9OyEr4.
    Jeg er vokset op med Berlingske, men at I giver taletid til den tosse er mig en gåde. Fint at jeg ikke betalte for dagens avis i dag.

  20. Af Peter Bjørn Perlsø

    -

    Så er Bjørn på’ igen.

    Man kunne trevle igennem alle fejlene, men manden selv vil ikke læse den, og hans følgesvende ignorere, nægte at forstå og altid: fornedre.

    Kort: Opblæste tal om prisen på CO2, gamle slidte ex-fakta om at flytte udledningerne, og slutningsvis, at ting der kun gøre en lille forskel skal feje af bordet.

    Ingen nyskabelse! Brænd mere kul, mere benzin i tanken! Til helvede med klimaet!

    Bjørn Lomborg er dels uhæderlig, dels skadelig qva. hans disinformation.

  21. Af Sørrn Bernt Lindegaard

    -

    Kære Bjørn,

    Ikke blot mangler du basal viden om elbiler, du hiver også data fra USA ind der ikke er relevant.

    Udover CO2, så er elbiler også langt bedre i forhold til NOx, partikelforurening og støjforurening, særligt i byer. Derudover er den helt store fordel at forureningen flyttes fra direkte udledning i nærmiljøet til kraftværkerne. Dit argument er altså at hvis jeg ryger en cigaret 100 meter fra dig, så er det lige så skadeligt som hvis jeg puster røgen direkte ind i dit ansigt. Det glemmer du i dine beregninger.

    At du bruger USAs elproduktion som argument i en dansk kontekst er jo bevidst manipulation. Vi har en langt renere elproduktion end USA, og det bør du derfor tage med i dine beregninger.

    At hver Tesla får et subsidie på 663.000 er jo utroværdigt. For det første så ville der aldrig blive solgt mange teslaer hvis den kostede 663.000 mere end den gør. Samtidig har køberne ikke haft en bil til over 1 mio holdende inden de købte teslaen hvilket blot understøtter det argument.

    Samtidig var det måske værd at regne den rabat benzinbiler får pga. God brændstoføkonomi med. De fanrikstal der er officielle er jo voldsomt overdrevet. Op til 50%. Ikke at det vender billedet totalt på hovedet, men det gør dog en forskel.

    Endelig så giver din måde at anskue dette på ikke plads til dine elskede teknologiudviklinger. Som du påpeger skal vi sandsynligvis 15 år frem i tiden før elbilen udkonkurrerer benzinbiler på prisen. Men kigger man på TCO så sker det langt før. En ny teknologi bevæger sig altid fra premium til de mindre segmenter hvilket vi også ser på dette marked.

    Så vil du ikke prøve at leve op tiæ din blogs overskrift “verdens sande tilstand” og prøve at lave beregningerne igen?

  22. Af peter sørensen

    -

    “australien er kommet til fornuft”
    Jens Hansen

    Det var sørme godt at høre. Dog er DK åbenbart ved at gå den anden vej. Men Lomborgs backere har vel selv forstået nu at ingen køber møget uanset hvor raffineret og indbydende det indpakkes, også må lav KO jo overtage udgifterne igen.

  23. Af Jonas Kamper

    -

    Det undre mig Lomborg ikke nævner de batteri landvindinger og andet teknologiske udvikling, som substituering også har fordret.

  24. Af poul boie pedersen

    -

    Vi er på rejse, på rejse med Lomborg, ind i dit sind
    Sæt dig tilbage i stolen og mærk kontaktfladen mellem baller og stol
    Men vi skal længere ind.
    Vi ser en Tesla, med 770 hk og fråsende besparelse af CO2
    DET SER GRIMT UD , MEN VI SKAL LÆNGERE IND
    Vi ser hele elbilmarkedet, der slubrer i statsstøtte
    Mærk kontaktfladen mellem elbil og tegnebog
    Og nu bli’r du bange.
    Men vi skal længere ind
    Du går ned af en sti og ind i en vindmølle skov.
    En tsunami af statsstøtte
    Du får en vinmøllevinge i hovedet, du ligger på jorden
    Og nu bliver du rigtigt bange.
    Numensass, Numensass
    Du kan nu gå ud i dit liv og bruge løs af olie og gas til lindring af krop og sjæl.

    Frit efter Rytteriet

  25. Af Lomborg fabulerer om Tesla og elbiler | Soren Larsen

    -

    […] Lomborg har i Berlingske skrevet lidt om el-biler. Han er egentlig ikke så vild med dem. Han har egentlig heller ikke ret meget ret…, men han […]

Kommentarer er lukket.